Hvordan skal Alternativet fremover opstille kandidater til
Folketinget?
Sidst Alternativet stillede op til Folketinget benyttede man sideordnet opstilling med nominering af én kandidat i hver storkreds.
Det betød at alle kandidaterne på stemmesedlerne stod i alfabetisk orden undtagen den nominerede, der stod øverst på alle stemmesedlerne i storkredsen.
Vi er en gruppe der er ved at se vores vedtægter igennem, og i den forbindelse har vi gjort os nogle overvejelser om vi fortsat skal vælge og opstille kandidater til folketingsvalg, som vi gjorde sidst, eller om vi skal ændre på det.
Sidst der var folketingsvalg var Alternativet i sin første spæde start af partiopbygningen. I dag er der så herligt mange flere mennesker involveret i arbejdet. Derfor kunne man overveje at flytte opstillingen af folketingskandidater ud til lokalafdelinger eller vælgerforeninger.
Et argument for at gøre det kunne være, at man på den måde sikrede at ansvar, engagement og forpligtelse nåede helt ud hvor medlemmerne er tættest på kandidaterne.
Et modargument kunne være at man ville sprede energien og opbakningen til kandidaterne så tyndt ud, at ingen reelt ville få den gennemslagskraft, der skal til for at vinde et mandat.
Vi kunne også holde fast i at storkredsene vælger hvilke kandidater der skal nomineres (stå øverst på stemmesedlerne i storkredsen og få tildelt partistemmerne).
Argumentet er her, at man bedst sikre opbakning og størst mulig gennemslagskraft til de kandidater med den bredeste appel i partiet.
Til gengæld kan vi risikere at engagementet ikke er helt så stort ude i lokalforeningerne.
Storkredsene domineres stadig af storbyer med mange medlemmer, mens landområderne eller de mindre provinsbyer har længere mellem medlemmerne. Hvis storkredsen stadig skal nominere én kandidat, vil vi så lave en skævvridning, der giver kandidater fra de store byer en bedre mulighed for at blive nomineret som kandidat, end andre gode talenter?
Vi vil gerne lægge op til en debat om hvordan vi bedst sikre opbakning, talentudvælgelse og størst muligt stemmetal ved næste folketingsvalg.
Opstilling af kandidater til folketinget kunne gøres på den måde, at hver opstillingskreds stiller med sin egen kandidat.
Dog kan det være sådan, at kandidaten ikke nødvendigvis behøver være fra opstillingskredsen, men at kandidaten er opstillet i opstillingskredsen af opstillingskredsens lokale foreninger.
Den kandidat opstillingskredsen opstiller kan fint være opstillet i andre af storkredsens opstillingskredse, på den måde vil det være muligt at en kandidat får stor opmærksomhed i storkredsregi.
Har ikke alle opstillingskredse opstillet en kandidat eller har flere opstillingskredse opstillet samme kandidat, kan storkredsen, såfremt den synes behov herfor, opstille kandidater.
Da vi valgte folketingskandidater sidst, foregik det i to tempi: De 10 spidskandidater blev valgt på et ekstraordinært årsmøde for Alternativets medlemmer i sept. 2014, og listekandidaterne blev efterfølgende valgt på årsmøder i kredsene.
Jeg kunne godt se fordele i, at fastholde denne struktur helt overordnet fordi vi på denne måde har den bedste mulighed for, at tilgodese hensynet til mangfoldighed. Mangfoldighed i spidskandidat feltet og mangfoldighed af listekandidater i de respektive kredse.
Hvis vi lader kandidatvalg og opstilling foregå decentralt, kan vi vel i realiteten havne i en situation, hvor vi ender med at have et meget ensartet kandidatfelt…eller har jeg overset noget?
Jeg tænker, at hensynet til samarbejde mellem lokalforeninger og udvælgelse af de mest fantastiske kandidater har de bedste betingelser, hvis det sker på tværs i kredsen med storkredsens bestyrelse som koordinatorer. Vi står overfor KV 17, hvor lokalforeningerne (for manges vedkommende helt nystartede) skal på banen hver for sig i forhold til opstilling og valg af kandidater, politikudvikling mm.
