Kære medlem af Alternativet Gentofte
Her er tre vigtige informationer i forbindelse med kommunalvalget 21.11.2017:
Opstillingsgrundlag, foreløbig dagsorden for opstillingsmøde og beslutning om teknisk valgforbund.
Opstillingsgrundlag
Vi har i tidligere nyhedsbrev spurgt, om du ville overveje at stille op til kommunalvalget. Vi har udarbejdet 5 spørgsmål, som du kan bruge, når du udarbejder dit opstillingsgrundlag:
- Hvad fik dig til at melde dig ind i Alternativet?
- Hvilke af dine arbejds- og livserfaringer vil du især kunne trække på som kandidat for Alternativet?
- Hvad er dine politiske mærkesager - hvad brænder du mest for?
- Hvad er dine spidskompetencer?
- Hvordan vil du kunne bidrage til samarbejdet frem mod og efter kommunalvalget?
Vi håber at høre fra dig i form af svar på ovenstående spørgsmål (højst 2 sider) inden mandag den 4. september kl. 10.00. Du bedes indsende dit opstillingsgrundlag til Helle.laustsen@mail.tele.dk
Foreløbig dagsorden for opstillingsmøde mandag den 18. september kl. 19.00 - 22.00 i udvalgsværelse 1 på Gentofte Rådhus
- Velkomst
- Valg af dirigent
- Valg af referent og stemmetællere
- Beslutning om listeopstilling
- Beslutning om spidskandidat
- Orientering om kommunalvalget
- Kandidaterne til kommunalvalget præsenterer sig kort
- Dialog med kandidaterne
- Procedure for valg af kandidater
- Valg af kandidater
- Valg af spidskandidat
- Supportgruppe for kandidaterne - der er brug for gode kræfter. Vil du være med?
- Videreudvikling af Alternativets mærkesager i Gentofte - hvem vil deltage?
- Eventuelt
Teknisk valgforbund
Alternativet, Enhedslisten og SF har besluttet sammen at indgå i teknisk valgforbund i forbindelse med kommunalvalget 2017.
Med varme hilsener fra bestyrelsen
Gitte Haslebo og Ove Lund