Ophavsrettens indvirkning på vores kulturliv

Politikområder Kunst & Kultur
1

Et svært emne, som vi efter min mening er nødt til at forholde os til.

Ophavsretten er efter min mening gavlig, da den giver den der har skabt et værk en mulighed for at tjene penge på det skabte. Derved skabes et incitament til at skabe nye værker, til gavn for vores fælles kultur.

Omvendt er ophavsretten en stats-tildelt eneret, og derfor et monopol. Vi bør efter min mening være meget forsigtige med at lade staten give nogen særrettigheder i form af enerettigheder.

Heldigvis har ophavsretten en række begrænsninger, som hjælper til at afbalancere monopolet i forhold til de samfundsmæssige gavnlige virkninger af det. Eksempler på begrænsninger er citatretten, og retten til personlig kopiering. En af de vigtigste begrænsninger er den tidsmæssige begrænsning.

Desværre er den tidsmæssige begrænsning skredet. Da vi i 1904 tiltrådte bernerkonventionen, varede ophavsretten i 10 år fra værkets offentliggørelse. I dag - lidt over 100 år senere - varer ophavsretten 70 år fra udgangen af det år den sidste kunstner døde. Så ophavsrettens varighed er steget næsten lige så hurtigt som tiden er gået. Og desværre er udvidelserne af ophavsrettens varighed hver gang sket med tilbagevirkende kraft, for allerede skabte værker.

Det er der efter min mening en naturlig grund til: Efterkommerne af dem der skabte værkerne, eller dem der købte rettighederne, ved hvilken dag ophavsretten for værkerne udløber. Så når den dag nærmer sig, giver det god mening for dem at bruge en stigende del af deres indtægter på politisk lobbyisme for at få gennemført en udvidelse af ophavsrettens beskyttelsestid med tilbagevirkende kraft. Den slags politisk lobbyisme for særrettigheder uden gavn for samfundet eller kulturlivet bør vi stoppe.

Den lange beskyttelsestid skaber en række problemer: Hvad vi regner for vores fælles kulturarv er ofte ejet af private særinteresser. Mange af de gamle stumfilm er gået tabt, da man ikke lovligt kunne kopiere dem inden de gik tabt. En lang række værker er såkaldte “orphan works”, hvor rettighedshaveren ikke længere kan findes, og hvor værket derfor ikke længere lovligt kan tilbydes offentligheden. Og mest vigtigt: Nye kunstnere kan ikke bygge videre på eksisterende gamle værker for at skabe nye værker.

Jeg synes vi bør begrænse den ophavsretslige beskyttelsestid til 5 år fra værkets udgivelse. Det sikrer, at en kunstner kan tjene penge på det skabte værk, samtidig med at kunstneren ikke resten af livet kan læne sig tilbage og blive ved med at tjene på et gammelt stykke arbejde. Og samtidig giver det langt bedre muligheder for nye kunstnere at arbejde videre på, og forbedre, allerede eksisterende værker.

1 Synes om
2

Med god grund er ophavsretten et ømt punkt for kunstnere og brugere af kunstværker. På den ene side: Hvad skal kunstnere leve af hvis der ikke kan påregnes indtægter fra deres værker?
På den anden side bliver kunstværker en del af vores fælles arv og kultur.
At gøre værker frit tilgængelige for alle er dybest set en berigelse af samfundet.
Jeg tror at man skal indkalkulere den “digitale fremtid” i overvejelser om ophavsretten.
De nuværende 70 år (før enhver kan bruge og kopiere et værk) er et brugbart udgangspunkt.
For at imødekomme det at kunstneren skal leve af noget og at folk skal kunne bruge/opleve værket kunne man evt indføre vandmærkning og mikrobetaling for brug af værker.
For den enkelte private bruger vil det være småpenge som næppe ville kunne mærkes, men for kunstnerene vil det betyde alverden.
Eksempelvis kunne niveauet ligge på 10 øre for at se en 5 min video på Youtube og 2-5 øre for at høre et musiknummer på 5-10 min. Betaling skulle være obligatorisk på alle platforme. Ordningen skulle evt. administreres at en statslig organisation der arb. sammen med andre landes tilsvarende organisationer.
Offentlige fremførelser af værker skulle nok fortsættes som hidtil: Kunstnere der fremfører værker offentligt kommer ind under koda’s vinger og bliver betalt efter udbredelsen af værket. Eller ophavsm/k’erne forhandler med f. ex. en TV station om afregning for fremførelse af værket.

