Oplev bo- og landbrugfællesskabet Permatopia i Karise

Oplev bo- og landbrugsfællesskabet Permatopia

Tirsdag, den 25. august kl. 19:00-21:30 har Alternativet i Køge sammen med Alternativet for Faxe-Stevns og Næstved inviteret os selv på besøg i bo- og landbrugsfællesskabet ”Permatopia” i Karise.

Denne aften vil foredragsholder og beboer i Permatopia, Ditlev Nissen, fortælle om livet i Permatopia og samtidig give os alle inspiration til, hvordan en boligforening eller et typisk parcelhuskvarter kan lave grøn og bæredygtig omstilling i opgangen eller hen over hækken. Vi slutter aftenen af med en snak om hvad vi vil lokalt i Alternativet, og hvordan vi kan inspireres af Permatopia i udviklingen af lokalpolitikken frem mod kommunalvalget i november 2021.

Hvis du mangler en lift, kan vi måske hjælpe med at arrangere fælleskørsel.

Arrangementet er gratis for medlemmer. Tag gerne venner og/eller familiemedlemmer med. Prisen for ikke-medlemmer er 50 kr.

Det ville være en stor hjælp for overblikkets skyld, hvis du tilmelder dig på AlleOs.
Du finder begivenheden her.

Vel mødt.

Opstillingsmøde i Storkreds Sjælland

Allerede i næste weekend, lørdag den 15. august kl. 10:00 afholder Storkreds Sjælland opstillingsmøde for kandidater til folketinget og næste års regionsrådsvalg, samt valg af storkredsrepræsentant til Alternativets hovedbestyrelse.

I har fået mail fra storkredsbestyrelsen med flere detaljer og opstillingsrundlag fra kandidaterne. Mødet afholdes som onlinemøde, så du kan nemt deltage fra sofaen, havestolen, eller lignende. Dog skal du tilmelde dig, for at modtage deltagerlinket.
Det gør du her.

Mange grønne hilsner
p.b.v.

Kirsten