Jeg kan godt se din pointe, men skal vi så sætte ord på hvilken forskellighed vi ønsker at sikre? Eller ved vi først det, når kandidaterne har præsenteret sig i alle valgkredsene?
Jeg tænker på Mangfoldighed i forhold til alder, køn, etnicitet, uddannelse, beskæftigelse, erfaring, og ja, måske skal vi på eller anden måde understrege, at det er det vi tilstræber og lægger vægt på.
Kernen i udvælgesen af kandidater må være, at få de kandidater valgt som vi alle finder er bedst kvalificerede. Når det gælder folketingsvalg så vil det være ærgerligt at den pågældende m/k - som vi igennem årerne har set og hørt fremføre den politik f.eks. indenfor boligområdet som værende et oplagt emne til at fremføre partiets politik i folketinget - ja vedkommende kan medlemmerne fra de andre storkredse ikke vælge såfremt medlemmerne i den pågældende storkreds hvor vedkommende kommer fra - vægter andre emner højere og dermed udpeger en anden kandidat fra deres område. Dvs dem som medlemmerne i fællesskab mener er de bedste repræsentanter for partiet vil ikke nødvendigvis blive valgt. Og her kommer den anden udfordring. Da vi alle er mennesker med de svagheder og styrker der nu følger med, så kan lokalt valgte kandidater til landspolitiske emner, risikere som vi har set og ser det i andre partier, at blive selvcentreret om sine egne interesser. Alle husker nok nordjydernes kamp for at få motorveje - der trods alt, set ud fra hvem der havde de største problemer med trafikintensiteten, så var det mere vigtig at placere rent prioriteringsmæssigt i områder af DK hvor udfordringerne var større (der er mange flere eksempler fra andre landsdele). Min pointe er, at når det gælder lokalpolitisk valg og så er det personer med lokalkendskab fra lokalområdet der er valgbare, når det gælder regionale emner så er det personer med regionalpolitisk kendskab der kan kandiderer, og når det er landspolitisk så er det generelt dem har den bedste viden og evne til at forhandle og formidle partiets politik som vi alle skal have mulighed for at udpege. Alle medlemmer på tværs af landet skal kunne stemme om de kandidater vi ønsker som vores repræsentanter - og det gælder ikke kun de 10 første. Måden dette kan gøres på er så en anden diskussion men f.eks. kunne vi anvende en urafstemning efter at have gennemført en velkvalificeret udvælgelsesproces - men lad den ligge til en selvstændig tråd. Og noget andet er problemet med sideordnet opstilling versus listeopstilling. Er det vælgerne der skal bestemme hvem vi vil have der skal repræsentere partiet (sideordnet) - eller er det partiets medlemmer (listeopstilling)? I dag er det vælgerne der bestemmer uanset hvad vi kunne finde mest fordelagtigt for partiet.
Lokalforeninger fungerer også på meget forskellig måde. Nogle er super velkørende og formaliseret, andre er stadig kun debatklubber. Derfor tror jeg også, at det er godt at bibeholde storkredsen som central aktør - men en god storkreds bør så jo inddrage sine lokalforeninger i valgprocessen. Evt. ville det her være godt med en formaliseret forpligtelse fra storkredsen overfor lokalforeningerne i kredsen.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at et valg til folketinget er ikke et valg af partier, men et valg af vælgerbefolkningens repræsentanter i folketinget.
Der sidder ikke 8 medlemmer (partier) i folketinget, der sidder 175 medlemmer valgt af vælgerbefolkningen i Danmark og de 175 medlemmer har alle været opstillet på en partiliste eller på egen personlige liste (eks. Jacob Haugaard).
Det er suveræne og individuelle mennesker der vælges ind i folketinget, som alene er bundet af deres egen overbevisning og ikke ved forskrifter fra vælgerne (eller partierne).
Det vil derfor være rigtigst, at alle opstillede kandidater er ligestillet på stemmesedlen.
Det er herefter ikke nemt at føre en valgkampagne, for hvordan skal Alternativet stille sig frem i offentligheden med sine opstillede kandidater.
