Opstillingsmøde d.3. november

Kære medlemmer af Alternativet Bornholm

Nu nærmer vi os dagen hvor vi vælger hvem der skal være de bornholmske kandidater for Alternativet ved næste folketingsvalg.

Opstillingsmødet finder sted i:
Multihus Østerlars (tidligere Mosaikskolen)
Stavdalsvej 32, Østerlars
Parkering: kør bagom skolen ad Brommevej.
Find stedet: gennem skolegården + kig efter skilte

Program:

17:30 Vi mødes til sammenskuds middag. Tag din livret med i en mængde til ca. een person. Drikkevarer sørger vi for i form af lækker økologisk most fra Bornholms Mosteri. Foreningen betaler.

18:30 Præsentation af de aspirerende kandidater. Hver af de 3 aspiranter præsenterer sig selv. Der har tidligere været udsendt et såkaldt opstillingsgrundlag som kan ses her. Men på torsdag vil de også fortælle kort om hvem de er.

19:00 Afstemning. Vi skal vælge 2 kandidater iblandt 3. Der må derfor stemmes på max 2 kandidater og der må max stemmes 1 gang på hver kandidat. Hvert fremmødt medlem må stemme. For at blive valgt som kandidat skal en aspirant have min 50% af de afgivne stemmer inc. blanke stemmer. Derfor anbefales det at man bruger begge sine stemmer.

19:30 optælling af stemmer og resultat.

19:32 Hygge, the, kaffe og Å-kage
Efter den formelle valghandling byder vi på kaffe, the og kage. Vi har været forbi en rigtig iværksætter indenfor fairtrade kaffe i Østerlars! og til kaffen har den nu økologiske Bager Dam i Åkirkeby skabt en grøn Å-kage som vi glæder os til at vise frem (husk fuld batteri på din telefon så du kan smide den på facebook for den bliver mega flot!)

Vi benytter os også af at vi er samlet forhåbentlig rigtig mange, til at snakke sammen om hvad vi vil og skal i nærmeste fremtid. Vi bliver stadig flere medlemmer og mange modtagere af dette nyhedsbrev har ikke været til et arrangement i Alternativet før. Vi vil derfor gerne lufte tanker, ideer og kommende planer, og lidt info om hvad der foregår i Alternativet.

Har du noget du vil dele så gør det endelig. Aftenen er også til netværk og social sammenkomst - det er mega vigtigt.

Vi vil rigtig gerne vide hvor mange vi skal regne med kommer så hvis du ikke allerede har tilmeldt dig til enten spisning, valg eller kage så gør det hurtigst muligt ved at besvare denne mail. Tag også gerne dine børn og naboer med.

Venlig hilsen
Bestyrelsen