Organdonation: Hvilke følelser, holdninger og tanker har du?

Medlemsmandat

Kære medlem

Regeringen har fremsat sit forslag om organdonation og det skal behandles i Folketingssalen d. 12 marts.

Vores sekretariat har udarbejdet et baggrundsnotat som blandt andet indeholder information omkring regeringens forslag, perspektiver fra andre lande og de tre gængse modeller.

Det kan du finde her på Dialog.

Medlemssalon om organdonation

Næste onsdag d. 6 marts kl 20:00 inviterer vi derfor til en Medlemssalon om organdonation.

For at vi kan få en så kvalificeret og nysgerrig samtale som muligt, er vi derfor også nysgerrige på at høre de holdninger som du sidder med. Derfor håber vi, at du vil svare på denne interaktive undersøgelse, hvor du kan fortælle om du er enig eller ej med andres holdninger – og komme med dine egne.

Tryk her for at svare.

Når vi har haft en medlemssalon om emnet, vil vi sende selve medlemsmandatet ud, hvor afstemningen vil lukke d. 10 marts.

Grønne hilsener,
Helene Liliendahl Brydensholt

2 Synes om

Organdonation

Kan også hentes som PDF her:

Organdonation.pdf (169.6 KB)

Hvad vil regeringen:

  • I dag skal borgere aktivt selv tage stilling til organdonation,
    såkaldt ‘aktivt tilvalg’, eksempelvis via Organdonorregisteret eller
    donorkort.

  • Regeringen vil ændre det til ‘aktivt fravalg’, så alle over 18 år
    som udgangspunkt er donorer, medmindre de aktivt fravælger det.

  • Regeringen vil indføre aktivt fravalg i en ‘blød variant’, hvor
    pårørende som i dag kan tage stilling, hvis afdøde ikke selv har
    bekræftet sin stillingtagen.

  • Borgere opfordres til fremover at bekræfte valget i
    Organdonorregisteret. Hvis ikke er man stillet som i dag.

Kilde: Statsministeriet

Reaktioner:

  • Nyreforeningen støtter regeringens initiativ og opfordrer til en
    massiv informationskampagne for at øge antallet af registrerede
    donorer.
  • Etisk råd: mener at man bør bevare modellen med aktivt tilvalg,
    som Danmark har i dag. Rådsmedlemmerne siger blandt andet nej til at
    ændre modellen ud fra et argument om, at det er et vigtigt princip i
    det danske sundhedsvæsen, at borgere har ret til at bestemme over
    deres egen krop. Derudover frygter medlemmer af Etisk Råd også, at
    man ved at indføre det, som regeringstoppen nu foreslår, kan
    risikere at svække organdonationssagen, fordi folk måske vil miste
    tilliden til systemet.[1][2]Derudover anser etisk råd, at
    studierne på området peger i forskellige retninger, og at der ikke
    er nok entydig evidens for, at automatisk tilmelding, vil give flere
    organdonere.

Reaktioner fra eksperter og forskere:

  • Danske forskere er uenige om, hvorvidt en automatisk tilmelding til
    donorregisteret vil betyde, at der kommer flere organer til
    rådighed.

  • Andreas Brøgger Albertsen, lektor ved Institut for Statskundskab på
    Aarhus Universitet, mener, at der er klar evidens for en højere
    donationsrate ved en ordning med aktivt fravalg. Han påpeger, at 12
    ud af 18 videnskabelige artikler og rapporter siden 2000 viser, at
    automatisk tilmelding til et donorregister øger antallet af donorer.
    Han konkluderer, at de fleste, bedste og nyeste studier peger på, at
    en ordning med aktivt fravalg vil resultere i flere organer til
    rådighed[3].

  • På den anden side har Christina Rosenlund, donationsansvarlig
    overlæge i Region Syddanmark og ekspert hos Dansk Center for
    Organdonation (DCO), en anden fortolkning af forskningslitteraturen.
    Ifølge en DCO-rapport fra 2021 er der ikke entydig evidens for, at
    formodet samtykke øger antallet af organer til transplantation. Dog
    viser en DCO-rapport fra 2022, at en overgang til formodet samtykke
    kan skabe opmærksomhed om spørgsmålet og få flere til at registrere
    deres beslutning.

