Fremtidens organisation,. øh den, nå ja, hvad med den?
Jeg har fået en bog varmt anbefalet af en Alternativ (goddammit; husker ikke hans navn): Bogpriser.dk
Jeg har netop købt bogen og ikke fået den endnu - hvis nogen vil kommentere den her, er de meget velkomne.
Blinke-blinke smiley
Hej Rolf
Jeg forstår ikke hvad dit annoncerede møde handler om.
Det med fremtidsscenarier synes jeg er en rigtig god pointe. Kun hvis vi har nogle konkrete tanker om, hvor vi vil hen, kan vi styre i den retning.
Vi har brug for en anderledes tilgang til udvikling og godkendelse af politik.
Helt praktisk er problemet følgende: Det er stort set umuligt at udvikle og godkende politik i det tempo mange folketingsmedlemmer har brug for.
Der er simpelthen grænser for, hvor mange emner POFU kan nå at behandle i løbet af den tid der er til rådighed.
Vi SKAL være meget, meget omhyggelige i dette parti, fordi vi altid påberåber os at politikken bliver til nedefra, så det kan ikke nytte at vi haster ting igennem.
Hele processen er svævende og vævende fordi det er nyt, og vi træder barnesko her. Derfor må vi også lytte til tovholdere, frivilligt involverede og nationale teams når de siger at der er brug for mere tid.
Det er godt at have ildsjæle, men ildsjæle brænder, og for at de ikke skal brænde ud, er vi nødt til at passe godt på dem. For de er uerstattelige.
Alt bliver drevet af frivillige kræfter der bruger deres kostbare fritid, til gavn for os allesammen. Det bliver vi nødt til at have i baghovedet.
Som det er idag skal der udarbejdes hele politikområder, som så skal vurderes og godkendes, først her på dialog, og dernæst af POFU.
Det betyder at mange, mange timers frivilligt arbejde med POLAer og renskrivning, bliver skrottet den ene gang efter den anden. Det kan få den konsekvens at mange frivillige tovholdere og andet godtfolk giver op.
Jeg foreslår en ny modus operandi for politikudvikling:
Der udarbejdes et idekatalog for de enkelte politikområder på baggrund af diskussioner på diverse medier og fysiske møder, både her, i facebook-grupperne og ved fysiske møder.
Dette idekatalog forelægges Dialog og POFU, og bliver, efter behandling og eventuel tilrettelse, godkendt af POFU, som IDEGRUNDLAG for videreudvikling af politik på de enkelte områders underpunkter.
Resultatet af udviklingsarbejdet med underpunkterne, efter afholdelse af POLAer, diskussioner på Dialog og ekspertudtalelser, bliver fremlagt for POFU som delforslag på et politikområde, til endelig godkendelse eller forkastelse.
Denne model ville give en meget lettere arbejdsgang og et meget bedre ‘rygstød’ for de folkevalgte, samt en mulighed for at udvikle politik på en tidsmæssig ansvarlig måde. Det ville også give POFU luft, da alle emner ville blive gennemdrøftet på forhånd, og ville kunne bevare gejsten for de frivillige, der laver alt benarbejdet.
God idé… med et idékatalog efter det uomgængelige “flere ved mere” princip!
Hvordan mener du mere nøjagtigt at idékataloget kan udarbejdes? Jeg tænker i hvem-gør-hvad; roller, funktioner…?
Hej Michael.
Jeg tænker det efter samme princip som det vi arbejder med i den nationale arbejdsgruppe omkring udvikling af Socialpolitik. Altså:smile:
Et idekatalog, hvor man først i en arbejdsgruppe på det pågældende område samler ALLE ideer ALLE steder fra, dernæst sorterer arbejdsgruppen de irrelevante ting fra, lægger det til bedømmelse og prioritering på facebookgruppen.
Så sorterer og prioriterer arbejdsgruppen igen, og sammenskriver idekataloget med hovedområder og underpunkter.
Dette resultat lægges til yderligere kommentarer på Dialog siden i et nærmere bestemt tidsrum. Det rettes evt. til endnu engang, og forelægges derefter POFU, der kan godkende (eller forkaste) det som idegrundlag for videre udvikling af de enkelte hovedområder i POLAer med samt ekspertudtalelser og diskussion her på Dialog.
Det POFU skal forholde sig til er; hvorvidt Idekataloget er i overensstemmelse med Alternativets visioner og øvrige linje. De skal ikke forholde sig til hvert enkelt punkt - det kommer først senere.
Men så har arbejdsgruppen, tovholderne og ordføreren på området en rygstød, eller grundlag, at arbejde ud fra.
Som det er nu er der risiko for at mange timers arbejde er spildt, fordi det bliver forkastet af POFU.