1 Synes om
3

Du har vel ikke i fuldt alvor tænkt dig at foreslå, at folk skal tvinges til at betale for at se Alternativets videoer på Youtube og alle andre platforme?

Hvorfor? For at musikere skal profitere (endnu mere) på frivilligt arbejde, som andre end musikere har lavet?

Undskyld, men uden i øvrigt at kende dig, får jeg indtryk af, at du er en kunstner, som får penge fra Koda, Gramex og CopyDAN.

Selv er jeg programmør, og har før i tiden lavet en del Open Source software, som folk - med min tilladelse - frit kan kopiere, hvad de også gør i stor stil. Og det generer mig voldsomt, at hver gang folk køber en USB-stick eller en tom CD for at kunne kopiere det software jeg har lavet, skal de betale en afgift der stort set alene går til musikindustrien. Er det rimeligt, at folk skal betale penge til musikindustrien for at bruge software jeg har lavet?

Jeg kan sige meget om de såkaldte fællesorganisationer som Koda, Gramex og CopyDAN, som jeg har studeret i snart 20 år. Men hvis vi skal have en debat om dette område, vil det være kortere, hvis jeg henviser til denne artikel som debatoplæg: Copyright Collecting Societies A Morass Of Bad Incentives * TorrentFreak

Nu må du endelig ikke misforstå mig. Jeg støtter, at kunstnere skal have en mulighed for at tjene penge på den kunst de laver. Men jeg støtter ikke, at kunstnerne skal kunne tjene på tvangsbetalinger for brug af andres værker.

3 Synes om
4

Hej Claus,

Jeg syntes sådan set at Ole allerede har svarret på dit første spørgsmål om hvordan kunstneren skal leve at sit værk, nemlig ved at have retighedder til det de første 5 år. og derefter svinge penslen igen.

Jeg er dog ikke enig :),

Jeg syntes ikke der skal være noget opretsretighedder, hvis man vil dele sit værk, så deler man det, ellers deler man det ikke.

Selvfølgelig skal man sikres penge til at leve for, det skal alle sikres, uanset om de laver kunst eller ej. Angående betaling for at benytte værkerne, syntes jeg også det skal være frivilligt, (og anonymt).

5

Ole_Husgård m.fl.: Hvor står det at jeg foreslår at folk skal tvinges til at betale for at se Alternativets videoer? Ingen steder.
Prøv at læse mit indlæg igen. Hvis du stadig er i tvivl om hvad jeg mener, er velkommer til at spørge. Jeg uddyber gerne.
Venlig hilsen: Claus.

6

Som jeg ser det er der flere sider til ophavsretten.

jeg kan for eksempel godt forstå at kunstnere og musikere skal kunne overleve og tjene penge på det de laver.

men størstedelen af pengene i den industri går jo netop ikke til kunstnerne eller musikerne… men til udgiverne altså dem som udgiver det kunstneren/musikerne laver.
men at beskytte deres værker i en hel livstid syntes jeg er alt for meget. jeg har ikke låst mig fast på et antal år men tænker et sted mellem 5 og 15 år må være maks for et værk… uden mulighed for forlængelse medmindre man ændre værket fuldstændigt og dermed egentlig kreere et helt nyt værk.

og hvorfor skal jeg betale en afgift til dem når jeg køber en cd eller en usb til det software som jeg selv eller andre udvikler ?
når jeg som software udvikler laver et program så tjener jeg jo ikke noget fra disse afgifter selv om der klart og tydeligt står i ophavsretten:

  • Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.

det er lidt en skæv vridning at staten beslutter hvem der er berettiget til at få del i den afgift når den stat rent faktisk kun ser på musikere/kunstnere…

når vi er inde og snakke ophavsret bør vi også være opmærksom på at de problemer som er bygget ind i den faktisk ikke kun eksistere for ophavsret. men også for en masse andre industrier. medicin industrien for eksempel. de går under en anden lov ja men essensen er det samme.

