Jeg er netop hjemvendt fra en tur bag fjendens linjer, og det er ikke små ting jeg har at berette, jeg håber at min historie kan minde jer om, vigtigheden af at italesætte vores klima udfordringer hver gang vi får chancen.
Jeg har via mit job som personlig hjælper været med til Europas største bilarrangement Circuit Le Mans, for en grøn pladderidealist som mig selv var det selvsagt rent tortur at se 50 storsvinende racerbiler cirkulere i et døgn, men det var også en øjenåbner.
En ting er de tusinder og atter tusinder mennesker der valfarter til Le Mans, bilnørder fra hele verden som ankommer i fossile biler, typer som aldrig har skænket miljøet én tanke, typer der lader bilen stå i tomgang bare for at nyde lyden af motoren. Jeg vil ikke bruge tid på dem, selvom jeg tror på venlig revolution, så mener jeg også at der eksistere en type som ikke kan nås, en type som ikke lytter til fakta og fornuft, og som sætter deres eget selvopfundne behov for at køre i en Ferrari højere end klodens velbefindende.
Det jeg i stedet for vil bruge min tid på, er bilindustrien, Circuit Le Mans er en stor reklame, den europæiske bilindustri har alles opmærksomhed, og jeg forventede at jeg skulle se en masse ikke fossile biler og hybrider, men jeg blev skuffet! Ferrari, BMW, Aston Martin, Porsche osv. hele banden stillede med den gamle forældede fossile teknologi. Det eneste seriøse modsvar til miljøsvineriet bestod af Tesla som havde en meget lille stand.
Og nu kommer mit opstød!
Nu må bilindustrien simpelthen komme ind i kampen og tage noget ansvar, jeg kan i et helt år tage cyklen, købe bæredygtigt lokumspapir, og spare på strømmen, men lad os være ærlige jeg ændre ingen ting. Bilindustrien derimod kan ændre ALT, men de gør ingen ting! De er så bange for at den grønne omstilling koster dem lidt små penge i starten, så derfor gør de som de plejer, producere biler med fossile motorer, som larmer og forurener.
Kære venner jeg er i chok, de folk i Europa der kan gøre den største forskel gør ingen ting, så må alle vi andre tage endnu hårdere fat, vi må udbrede budskabet, og vi må banke noget fornuft ind i vores omverden, vi er mere pressede på tid i dag, end vi var i går, kloden lider men bilindustrien er hamrende ligeglade.