Det er også min største bekymring, altså at folk mister gejsten, men indtil nu har PoFu jo godkendt næsten alt - det skal man da også lige ha med.
Men du hentyder måske nok til at i sidste runde var det ikke de fulde politiske forslag, der blev forelagt PoFu - et forsøg på at ‘massere’ flaskehalsen - eller rettere det, der skulle glide ned.
Men nu er det ikke sådan at de dele af forslagene, der ikke blev forelagt PoFu nødvendigvis er spildt arbejde. Forslagsstillere deltager i præcisering af forslagene efter PoFu og nogle af de meget konkrete ting, som lå i forslagene, kan måske vedlægges som et bilag - et ‘visionspapir’ eller en eksemplificering på hvordan politikken kan udmøntes, og kan være meget værdifuldt i det videre politiske arbejde med at få forslagene vedtaget i landet, også selvom det ikke lige er medtaget i formuleringerne i partiets forslagskatalog
Jeg har et bud, nemlig at bruge Sociokrati og andre beslægtede metoder som Holakrati og Dragon Dreaming) for gruppeprocesser to beslutning og oprettelse af kommunikationslinier mellem grupper.
For jer der der endnu ikke har hørt om dem: Det er ikke noget at skamme sig over, det er nemlig meget nyt: Den første alment tilgængelige bog om sociokrati kom i 2007, den første om holakrati kom i 2015 og den første om Dragon Dreaming er ikke kommet endnu. Men tøv heller ikke: Der er tale om metoder baseret på nye erkendelser, som kan ændre lige så meget for beslutningsprocesser og frigørelse af kollektiv intelligens som erstatningen af romertal med arabertal betød for matematikken.
Jeg gave et oplæg om det på et politisk laboratorium som blev meget positivt modtaget - så positivt, at jeg måtte tilføje, at det ville kræve mere end et enkelt politisk laboratorium at lægge en god plan for at bruge det i praksis.
Men det er det værd: En af dem der har gjort det i et amerikansk fællesskab sagde, at de efter 3 måneder havde taget flere og bedre beslutninger end de havde gjort de foregående 3 år.
Med folketingsvalget har Alternativet vundet sin første store sejr, men det er jo især udtryk for behovet for en ny kultur.
Med folkeafstemningen om retsforbeholdet har Alternativet så fået sit største store nederlag, som viser, at Alternativet ikke denne gang kunne levere et svar, som var i tråd med befolkningens flertal. Kan Alternativet for alvor se, hvad det betyder? Det betyder at Alternativet er ikke simpelt hen ikke alternativt nok.
Vi behøver et fundamentalt opgør med flertalsafgørelser. Alternativer til den nuværende kultur skal nødvendigvis komme andre steder fra end fra mainstream og flertallet.
Appgree er ikke noget for alvor nyt, tværtimod. Det er ren ønsketænkning at stole på Appgree som en måde at frigøre den kollektive intelligens. Appgree er og bliver et instrument til at identificere en mainstream og mere eller mindre ignorere mindretallet. At det er IT-baseret er kun en teknisk detalje, som måske kan genopfriske tilliden for teknologiglade. Det er også en afgørende grund til at det ikke for alvor kan erstatte en afstemning som er anstændig på det klassiske demokratiske grundlag: Det kan aldrig blive helt anonymt og det kan aldrig sikres mod magthavernes manipulation. Og det er ikke at spørge folket. Det er at spørge flertallet, og det er ikke alternativt.
Alternativets kampagne i folkeafstemningen mislykkedes - og godt for det. Heller ikke Alternativet fik fremført den afgørende grund til at stemme nej. Det er ikke en blandt de over 400 fordele og ulemper som var på tale. Det var den ene afgørende grund til at der skulle være en folkeafstemning, nemlig, at det er en suverænitetsafgivelse.Alternativet ville miste råderum til sit primære projekt ved at Danmark afgiver suverænitet.
Hvis Danmark skal kunne udvikle en ny og anderledes politisk kultur, skal Danmark have så meget suverænitet som overhovedet muligt.
At lægge beslutninger til EU og flertalsafgørelse er et irreversibelt skridt i den modsatte retning af, hvad Alternativet er - eller giver sig ud for at være, et alternativ.
Derfor ønsker jeg Alternativet tillykke med nederlaget! Det var godt, at Alternativet ikke vandt denne afstemning. Det var et skridt i den rigtige retning: At erkende, at hvis alternativet skal være et reelt alternativ, så er det ikke en gradvis fiflen med nemme løsninger som at computer-automatisere kendte processer. Der skal nye processer til. Nye indsigter. Disse findes allerede og skal integreres. At lade være svare til at blive hængende ved romertal efter at arabertal og algoritmer er opfundet.