  • Forslaget er blevet mødt med en vis skepsis fra en række læger,
    herunder donationsansvarlige overlæger på hospitaler som
    Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Odense
    Universitetshospital. De udtrykker tvivl om, hvorvidt den nye model
    vil føre til flere donerede organer. Bekymringen går på, at hvis
    folk ikke bekræfter deres ønske om organdonation aktivt, vil det
    være op til de pårørende at træffe beslutningen, hvilket kan
    resultere i flere afslag. Der er også forslag om, at borgerne ved
    udstedelse eller fornyelse af pas og kørekort skal mødes med et krav
    om at tage stilling til organdonation. Dette forslag støttes af
    nogle læger, der mener, at det kan være mere effektivt end den
    automatiske tilmelding[4].

Donation i andre lande:

  • Danmark og Tyskland har fortsat ‘aktivt tilvalg’.

  • De fleste øvrige lande i Europa har en ‘aktivt fravalg’-model for
    samtykke, hvor borgeren aktivt skal tilkendegive, at vedkommende
    ikke ønsker at være organdonor.

  • I Spanien, Island og Portugal er flest borgere per million
    indbyggere donorer, mens færrest er det i Rumænien, Cypern og
    Bulgarien.

  • Kun Tyskland og Grækenland har færre donorer end Danmark blandt
    vesteuropæiske lande.

Organdonation i Danmark:

442 borgere ventede i 2023 på et organ. Heraf 373 på en ny nyre.

28 borgere døde i 2023 på venteliste til nyt organ, heraf 21 til ny
nyre.

430 borgere fik i 2023 et nyt organ

Sådan tager du i dag stilling til donation:

  • Du kan registrere dig i Organdonorregisteret.

  • Du kan udfylde et donorkort, som du skal bære på dig.

  • Du kan fortælle dit ønske til din familie.

28 procent af danskerne har registreret deres stilling til donation i
Organdonorregisteret.

Af dem har 75 procent givet fuld tilladelse, 17 procent begrænset
tilladelse, 6 procent har givet forbud, og 2 procent har overladt
afgørelsen til pårørende.

Selvom en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at over 80
procent
af danskerne er positive over for organdonation, er det kun 28
procent, der har registreret deres valg.

Hvorfor er organdonation et etisk dilemma?

Der er fire hensyn, der spiller ind på organdonation. Og alt efter, hvad
den enkelte borger finder vigtigst, har det indflydelse på, hvilken
model vedkommende mener, der bør eksistere.

Der er hensyn til:

  • Den syge borger, der har behov for et nyt, brugbart organ.

  • Den patient, hvis krop skal donere organer.

  • Patientens pårørende.

  • Et bredere samfundsmæssigt hensyn [5].

De tre gængse modeller

I debatten og i sundhedsudvalgets tale, er det gængs at tale om tre
forskellige grundmodeller i forbindelse med stillingtagen til
organdonation – Informeret, formodet og obligatorisk. Inden for alle
modeller skelnes der mellem ideen om henholdsvis hårde og bløde former
for aktivt tilvalg og fravalg (som det er illustreret på billedet
under)[6]. Der er tale om to forskellige måder at håndtere de
situationer på, hvor borgere ikke selv aktivt har givet deres holdning
til organdonation til kende, mens tilskyndet, presset eller obligatorisk
stillingtagen handler om, i hvilken grad det er, forsvarligt at
tilskynde eller tvinge borgere til at tage stilling.

  1. Én model er baseret på ‘informeret samtykke’ eller ‘aktivt
    tilvalg’ (som vi har i dag). Grundtanken er her, at den enkelte selv
    aktivt skal træffe et valg eller udtrykkeligt give samtykke, hvis
    denne ønsker at være organdonor. Udgangspunktet er altså, at man
    ikke er registreret som organdonor og selv aktivt skal gøre noget
    for at blive registreret som sådan.

  2. En anden model er baseret på ‘formodet samtykke’ eller ‘aktivt
    fravalg’ (regerings forslag). Grundtanken er her, at den enkelte i
    udgangspunktet ‘formodes’ at ville være organdonor og selv aktivt
    skal vælge det fra, hvis man ikke ønsker at være registreret som
    organdonor. Forskellen går på de pårørendes mulighed for at spille
    en rolle. Hvis der er tale om en hård variant, spiller de pårørende
    ingen rolle, sådan så det altid er donorens egne handlinger i
    relation til samtykkemodellen, som er afgørende. Hvis der er tale om
    en blød variant (som det er i regerings udspil), vil de pårørende
    derimod komme i spil og blive bedt om at tage stilling, hvis
    patienten ikke selv har taget stilling.

