Opstilling til folketing

Storkredse Fyn
1

Indkaldelse til opstillingsmøde i Storkreds Fyn onsdag den 16. november

2016 kl. 19.00 i Alternativets lokaler Nørregade 71 2.th i Odense

Dagsorden:

  1. Velkomst ved Kandidatudvalget
  2. Valg af stemmeudvalg
  3. Gennemgang af valgproces
  4. Afstemning om Kandidatudvalgets oplæg til proces for valg. (Oplæg vil blive rundsendt sammen med kandidaternes grundlag 2 uger før mødets afholdelse).
  5. Præsentation af de anmeldte kandidater (se nedenfor hvis du gerne vil melde dig som kandidat)
  6. Valg af kandidater
  7. Valg af spidskandidat/nomineret kandidat (Kandidatudvalget forventes her at indstille 1 spidskandidat)
  8. Afslutning

På mødet skal der vælges fynske kandidater til Folketinget. Kandidater skal have været medlem af Alternativet i minimum 3 måneder. Da vores storkreds har 12 opstillingskredse, kan vi højst opstille 12 kandidater. Målet er derfor at finde 12 fantastiske kandidater. Alternativet opstiller kandidater sideordnet.

Læs vedhæftede: Forklaring af centrale begreber om processer i forbindelse med opstilling til Folketinget.

Vil du opstille som Folketingskandidat skal du rette henvendelse til Bente Kjær på bente.kjaer@alternativet.dk, som herpå sender dig en opstillingsformular per mail. Denne formular skal derpå udfyldes og sendes tilbage til bente.kjaer@alternativet.dk senest den 12. oktober 2016. Du vil modtage kvittering for modtagelsen. 2 uger inden opstillingsmødet rundsendes kandidaternes opstillingsgrundlag til allemedlemmer på Fyn.

De bedste hilsner Kandidatudvalget for Fyns Storkreds

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Bente Kjær på mail: bente.kjaer@alternativet.dk eller tlf 23389369

Forklaring af centrale begreber og processer ifm. opstilling til Folketinget i Alternativet

Opstillingskreds: En administrativ og geografisk opdeling af landet, hvor der tilsammen er 92 opstillingskredse. Nogle kommuneforeninger dækker flere opstillingskredse, mens nogle opstillingskredse dækker flere kommuner.

Storkreds: Storkredsen er en administrativ opdeling af landet, der består af mindst to opstillingskredse, men oftest af 10+ opstillingskredse. Det er formelt på storkredsniveauet, at opstillingen af kandidater sker ifølge vores vedtægter. En kandidat kan kun være opstillet i én af storkredsene, og det er hermed kun vælgerne i denne storkreds, der kan stemme på kandidaten. Kandidatudvalget eller storkredsbestyrelsen har hermed et formelt ansvar for at sikre, at vi opstiller inden for de givne frister og rammer i alle storkredse og opstillingskredse.

Opstilling i alle opstillingskredse: Alternativet opstiller ifølge vedtægterne alle sine kandidater til Folketinget i alle storkredsens opstillingskredse. Det betyder, at den enkelte kandidat kan få del i partistemmerne i alle opstillingskredse, dvs. de stemmer, der er givet til ’Å’. Dette gør vi både af historiske og principielle grunde. Historisk havde vi ikke specielt mange folketingskandidater, og derfor gav det mening at opstille dem alle steder. Den principielle årsag er, at vi hermed ikke får såkaldt ’sikre’ opstillingskredse, hvor én kandidat opstilles målrettet i én opstillingskreds for at sikre denne persons valg – og man dermed samtidig udelukker andre fra at opstille i denne opstillingskreds.

Når vi opstiller alle kandidater i alle opstillingskredse kan alle få noget ud af at brede deres valgkamp ud i hele storkredsen – men det kan også blive attraktivt for alle at koncentrere deres valgkamp i den eller de opstillingskredse, hvor der er flest stemmer at få. Kandidatudvalget og kandidaterne tilsammen må arbejde med en kultur, hvor de bruger tiden klogt ift. stemmepotentiale og hvor alle bidrager til en valgkamp, der løfter vores samlede valgresultat.