7

Jeg synes, at det er virkelige spændende tanker, som bliver bragt på bane, og selv om jeg fx ikke er enig med Claus Pedersen om en obligatorisk betaling for brug af digitale platforme til video, film og musik, synes jeg, at det er et friskt og ærligt forslag. Umiddelbart synes jeg også, at 5 års ophavsret er rimeligt som politisk forslag (for nu), samtidig med at det er alternativt og utopisk nok til at skabe overskrifter og debat i det kulturpolitiske dødvande.

Men for lige at kaste en ekstra tanke ind på banen: Kunne man forestille sig en form for progressiv ophavsret, som tager hensyn til, hvor meget den pågældende kunstner tjener på årsbasis? Hvad nu hvis multimillionærer som Rihanna og Kanye West (+ deres produktionsselskaber) kun fik et halvt eller helt års ophavsret mens fattige kunstnere på kanten får helt op til 50 års ophavsret? Men som med diskussionen om progressiv beskatning medfører det forslag selvfølgelig et mere globalt perspektiv og en ny problemstilling bestående i, at visse ‘multinationale’ kunstnere muligvis vil vælge Danmark fra, ligesom nogle selskaber gør det i dag. Men heldigvis har Gud opfundet piratkopiering, så der vil sandsynligvis ikke opstå det samme ‘globaliseringspres’, når det handler om kunst og kultur :slightly_smiling:

Giver forslaget mening? Og er det for langt ude?

8

Til Ole Husgaard
Man kunne forestille sig et råd, der skiftes ud med års mellemrum der vurderer hvad der er betalt indhold og hvad der ikke er. Lad rådet blive skiftet ud med jævne mellemrum, så der opstår dynamik ifht udviklingen i det omkringliggende samfund.

9

Vi ser flere og flere indtjeningsområder opsuges i internettet og devalueres i konkurrencen om at være billigst og derefter forsvinde som økonomisk indtjeningsmulighed. Lad os tænke opad og frem. Løfte det økonomiske niveau for indholdsleverandørerne, og gå foran med et godt eksempel på at være et land hvor man også kan leve af at levere immaterielle varer. Den værdiforøgelse internettet har givet os er stadig et uudnyttet økonomisk mirakel. Det er umådelige summer internettet kunne indbringe til både indholdsleverandørerne og hele samfundet, hvis brugsværdien afspejledes i det beløb der kom ind i kassen.

1 Synes om
10

Til Ole_Husgårds første indlæg
Jeg går ikke ind for 5 års ideen. Man ejer det man ejer hele livet. Det stopper ikke lige pludselig. Spørgsmålet kan være hvor meget det er værd.

1 Synes om
11

Du har vist misforstået hvad ophavsret er. Ophavsret er ikke - og har aldrig været - en ejendomsret.

Ophavsret er et tidsbegrænset monopol (en eneret, som der står i loven) til kopiering og offentlig fremførsel af visse værker. Altså et særligt privilegium der i form af lovgivning gives til visse grupper. Sådan har det været lige siden den første ophavsrets-lignende lov, Statute of Anne, blev vedtaget i 1710 som erstatning for det system af censur der dengang fandtes.

At man i dag kan købe og sælge ophavsrettigheder ligesom ordinær ejendom ændrer ikke på dette faktum. Det betyder bare, at kun en lille del af indtægterne fra ophavsrettighederne i dag går til skabende og udøvende kunstnere, mens størstedelen går til mellemmænd. Mellemmænd, som kan se de bliver overflødige med nye kommunikationsteknologier som internettet, og derfor kæmper for deres overlevelse.

Disse mellemmænd tænker ikke på kunstnerne, men bruger i stedet retorik, som at man fra politisk hold skal “løfte det økonomiske niveau for indholdsleverandørerne”, underforstået at man ved lovgivning skal sørge for at mellemmændene kan tjene endnu mere på kunstnernes bekostning. De advokerer for de store summer højere priser kan indbringe dem selv og samfundet, men glemmer at fortælle at der kun er forbrugerne til at betale de højere priser, og at højere priser medfører et mere forarmet kulturliv, da det er begrænset hvor mange penge folk kan afsætte til kultur.