  3. Den tredje model, som ofte betegnes
    ‘obligatorisk stillingtagen’. Grundtanken er her, at alle
    borgere tilskyndes eller tvinges til at tage stilling til, hvordan
    de forholder sig til organdonation. Mens både aktivt tilvalg og
    aktivt fravalg lader det være op til den enkelte, om man ønsker at
    forholde sig til, om man er enig i standardregistreringen som
    henholdsvis ikke-donor og donor, så er tanken bag obligatorisk
    stillingtagen altså, at den enkelte aktivt tvinges til at tage
    stilling. Det kan eksempelvis være når man fornyer pas eller
    kørekort.

Kilde: Etisk Råd

skema_organdonation

Fordele og ulemper ved to nye modeller for organdonation

I Alternativet ønsker vi at gå væk fra den nuværende model ‘informeret
samtykke – aktivt tilvalg’ og over til en ny model. Derfor er det
formodet samtykke og obligatorisk til stillingtagen, som er oplistet med
fordele og ulemper.

Formodet samtykke: Aktivt fravalg (regeringens forslag):

Den model regeringen forslår, hvor man ønsker at ændre proceduren til
‘aktivt fravalg’, så alle over 18 år som udgangspunkt er donorer,
medmindre de aktivt fravælger det. De vil indføre aktivt fravalg i en
‘blød variant’, hvor pårørende som i dag kan tage stilling, hvis afdøde
ikke selv har bekræftet sin stillingtagen.

Fordele:

  1. Potentiale for at øge antallet af organdonorer ved at ændre
    standardindstillingen til at være donor.

  2. Kan føre til flere tilgængelige organer og redde flere liv på
    ventelisten.

  3. Letter byrden for pårørende ved at have en klar standardindstilling.

  4. Nyeste studier - 12 ud af 18 videnskabelige artikler og rapporter
    siden 2000 viser, at automatisk tilmelding til et donorregister øger
    antallet af donorer[7].

Ulemper:

  1. Risiko for at afskrække folk fra at registrere sig som donor af
    frygt for at skulle aktivt fravælge det.

  2. Etisk – staten tager en beslutning om formodet samtykke, hvis
    vedkommende ikke har bekræftet den automatiske tilmelding.

  3. Kan udfordre individets ret til selvbestemmelse og frivillighed i
    organdonationsprocessen.

  4. Forslaget om formodet samtykke ved organdonation rejser vigtige
    spørgsmål om ejerskab til kroppen og organer både før og efter
    døden.

  5. Ifølge etisk råd er der ikke empirisk evidens og herunder ingen
    klare beviser for, at formodet samtykke vil føre til flere organer
    til transplantation[8].

Obligatorisk stillingtagen

I modsætning til både aktivt tilvalg og aktivt fravalg, hvor det er op
til den enkelte at vælge, om de vil registrere sig som donor eller
ikke-donor, kræver obligatorisk stillingtagen, at den enkelte aktivt
tager stilling.

Fordele:

  1. Obligatorisk stillingtagen kan sikre, at alle borgere bliver
    opmærksomme på spørgsmålet om organdonation, da de aktivt skal tage
    stilling til det.

  2. Ved at kræve, at alle tager stilling til organdonation, skabes der
    klarhed og sikkerhed omkring individets ønsker, hvilket kan lette
    beslutningsprocessen for de pårørende i tilfælde af død.

  3. Ved at skabe en kultur, hvor alle er opmærksomme på organdonation og
    har taget stilling, kan antallet af registrerede donorer potentielt
    stige, hvilket kan øge tilgængeligheden af organer til
    transplantation.

Ulemper:

  1. Man vil stadig kunne nægte at tage stilling. Et separat spørgsmål
    vedrører den grad af tvang, som knyttes til modellen. Her er der
    også mange muligheder, lige fra den milde tilskyndelse, som ligger i
    et pop-up vindue, der let kan lukkes, til den form for pres eller
    tvang, som er indbygget, hvis stillingtagen fx er en ufravigelig
    betingelse for at få udstedt et kørekort eller godkendt en
    årsopgørelse[9].

  2. Vælges der en model med tvungen stillingtagen, skal det også
    afgøres, om det skal være muligt at svare ‘ved ikke’, når alle
    bliver spurgt. Eller om det blot skal være ‘ja’ eller ‘nej’ til
    organdonation[10].

  3. Tvungen beslutning: Nogle borgere kan føle sig presset eller
    ubehagelige ved at skulle træffe en beslutning om organdonation,
    selv hvis de ikke har en klar holdning til emnet.

