Oplæg: Nyt valgteknisk system til folketingsvalg

Politikområder Indenrigspolitik og Offentlig Sektor
1

Jeg kunne godt tænke mig at undgå problemet med spildte stemmer, som også bliver nævnt flere steder i forbindelse med vores opstilling til folketingsvalget.

Ved seneste folketingsvalg (2011) var stemmespildet 29.920.

I Danmark benytter vi os af et todelt valgsystem - flertalsvalg og forholdstalsvalg. Det er en afvejning af geografisk og proportionel repræsentation, hvor landet er delt op i storkredse, som råder over 135 mandater - det betyder, at de kandidater, der får flertal i de enkelte kredse, bliver valgt.

Det sikrer den geografiske repræsentation i folketinget. Samtidig sørger 40 tillægsmandater for, at partierne repræsenteres forholdsmæssigt lige så meget i parlamentet, som de har opnået stemmer til.

STV (Single Transferable Vote)

Et eksempel på et andet system (der findes mange!) er STV, som handler om at overføre stemmer. Systemet går i al sin enkelthed ud på, at dine tabte stemmer bliver overført til andre kandidater. Varianter af det bruges blandt andet i Irland og Australien, og det blev også brugt, da Island skulle vælge sin folkevalgte forfatningsforsamling i 2010.

Det er et præferencebaseret valgsystem, hvor vælgeren rangordner kandidater eller partier. Så i stedet for at sætte et kryds, så giver man fx partiet eller kandidaten tal fra 1 til 10. Så kan man give Alternativet et 1-tal og et andet parti et 2-tal. Hvis Alternativet ikke kan samle nok stemmer til at komme ind, så ryger stemmerne videre til de næste prioriteter.

Så man fjerne ikke alene spildte stemmer; man sikrer sig også, at det er vælgeren alene, der bestemmer, hvad der skal ske med stemmen.

Det vil nok altid være en vægtning mellem fariness (bedst mulige repræsentativitet) og foreståeligt (vælgerne skal kunne forstå systemet).

2 Synes om
2

Bestemt en kæmpe udfordring, og så skal det også være overkommeligt at tælle op.

3

Ja, det har du ret i. Der kan ikke optælles lokalt. Der findes også RRV, som muligvis er bedre end STV, men som også har problematikken med optælling:

While RRV seems superior to STV both in simplicity and properties, that is not to say that it is perfect. Two flaws in RRV (which also are flaws in STV) are

  1. a multiwinner analogue of “participation failure,” and
  2. the fact that it cannot be “counted in precincts” but only centrally.
4

Lad os nu passe på med at overtage stemmespildstankegangen ukritisk. Langt de fleste individuelle stemmer er jo “spildt”, da resultatet ville blive det samme, hvis ikke de var afgivet. Og som Uffe siger, er stemmen jo kun for alvor spildt, hvis man ikke stemmer på det man vil have.

Formålet med valgsystemet må være:

  • At vælge en forsamling, som afspejler vælgernes præferencer
  • At give vælgerne mulighed for at formulere deres præferencer så udtømmende som muligt
  • At mindske nødvendigheden af at tænke taktisk - eller minimere gevinsten ved det, hvilket i sidste ende er det samme.
  • Eventuelt: At sørge for bred geografisk repræsentation.
  • Et formål, som vi næppe vil tilslutte os: En forsamling med et begrænset antal partier/aktører - den filosofiske bevæggrund for spærregrænsen.

Det første og simpleste fix ift spildte stemmer vil netop være at fjerne spærregrænsen. Så ville stemmespildet i 2011, med den anvendte definition, have været 1.850, eller omkring 0,05%, Ændringen er fair (øget proportionalitet) og forståelig (nemmere at forstå end det nuværende system).

Skal vi have et “alternativt” afstemningssystem, skal vi finde ud af hvordan partierne passer ind i det. Jeg ville være med på at prøve at få et forsøg op at stå til kommunalvalget - men jeg tror desværre det vil være op ad bakke at få de etablerede partier i den “udvalgte” kommune til at gå med på det (eller endda selv foreslå det).

Sidst og mindst: Jeg tror nok jeg er ved at lande på RRV som foretrukken model. Det kan dog nå at ændre sig et par gange endnu. RRV har den dejlige mulighed, at man kan stemme “ren partiliste”, med garanti for resultatet (hvis andre gør ligeså), STV har den store fordel at det allerede er i brug, så vi kan henvise til og høste af landsdækkende erfaringer fra lande af sammenlignelig størrelse.

1 Synes om
5

Jeg er ikke sikker på, at jeg er helt med på, hvad du mener med, at “resultatet ville blive det samme”?

Måske. Men det ville nødvendigvis skabe en del andre problematikker. Ville det fx ikke kræve, at de 175 medlemmer af Parlamentet blev udvidet til et meget stort antal?

Jeg er enig i, at det vil være op ad bakke at få det ændret. Men vi bør i hvert fald overveje at teste de forskellige systemer i vores interne afstemninger i Alternativet.

6

I det nuværende system, er den eneste stemme der “tæller”, den der flytter partiet over en mandatgrænse. Hvis 71.054 stemmer giver 4 mandater, og der skal 89.234 til 5 mandater, så vil alle stemmer mellem nummer 71.055 og 89.233 være “spildt”. Eller i hvert fald lige så spildte som dem mellem nummer 0 og 71.053.

Problemet er altså ikke at der er “spildte stemmer”, men at nogen stemmer har større risiko for at blive spildte end andre, hvilket tilskynder folk til at stemme taktisk.

Nej. Spærregrænsen er kunstigt indført - den “naturlige” grænse er at man skal have stemmer nok til et mandat - om det så er 1/175 eller 1/1000.

Vores interne afstemninger vil forhåbentlig have - og har forhåbentlig allerede - en ganske anden karakter end valg til Folketinget har i dag. Jeg er enig i at disse former med fordel kan anvendes ved vores interne valg.

7

Jeg er med nu - fin forklaring :smile:

Du har ret. Jeg tænkte også mest på, at jo større antal mandater, des mindre stemmespild. Et andet problem ville så måske være at nødvendighed af at skulle indgå aftaler med endnu flere parter. Ikke nødvendigvis negativt.

Kan forresten se, at Enhedslisten vil noget lignende.