12

Jeg synes en god værdi at lægge diskussionen op af er MANGFOLDIGHED, en af Alternativets værdier. Vi ønsker, sådan som jeg forstår det, en verden med bred variation også indenfor musik. Derfor må vi sikre rimelige vilkår for komponister. Arbejdsprocessen med at komponere og skrive tekster er almindeligvis ulønnet. Ophavsretten giver nogle muligheder for komponisten for at indtjene nogle penge. Langt de fleste komponister i Danmark er ganske lavtlønnede. De har ingen mulighed for at indtjene de udgifter der er forbundet med at komponere, skrive tekster og udgive deres værker indenfor en snæver tidsramme. Hvis Alternativet ønsker at være med til at sikre at der eksisterer dansk komponeret musik og måske endda med danske tekster, er det af afgørende betydning at vilkår for komponister ikke forringes men tværtimod forbedres. Når ophavsretten oppebæres af andre en komponisten kunne man sætte andre regler op.

1 Synes om
13

Er et komplekst enme og ud fra en betragtning om personlig frihed hælder jeg til at retten til det man har skabt bør tilhøre en så længe man lever. Men at den i dag går 70 år ud over døden er ret så tåbeligt…

14

Jeg har aldrig forstået hvorfor at ophavsretten til kunst og musik ikke kan sammenlignes med et patent på en motor eller et lægemiddel. Jeg mener sagtens at man kan sammenligne en opfindelse med et kunstværk. Grunden til at et patent “kun” varer 20 år er for at innovationen skal have mulighed for at videre udviklet. Det er mig uforståeligt at man kan designe en PH lampe og så er den beskyttet af ophavsret og ikke et 20 årigt patent??? Jeg kan ikke se forskel på den og så eksempelvis legoklodser. Med hensyn til musik er der da sket en del igennem de sidste år. Med Napsters opståede og at musik pludselig blev delt gratis, selv om det var ulovligt, fik musikbranchen til at vågne op til sidst. Da de fandt ud af at de ikke kunne kontrollere hvordan folk tilgik deres musik, fandt de ud af at tjene penge på den nye måde, sportifi og itunes. Jeg mener at man skal få pillet kunst og musik mm ned fra sin piedestal og betragte det på lige fod med andre opfindelser.

15

Hej, Ole!
Jeg kan sagtens se problemerne i at have lobbyisme som fremmer mellemmændene, altså pladeselskaber o.lign., og ikke direkte tilgodeser kunstnerne selv.
Derudover synes jeg, du har imponerende viden om ophavsret og organisationerne, som opstår i forbindelse med den.
Jeg har blot et lille indspark:
Kunstnere skaber kunst af forskellige årsager, og jeg tror ikke de fleste kunstnere har det ædle mål for øje at ‘højne’ kulturarven for nationen eller folket. Først og fremmest er der trangen til at udtrykke sig. Der er mange måder at udtrykke sig på, og der er mange forskellige ting at udtrykke - lige fra personlige ting til politiske agendaer osv.
På mig lyder det som om, at du mener, at kunst bliver skabt med det ene formål at udvide eller skabe et kulturliv for et eller flere fællesskab (måske på nationalt niveau?) således at dette fællesskab har en kulturarv, som især kan bygges videre på. Den tankegang kan jeg sagtens følge - især når du nu siger, at du er programmør, så kan jeg sagtens se, at det er en naturlig måde at tænke på, men jeg mener ikke, at man kan sammenligne et kunstværk og et program.
Ganske vist er de begge listet under ophavsretsloven, men der er trods alt nogle aspekter, som f.eks. personligt udtryk, o.lign., som hører kunstværkerne til. Et program har en rimeligt konkret funktion - det har et bestemt problem, det skal løse, men sådan forholder det sig ikke med kunstværker.
Derfor er det i mine øjne i orden, at man som kunstner har eneret på sine værker igennem sit liv, som man skal bede om lov til og betale for for at kunne anvende.
At det så er mellemmændene det især er lukrativt for, er jeg fuldstændigt enig i ikke er i orden. Selvfølgelig skal man som bruger heller ikke betale for noget, som man i realiteten ikke anvender, jf. dit eksempel m. USB-stick osv.

