Kære medlemmer af Alternativet på Bornholm
Her kommer en lille opdatering hvor vi står.
Opstillingsmøde d. 6. feb. kl 19.00
Vi annoncerede for ca. en måned siden vores opstillingsmøde hvor vi vælger kandidater til kommunalvalget i november. Anne Thomas har meldt sig som den eneste kandidat så vi vil igen opfordre alle, der kunne se sig selv i kommunalbestyrelsen for Alternativet sammen med Anne til at melde sig til et kandidatur.
Den formelle tidsfrist for tilmelding for kandidater i denne omgang er overskredet, men vi holder et nyt møde når vi har fundet en eller flere kandidater. Men er du interesseret så sig til allerede nu.
Opstillingsmødet holdes:
Den 6. februar kl. 19.00 i Salen på Biblioteket i Rønne.
Vi opfordrer alle til at komme og være med. Selve valghandlingen er nok hurtigt overstået, men vi benytter anledningen til at møde hinanden, alle os der brænder for et mere bæredygtigt Bornholm på alle tænkelige områder.
Kaffepause
Vi/de der ofte tager til møder og konferencer ved, at oftest er i kaffepauserne at de spændende ting sker. Derfor vil der efter valghandlingen være en lang kaffepause hvor vi uformelt kan udveksle kommentarer, ideer, dyrke sit grønne eller sociale netværk eller hvad man tumler med. Så derfor hvis du sidder med noget så tag det med.
Vi skal også snakke kampagne(r)!
Udvikling af vores politik for Bornholm
-politisk laboratorium på bornholmsk
Vi har også et andet arrangement på plakaten, som afholdes:
Den 2. februar kl:19.00 ligeledes på biblioteket i Rønne.
Anne Thomas har taget initiativ til en arbejdsgruppe omkring Bæredygtige fødevarer på Bornholm. På dette møde vil Anne samle interesserede til at videreudvikle vores bornholmske politik som vi går til valg på.
Vi skrev i sidste uge en mail til jer om det så jeg vil ikke gå i detaljer her. Interesserede i dette arrangement kan henvende sig til Anne Thomas på mail: anne.thomas@alternativet.dk
Men kom gerne til begge møder.
Vi ses snart!
Hilsen
Bestyrelsen