Sideordnet opstilling: Ifølge landsvedtægterne opstiller Alternativet sideordnet til alle valg. Sideordnet opstilling betyder, at hver enkelt af de kandidater, der er stillet op af Alternativet, får adgang til partistemmerne på lige vilkår. ’At få adgang til’ betyder, at hver kandidat får en andel af partistemmerne, der svarer til deres andel af de personlige stemmer, der er afgivet til Alternativets kandidater. Dette gælder vel at mærke i de opstillingskredse, hvor man er stillet op; dvs. som udgangspunkt i alle opstillingskredse i en storkreds.

Som eksempel: Hvis man har 1 % af de personlige, stemmer der er afgivet på Alternativets kandidater i den pågældende opstillingskreds, så får man også 1 % af de partistemmer, der er afgivet i den pågældende opstillingskreds. Det betyder i praksis, at der er to forhold, der er afgørende for, om den enkelte kandidat bliver valgt: a) deres eget stemmetal og b) det samlede stemmetal på partiet (Å) i opstillingskredsen. Enhver opstillet kandidat har således et incitament til at profilere sig selv, men også til at skaffe flest mulige stemmer til Alternativet.

Sideordnet opstilling betyder også, at alle opstillede er opstillet i alfabetisk rækkefølge undtagen en eventuel nomineret kandidat (se senere).
Dispensation for opstilling i alle opstillingskredse: Ifølge vedtægterne kan en kandidat bede om ikke at blive opstillet i alle opstillingskredse. Dette ønske kan begrundes i, at man ikke ønsker at blive valg og dermed ikke ønsker adgang til partistemmer i de opstillingskredse, hvor man ikke er stillet op.
Man vil stadig få personlige stemmer i alle opstillingskredse, men kun have adgang til partistemmerne i de (få) opstillingskredse, hvor man så stiller op.
Som eksempel: Hvis man ønsker og får dispensation til ’kun’ at blive opstillet i opstillingkredsen ’Greve-Solråd’ i Storkreds Sjælland, så er dette den eneste opstillingskreds, hvor man vil få andel i partistemmerne.

I de resterende 16 opstillingskredse i Storkreds Sjælland vil man kun kunne få sine personlige stemmer. I kraft af, at de øvrige kandidater alle får andel i partistemmerne i alle opstillingskredse, så er man stort set garanteret ikke at blive valgt, med mindre man får et meget stort personligt stemmetal.
Nomineret kandidat: At være nomineret kandidat betyder, at man står øverst på stemmesedlen i de opstillingskredse, hvor man er opstillet som nomineret kandidat. At stå øverst på stemmesedlen har ingen formel betydning, når alle kandidater opstilles i alle opstillingskreds, men giver almindeligvis en gevinst ift. det antal stemme man får – fordi det sender et signal til vælgerne om, at det er partiets foretrukne kandidat. Gevinsten kan man ikke sige noget fast om, men nogle taler om at man får 30 % flere stemmer end man ville have fået, hvis man stod længere nede på stemmesedlen.

I Alternativet skal hver storkreds have enten én eller flere nominerede kandidater til det næste Folketingsvalg. I hver opstillingskreds kan der dog kun nomineres én kandidat. Hvis en storkreds har flere nominerede kandidater, betyder det, at det er forskelligt fra opstillingskreds til opstillingskreds, hvem der står øverst på listen. Én nomineret kandidat vil som oftest også være spidskandidat (se næste forklaring).

Spidskandidat: En spidskandidat er en kandidat, der får særlig præference/højere prioritet ift. organisationens støtte. Personen behøver ikke være nomineret (dvs. stå øverst på stemmesedlen), men det hører ofte sammen. Støtten kan være i form af økonomi, støtte fra frivillige, forrang til at deltage i attraktive debatter eller andet. Det skal afklares af og med kandidatudvalget og teamet af kandidater. Spidskandidater er også de kandidater, der forventes at bruge flest af deres egne økonomiske midler i en valgkamp.