Din kommentar “hvad vi regner for fælles kulturarv er ofte ejet af private særinteresser” vækker interesse hos mig, fordi det rejser et spørgsmål om, hvornår et personligt udtryk (som et kunstværk vel er?) bliver til ‘fælles kulturarv’. Er det når det bliver berømt nok? Hvornår måler vi i så tilfælde det? Hits på Youtube/Spotify?
Jeg mener, at ophavsret på 5 år er alt for kort tid, og jeg mener ikke, at der er nogen kunstnere, som ‘læner sig tilbage’, da man som oftest er kunstner, fordi man har en uimodståelig trang til at udtrykke sig. Derudover er det måske de store ‘gamle’ værker, som frigør kunstneren til at fokusere på det næste ‘store værk’, da kunstneren så ikke er afhængig af bestillingsopgaver.
Husk på, at kunstværker også er commodities og ikke et fælles eje.

Ellers et fedt emne for debat, som jeg helt sikkert også mener er værd at diskutere!

Mvh
Søren

1 Synes om
16

Hej Ole og i andre,

I anledning af de igangværende forhandlinger om en reform af ophavsretten i EU, synes jeg det er værd at genoptage diskussionen her og især at nuancere den.

Jeg er selv både skabende kunstner, ejer af et niche-pladeselskab, bestyrelsesmedlem af en forvaltningsorganisationen mv. Med andre ord er mit arbejdsliv baseret på netop ophavsret.

Der hersker flere udbredte misforståelser her i tråden, der f.eks. kommer til udtryk her:

Der vil selvfølgelig altid være brodne kar, der snører kunstnere ind i dårlige deals, men at det skulle være den herskende norm, at kunstnere er dem i ophavsretsfødekæden, der tjener mindst, passer altså ikke.
Det er på samme måde en skrøne, at internettet har overflødiggjort de ej skabende aktører i kunstbrancherne. Tværtom har det aldrig været sværere at slå igennem som DIY-kunstner pga. bl.a. den massive volumen, som digitale medier muliggør.

Jeg er ikke overraskende fortaler for en stærk ophavsret, inkl. de 70 års beskyttelsestid. Kunst og kultur af høj kvalitet og stor mangfoldighed er i min optik en nødvendig ingrediens i et åndeligt rigt samfund, og det forudsætter en bæredygtig økonomi for kunstnere og kunstformidlere - uden mad og drikke dur helten ikke som bekendt.

Big tech-lobbyister er desværre i al for høj grad lykkedes med at etablere et indtryk af at en stærk ophavsret, herunder de foreslåede ændringer på EU-niveau, er lig en urimelig begrænsning af den personlige frihed og et farvel til internettet, som vi kender det. Det er langt fra sandheden, men et resultat af hvor meget fakta kan manipuleres af den indflydelse, der følger med massive ressourcer. Under overfladen lurer et forsvar for safe harbour-lovningen, der undtager platforme som YouTube mv. for et passende medansvar for brugergenereret indhold, så de fortsat kan tjene milliarder i annonceindtægter uden at betale på lige fod med andre tjenester for den kunst, der er med til at gøre deres produkt så attraktivt for befolkningen. Læs eventuelt dette udmærkede breakdown af den misinformation, der er spredt for at bremse udviklingen.

Det står kunstnere frit for at licensere værker under Creative Commons og således muliggøre en øget ikke-kommerciel deling samt videreudvikling. Ligesom andre kunstnere altid kan bede om tilladelse til at bruge ophavsretsbeskyttet materiale - nogle gange får man lov gratis, andre gange imod en kompensation.

