Opsætning af valgplakater

Kære alle

Der er vist ingen tvivl om at folketingsvalget er meget meget tæt på at blive udskrevet, og vi regner derfor stærkt med at der kan sættes valgplakater op fra lørdag d.8.oktober.

Det kunne vi godt bruge en hånd til, og derfor håber vi at dem der har tid og mulighed for det, kan komme til Friland 23 lørdag kl.10. Her bor Sarah.
Her er mange af de valgplakater der skal op i Syddjurs og Norddjurs samlet, og der er lavet ruter mm.

Medbring stiger, skævbidere, evt trailer og masser af godt humør - så skal vi hurtigt få de plakater op :wink:

Hvis man ikke har mulighed for at hjælpe på lørdag men gerne vil give en hånd en anden dag så lav en aftale med Sarah om afhentning af plakater mm på s_roued@hotmail.com.

Udover opsætning af valgplakater så afholdt vi igår et møde angående events og andre aktiviteter under valgkampen. Der kom mange gode ideer på banen og det er aftalt at koordinering af disse foregår på appen “Telegram”. Det er en kommunikationsplatform ala Messenger men uden at have nogen forbindelse til Facebook.

Hvis man vil være med i aktivitetsgruppen så send en mail til mette@mettefoged.dk så får man en invitation.
Der vil være brug for hjælp til gadeevents, til planlægning af feks en valgdebat, en rundvisning eller andet sjovt og godt som kan være med til at sætte fokus på Alternativet og vores seje kandidater!

Vi glæder os til en god valgkamp og selvfølgelig til at Alternativet brager ind i Folketinget med en masse gode kandidater!

Mange hilsner
bestyrelsen og de tre lokale kandidater Sarah, Vinni og Line.

1 Synes om