Storkredsens opstillingsmøde: Et møde, der fast afholdes i marts, og hvor storkredsens medlemmer vælger deres folketingskandidater for det kommende år. Mødet, der skulle afholdes i marts 2017 kan fremrykkes til et tidligere tidspunkt og kandidater der vælges her kan vælges frem til og med marts 2018, hvis man ønsker det. Storkredsens opstillingsmøde vælger også eventuelle nominerede kandidater og/eller spidskandidater.
Indstilling fra en kommuneforening: Det fremgår af vedtægterne, at en kommuneforening kan indstille en kandidat til storkredsforeningens opstillingsmøde, hvor de opstilles formelt.

Enhver kandidat, der opstilles i storkredsforeningen betragtes som kandidat for og i hele storkredsforeningen. At indstille en person fra en kommuneforening kan være relevant i to tilfælde, som vi kender til:
En kandidat og en kommuneforening ønsker at signalere et særligt bånd. Det kan mest oplagt være i den situation, at en kandidat er bosat i en bestemt kommune / opstillingskreds. Her kan en indstilling fra en kommuneforening fortolkes på den måde, at kandidaten vil have et godt samarbejde med og repræsentere alle kommuneforeninger i storkredsen, men at kandidaten alligevel ønsker at tættere samarbejde med en specifik opstillingskreds / kommune; mest fordi det falder naturligt. Det er altså en indstilling, der giver lidt mere kandidatsamarbejde med den ene kommuneforening, men ikke tager noget kandidattid fra andre kommuneforeninger.

En kandidat, der ikke ønsker at blive valgt til folketinget og/eller ikke ønsker eller har energi til en valgkamp uden for én kommuneforening / opstillingskredse. Hvis man ikke ønsker valg, så kan man bede om dispensation fra at opstille i alle opstillingskredse, og her kan det give mening at man knytter et tættere bånd til én kommuneforening / opstillingskreds – fordi man egentlig ikke ønsker et stort stemmetal i de andre opstillingskredse eller forventer at trække på frivilligkræfter der.
Kandidatudvalgets rolle ift. opstilling og opstillingsmøde.

Det fremgår af vedtægterne, at kandidatudvalget kan eller skal varetage mindst fem opgaver:

  1. Arbejde for et mangfoldigt og kompetent kandidatfelt: Det er kandidatudvalgets opgave at diskutere, hvad der ligger i dette. Den centrale opgave som pålægger dem er at sikre, at der til opstillingsmødet er et mangfoldigt og kompetent kandidatfelt. Der ligger også en vis målsætning om kvantitet indbygget i at kunne leve op til dette.

  2. Indstille til medlemmerne (opstillingsmødet), hvilke principper, der skal gælde for opstilling af nominerede kandidater: Kandidatudvalget skal foreslå om der skal være 1 eller flere nominerede kandidater til Folketingsvalget. Fra landssekretariatet anbefaler vi, at man vælger enten én eller to nominerede kandidater. Hvis man vælger 2, så foreslår vi, at der enten er en geografisk opdeling af storkredsen, der ligger til grund for dette (nord/syd, øst/vest) eller at man simpelthen deler opstillingskredsene imellem de to nominerede kandidater, så de forventeligt får den samme gevinst ud af at være nomineret kandidat (og man derved får maksimal ’valuta’ for sin eventuelle investering i de to nominerede kandidater. Vi anbefaler, at man vælger én kvinde og én mand.

  3. Give dispensation for opstillingspraksis for kandidater, der ønsker det: Hvis der er nogle kandidater, der ikke ønsker at stille op i alle opstillingskredse, skal de meddele dette til kandidatudvalget, der har mulighed for at dispensere for denne regel. Dispenseringen meddeles til medlemmerne og den relevante kandidat og får betydning i praksis, når der skal indleveres opstillingslister til et folketingsvalg.

  4. Koordinere med andre kandidatudvalg på tværs af landet: Dette drejer sig blandt andet om at sikre, at Alternativets kandidatfelt tilsammen er mangfoldigt og kompetent, da det kan være svært at sikre disse forhold i den enkelte storkreds, hvor der måske kun er 3-5 personer, der stiller op til folketingsvalg. Det kan også dreje sig om erfaringsdeling ift. aspirantdialog, evalueringskultur eller hvad der ellers er behov for at dele viden om.
    Indkaldelse til opstillingsmøde sammen med bestyrelsen: Kandidatudvalget kan gøres helt ansvarligt for opstillingsmødets efter aftale med bestyrelsen. Hvis ikke det er tilfældet, skal kandidatudvalget koordinere med storkredsforeningens bestyrelse om indkaldelse.