Skal Alternativet stå frem med alle sine opstillede kandidater på egne vælgermøder og der give kandidaterne - lige vilkår - til at fremvise deres egen kandidatur?
eller
skal Alternativet afholde separate vælgermøder, hvor man præsenterer Alternativets opstillede emne-kandidater og der invitere andre partiers kandidater med?
eller
skal Alternativet afholde begge slags vælgermøder?
kunne være en måde at gøre opstillingsproceduren funktionel.
Her kunne man så på landsplan vælge 10 emne-kandidater, der så blev opstillet i hver deres storkreds, hvor det kan forventes at de vil kunne blive valgt.
Her ville emne-kandidaterne være opstillet sideordnet, hvorved alle Alternativets kandidater vil stå ligeværdige på stemmesedlen.
Under valgkampagnen kunne man fra Alternativets side så afholde vælgermøder, som beskrevet tidligere.
Det kunne gøre valget mere spændende for vælgerne, at Alternativet ikke stiller med spids-kandidater, men derimod med emne-kandidater.
Den emne-kandidat der så er valgt på landsplan har så nogle lokale med-kandidater der har deres egne emner og som gerne skulle være andre emner end det den landsvalgte emne-kandidat er valgt til at varetage.
Kunne det være en måde at opstille kandidater på
til folketingsvalget?
Jeg tillader mig lige at springe over, hvordan kandidaterne vælges, da jeg endnu er i tvivl om hvad der er den bedste løsning. Men jeg ønsker mangfoldighed - vi skal “bare” finde det rigtige værktøj
Men når det handler om rækkefølgen på stemmesedlen, vil jeg foreslå en ny model.
Hvorfor ikke lave en afstemning om rækkefølgen? Altså lade de lokale/regionale medlemmer stemmer om rækkefølgen. Her vil spidskandidaten også kunne stå som nummer to eller otte på listen, hvis medlemmerne ikke giver stemmer nok.
Det vil være muligt at stemme digitalt via medlemslogin, skriftligt samt via en mødedag (altså en aften, hvor man kan møde op og afgive sin stemme - anonymt).
Det var da et helt vildt spændende forslag! Og det er kun gangbart, hvis vi holder emne-kandidat afstemning på Landsmødet. Men det er VIRKELIG at sikre, at vi får det stærkeste hold, så jeg synes det er rigtig spændende, Lars!
Mht
så er jeg lidt i tvivl om, hvad du mener. Du skriver jo ovenfor, at emne-kandidaterne skal opstilles i hver sin storkreds, hvilket også er det eneste, der giver mening, hvis vi skal være sikre på, at den foretrukne emne-kandidat kommer ind. Og dermed kan de ikke være ligestillede?
De forskellige kandidater på Landsmødet inden for samme emne kan naturligvis være ligestillede der. Hmm… måske skal vi have et særligt kandidatopstillingslandsmøde? for det er mange præsentationer og debatter og afstemninger, man skal igennem, hvis det skal gennemføres.
Der er vel en grund til at vi er et parti som ønsker at fremføre de synspunkter som partiet har besluttet er partiets politik. Hvis man skal følge Lars tanker - så vil en akcept af Lars formuleringer ang vores folketingsmedlemmer og deres stillingtagen til emner der kommer frem i folketinget - ja så er det helt den enkeltes egen “rådighedsret” - ja iflg grundloven. Men er man medlem af dette parti så er det vel for at fremføre hvad medlemmerne, POFO og folketingsgruppen i sidste ende finder frem til. Og derfor nej - til en sideordnet opstilling. Så igen må det være medlemmerne der bestemmer hvem man ønsker der skal repræsentere os ud ad til - og ikke vælgerne. Og har vi medlemmer besluttet hvad der skal vægtes i en valgkampagne, så kan det ikke være op til den enkelte kandidat at jonglere med egne mærkesager. Det må vi da have lært af den sidste valgkampagne. Og som Astrid skriver “hvis vi skal være sikre på, at den foretrukne emnekandidat kommer ind. Og dermed kan de ikke være ligestillede?” Netop derfor.
