Opsøgende kunst og kultur - Forenkling og digitalisering af refusionsordningen

Forslagets tekst

Alternativet foreslår, at digitalisere og centralisere administrationen af refusionsordningen i et udbud til organisationer i branchen (f.eks. Scenit). Det vil betyde en stor aflastning af kommunerne i forbindelse med køb af refusionsgodkendte forestillinger og det vil sandsynligvis betyde større efterspørgsel af kunstnerisk produktion i kommunerne. Det vil også sikre kommunerne et større overblik over hvilke forestillinger og projekter, der er refusionsgodkendte, således, at aftaler hurtigere kan indgås på baggrund af oplyst grundlag. Derudover vil en samlet digitalisering betyde, at betaling for forestillinger tilfalde producenter hurtigere end det er tilfældet i dag.

Potentielle ulemper ved forslaget

Forslaget er især ønsket i branchen for scenekunst og samtidig med, at det er en kæmpe lettelse af den administrative byrde for kommunerne, er det svært at se, at forslaget har ulemper.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Kulturpakken bygger på Alternativets kulturpolitiske vision og er således en udmøntning af visionsteksten fra Alternativets partigrogram. Kulturpakken bygger ovenpå på de landsdækkende laboratorier, der dannede grundlaget for den kulturpolitiske vision fra 2014.

I 2016 er der afholdt nye kulturpolitiske laboratorier i Aarhus og København, hvor nye perspektiver, ideer og holdninger har været med til at folde visionerne ud.

Ligeledes er der afholdt fagpolitiske laboratorier med kunstnere og fagpersoner inden for kunst og kultur, der har viden på deres specifikke fagområder og har tilført kulturpolitikken faglig dybde.

Sidst men ikke mindst har medlemmer og ikke-medlemmer, fagpersoner og ikke-fagpersoner fra både de politiske og fagpolitiske laboratorier dannet baggrundsgruppe for processen og er undervejs blevet præsenteret for kulturpakkens indhold med mulighed for at give feedback.

En svaghed ved processen er, at den været lang og ressourcekrævende. Det betyder, at der undervejs har været perioder med stilstand, hvilket kan have været frustrerende for medlemmer, der har deltaget i laboratorier. Derudover er det en svaghed, at anden omgang af laboratorierne kun er afholdt i de store byer, om end der har været mulighed for medlemmer i andre dele af landet at afholde laboratorier.

Hvem har været inddraget

Scenit
Teatercentrum

Forslagsstillere

  1. Anne Grete Kamilles
  2. Badar Shah
  3. Daniel Hauberg
  4. Gita Maria Thomassen
  5. HC Molbech
  6. Henrik Marstal
  7. Jacob Fuglsang Mikkelsen
  8. Kirsten Andkjær Petersen
  9. Laura Marie Klindt Nielsen
  10. Matthew Daniali
  11. Niko Grünfeld
  12. Rasmus Nordqvist
  13. Ruth Johnsen
  14. Saxe Sebastian Lomholt

Status på forslaget

Status: Under udvikling (efter høring)

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.

Forslaget er lige nu i høring. Efter dette skal forslaget samle opbakning fra 50 medlemmer. Forslaget er åbent for debat.

Dette er absolut en god idé. For dem som ikke ved hvad Refusionsordningen er, så betyder det, at kommunale institutioner kan få refunderet 50% af købesummen på en forestilling, som har en særlig kvalitetsgodkendelse. Det bringer det opsøgende teater - en teaterform som i Danmark er af særlig høj kvalitet - ud på skoler og institutioner. Et par noter til udvikling af forslaget og en rettelse:
Rettelsen først: Der står, at det vil sikre en hurtigere udbetaling til producenter. Dette er dog ikke rigtigt. Producenten, altså teatret, modtager sin fulde betaling umiddelbart efter fremførelsen ved almindelig fakturering. Problemet er derimod, at så skal kommunen eller skolen, altså arrangøren/køberen vente op til et år på sin refusion, da man kun kan søge én gang årligt. Så det er dem man styrker. Dette er en god idé, da det nogle steder hæmmer købelysten at skulle vente så længe.
Forslag til udvikling af forslaget:
At man udvider refusionsordningen, så den ikke udelukkende kan anvendes af kommunale institutioner. Jeg ved ikke hvilken begrænsning, der så skal sættes, men det er lidt absurd, at børn på friskoler og efterskoler ikke kan få glæde af det opsøgende teater blot fordi deres skoler ikke er kommunale. Og det er underligt at gymnasier ikke kan opnå refusion alene fordi de får deres penge enten via regioner eller stat? Desuden kunne det gavne den kunstneriske og kulturelle tværfaglighed og formidling hvis fx museer og andre typer institutioner kunne anvende ordningen også. Det er ærgerligt i de trænge kunststøttetider, at refusionsordningen ikke anvendes til sit fulde potentiale.

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.