  5. Det fremgår ikke af vedtægterne, at kandidatudvalget er ansvarligt for indlevering af selve den endelige og officielle opstillingsliste til de relevante myndigheder, når denne skal afleveres i forbindelse med eller op til et folketingsvalg. Kandidatudvalget er ansvarlig for indleveringen sammen med storkredsbestyrelsen, men selve kvalitetssikringen af den endelige opstilling foretages af kandidatudvalget sammen med landssekretariatet. Der må ikke være fejl i opstillingen, så det er vigtigt med flere øjne på de centrale, lovmæssigt bindende dokumenter.

Afstemningsprocedurer: Til opstilling af kandidater til Folketingsvalget fastlægger vedtægterne en bestemt procedure, som man kan afvige fra, hvis man udsender et forslag til en anden afstemningsprocedure senest to uger forud for opstillingsmødet – og dette forslag møde 2/3 opbakning blandt de afgivne stemme.

Afstemningerne til opstillingsmødet skal være skriftlige. Den vedtægtsbestemte opstillingsprocedure er følgende:
§ 15. stk. 4: Til valg uden et bestemt antal pladser, kan en kandidat anses for godkendt, såfremt denne har modtaget tilslutning fra mere end 50 % af de afgivne stemmer inklusiv blanke stemmer. Der kan afgives stemme på alle kandidater og der kan kun afgives én stemme per kandidat. I denne procedure kan man stemme på de, der opstiller som kandidater – ligegyldigt, hvor mange der er. Hvis der er flere personer, der får 50 % opbakning, end der er opstillingskredse i storkredsen, så skal man ifølge vedtægterne stemme efter denne bestemmelse blandt de, der har mødt mere end 50 % opbakning. Dette følger af Alternativets landsvedtægter.

§ 15 stk. 2: Ved alle valg til et bestemt antal kandidater kan der afgives stemme på halvdelen af det antal kandidater, der skal vælges. Hvis et ulige antal kandidater skal vælges, rundes der op. Det enkelte medlem afgør selv, hvor mange stemmer, det afgiver. Der kan kun afgives én stemme på per kandidat. Dette kræver en anden valgrunde efter den første. Vi anbefaler, at man i stedet fremsætter et forslag om en anden procedure, hvis der er flere personer der stiller op, end der er opstillingskredse i storkredsen.
Her anbefaler vi, at man stemmer som i § 15 stk. 4, og at man vælger der personer som kandidater, som har mere end 50 % opbakning blandt de afgivne stemme – dette er som før – men at man tager de, der har mest opbakning som de, der er blevet valgt.

Som eksempel: I Bornholms Storkreds er der 2 opstillingskredse. Der er fire personer, der stiller op. Den ene har ikke opbakning fra 50 % af medlemmerne. De tre øvrige har mere end 50 % opbakning; henholdsvis 61 %, 72% og 98%. I dette tilfælde tager man de to personer, der har størst opbakning – dvs. dem med 72 % og 98 %. Den tredje person opstilles ikke.

Afstemning om nominerede kandidater: Hvis der er en afstemning om nominerede kandidater, så kræver det en separat valghandling, som ikke er beskrevet i vedtægterne, og som kræver et forslag til afstemning fra kandidatudvalget. Kandidater skal stille separat op som nominerede kandidat, hvilket betyder, at de først skal vælges som almindelig folketingskandidat og dernæst som nomineret kandidat.

Som tidligere nævnt er det kandidatudvalget, der indstiller principper for nominerede kandidater, og valghandlingen skal tilrettelægges efter disse principper. Hvis der ikke er kampvalg er en afstemning ikke nødvendig.
Hvis der er kampvalg vil der almindeligvis skulle stemmes efter vedtægternes § 15 stk. 2.