Opstillingsmøde d. 21 februar - tilføjelse til dagsorden

Kære alle

Bestyrelsen foreslår en alternativ afstemningsprocedure der sikrer en mere lige balance på køn mellem Å kandidaterne når de rangeres på stemmesedlen.

Bestyrelsen fremsætter forslaget ifølge vedtægtens § 19, stk 6. De stemmeberettigede medlemmer på mødet skal således vedtage denne afstemningsprocedure med 2/3 flertal, før den kan sættes i værk.

Forslaget lyder

Efter at spidskandidaten er valgt ved en særskilt afstemning, findes kandidaternes rækkefølge på følgende måde.

Alle stemmeberettigede medlemmer, der er tilmeldt opstillingsmødet, har mulighed for at stemme på halvdelen af kandidaterne. Med f. eks 13 opstillede kandidater, minus spidskandidaten, må der forventes 12 kandidater til afstemning.

Halvdelen af 12 er seks kandidater, hvilket betyder at hvert medlem har seks stemmer, de kan fordele.

Afstemningen vil køre således;

Nr 2 på listen er den kandidat med flest stemmer som har andet køn end spidskandidaten

Nr. 3 på listen er den kandidat med flest stemmer som har andet køn end nr. 2 på listen.

Nr. 4 på listen er den kandidat med flest stemmer som har andet køn end nr. 3 på listen.

osv

Fremgangsmåden følges hele vejen ned, så længe der er en kandidat til rådighed af andet køn end den foregående placering.

Herefter er det alene stemmetal, som afgør placering på listen.

Ved stemmelighed foretages der lodtrækning.

Bemærk her, at hvis f. eks to mænd har trukket lod om plads nr. 2, vil den tabende part automatisk rykke ned som nr. 4 på listen.

Afstemningen afgør alene, hvor man står placeret på stemmesedlen. Alternativet opstiller sideordnet og det er således vælgerne, som bestemmer hvilke kandidater der får Alternativets mandater.

Mange hilsner bestyrelsen