  4. Kan betragtes som en krænkelse af individets autonomi og ret til at
    bestemme over deres egen krop, da det tvinger dem til at tage
    stilling til et meget personligt spørgsmål.

  5. Usikkert om det vil medføre at flere melder sig til organdonere.


  1. https://etiskraad.dk/Media/638106591189675212/Det%20Etiske%20Råd_Udtalelse%20om%20Stillingtagen%20til%20Organdonation.pdf ↩︎

  2. Regeringen vender det på hovedet: Alle voksne er fremover organdonorer som udgangspunkt - politiken.dk ↩︎

  3. Organdonation: Giver aktivt fravalg-ordning flere organer til de syge? ↩︎

  4. Læger tvivler på flere organer med ny model for automatisk donation ↩︎

  5. Forstå diskussionen på 5 minutter: Skal vi alle være organdonorer automatisk? - politiken.dk ↩︎

  6. https://etiskraad.dk/Media/638106591189675212/Det%20Etiske%20Råd_Udtalelse%20om%20Stillingtagen%20til%20Organdonation.pdf ↩︎

  7. Organdonation: Giver aktivt fravalg-ordning flere organer til de syge? ↩︎

  8. https://etiskraad.dk/Media/638106591189675212/Det%20Etiske%20Råd_Udtalelse%20om%20Stillingtagen%20til%20Organdonation.pdf ↩︎

  9. https://etiskraad.dk/Media/638106591189675212/Det%20Etiske%20Råd_Udtalelse%20om%20Stillingtagen%20til%20Organdonation.pdf ↩︎

  10. Forstå diskussionen på 5 minutter: Skal vi alle være organdonorer automatisk? - politiken.dk ↩︎

Den første folder angående dette tema kom på banen i 1990, hvis jeg husker rigtigt. En folder med et lille kort, hvor man kunne krydse nogle felter af - og så bære kortet i sin pung fx. Der var stor opmærksomhed på det. I min personlige oplevelse var den - og er stadig - at der mangler refleksioner, som henvender sig til den mere holistiske eller alternativt tænkende del af befolkning. Især den voksende gruppe, som er åben for tanken om reinkarnation. Vigtigst af alt - er, at få inspireret så mange som mulig til at tage et personligt ansvar i denne sag. Måske er vores samfund i virkeligheden bedre tjent med at flytte fokus på profylakse - mere end reperationstanken. Når der ses på den tekniske side af sagen, så er det også vigtigt at forholde sig til at man, som modtager af et fremmed organ - også samtidigt siger tak til et liv med imunosupressive stoffer resten af livet.

3 Synes om

Det er en svær diskussion og ufattelig vigtig.
Jeg vil egentlig gerne koble organdonation og modtager af donororganer sammen, hvis det kan gøres på en etisk forsvarlig måde.
Forstået på den måde at man måske kan stille spørgsmålene samtidig:
Ønsker du at modtage et organ ved evt akut behov? og Ønsker du at donere dine organer ved død?
På den måde kan den enkelte måske se mere sammenhæng i tingene og dermed lettere tage stilling?
Alternativt ønsker jeg vi tager afsæt i reglerne i de lande med højeste tilslutning til organdonation. Det vigtigste er selvfølgelig at få flest muligt til at tilslutte sig.

1 Synes om

Jeg syntes det er et ligetil valg.
Det skal være et tilvalg, hvor det er den enkelte der tilmelder sig.
Alle der ikke tilmelder sig, vil ikke donere.

Hele dette valg er et valg om man ejer sin krop eller ikke.
Og vi ejer vores krop, også når den ikke virker mere.

Så oplysning er vejen frem, ikke vores ret til egen krop.

Og alle skal dø, måske skal det tabu være det første vi skal tale om, og ikke om vi skal cyborg vejen.

I alt vores politik, skal det enkelte menneske kunne vælge, i så høj grad som muligt.

3 Synes om

Det bør være et tilvalg. Min krop er min - og min vilje gælder også udover min død.

Formodninger er årsagen til de fleste fejl, og der er ikke mange andre områder, hvor vi godtager et formodet samtykke.

Udover det, kan der godt tænkes i få folk til at tage stilling. Gør det hurtigt og nemt at gå til.

2 Synes om

Enig med Jan. Det må altid være et aktivt tilvalg, som ingen - hverken stat eller pårørende - kan anfægte.

1 Synes om

Det skal klart være et tilvalg.

Min krop er min, indtil jeg siger noget andet.

1 Synes om