Sammenligningen af patenter og ophavsret holder altså heller ikke vand. For at blive i PH-lampe-analogien kan man sige at patentet omhandler teknologien i lampen, og ophavsretten har at gøre med den færdige lampes udformning designmæssigt. Ganske ligesom der ikke er ophavsret på at gøre brug af bestemte musikteoretiske principper i sin sangskrivning, men kun den præcise sammensætning af eksempelvis tekst og musik, der udgør et værk i musikkens verden.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om fortalerne for en 5 år lang beskyttelsestid tilsvarende mener, at det bør være lovligt at kopiere andre produkter 1:1 efter 5 år og sætte dem i handel? F.eks. software, fødevarer, tøj, medicin osv. Og hvis ikke det menes, hvori består forskellen så (for jeg kan ikke se den)?

17

Tak for et godt indlæg. Jeg er ikke enig, men så håber jeg vi kan få en god og konstruktiv debat om emnet.

Jeg er enig i, at man ikke umiddelbart kan sammenligne ophavsretten og andre immaterialrettigheder, som for eksempel patenter, varemærkebeskyttelse, designbeskyttelse eller forretningshemmeligheder. Men jeg vil dog nævne, at PH-lampen ikke er beskyttet at patenter.

Når jeg generelt er skeptisk for immaterialrettighederne, skyldes det et årelangt studie af dem. Specielt deres historiske udvikling, og hvordan de bruges i dag i forhold til deres oprindelige intension. For eksempel bruges varemærkebeskyttelsen i dag især til at slå konkurrenter oven i hovedet med (se f.eks. Jensens Bøfhus vs. Jensens Fiskehus), selvom den oprindeligt var tænkt som en beskyttelse af forbrugeren mod misforståelser, hvor forbrugeren troede han købte et originalt produkt men endte med at købe en kopi. Jeg støtter stadig varemærkebeskyttelsen, men ønsker den ført tilbage til det den oprindeligt var tænkt at gøre. Men for ikke at gøre mit indlæg for langt vil jeg i det følgende fokusere på ophavsretten.

Ophavsretten er i sig selv et bredt emne. Der er ophavsret på f.eks. bøger, musik, film og software. For mig er det vigtigt, at der med ophavsretten (som for alle de andre immaterialrettigheder) er en god balance mellem på den ene side samfundets interesser i, at der er et incitament til at skabe flere værker, og på den anden side at folk i samfundet skal have adgang vil værkerne til priser der er rimelige. Hvis kulturen ikke spredes, kan man vel næppe kalde det kultur?

Selvom jeg selv lever af at producere software, synes jeg man på netop dette område helt kunne afskaffe ophavsretten. Det ville på kort sigt være lidt et problem for mig personligt, men på længere sigt tror jeg det ville blive en fordel. For bøger, musik og film mener jeg stadig ophavsretten har en berettigelse, hvis beskyttelsestiden bliver begrænset til noget mere rimeligt. Mere end 90 procent af indtægterne på et gennemsnitligt musikværk bliver i dag produceret inden fem år fra værkets publicering.

Beskyttelsestiden betyder meget for balancen i ophavsretten. Og jeg mener den er alt for lang i dag. Afdøde kunstnere producerer ikke flere værker fordi vi i dag efter deres død med tilbagevirkende kraft udvider den. Men desværre er der stærke økonomiske interesser (efterkommere, virksomheder der har overtaget rettighederne og rettighedsorganisationer), som har en anden interesse. Disse interesser afsætter betydelige dele af deres indkomst til at lave politisk lobbyisme for en forlænget ophavsret med tilbagevirkende virkning, når deres ophavsret er tæt på at udløbe, så de kan fortsætte med at have indkomst på ophavsretten.

Det er dog minimalt hvor meget en forlænget beskyttelsestid hjælper en nulevende kunstner. Da beskyttelsestiden sidst blev udvidet fra 50 år efter skaberens død til 70 år, blev der rejst en retssag i USA. USA er et af de få lande i verden der har skrevet ind i deres forfatning, at immaterialrettigheder skal være til gavn for samfundet. Sagen blev tabt, men et bilag til retssagen har efter min mening interesse for at belyse dette spørgsmål: http://cyber.harvard.edu/openlaw/eldredvashcroft/supct/amici/economists.pdf

Her redegør 17 af verdens ledende økonomer (herunder 5 modtagere af nobelprisen i økonomi) for den økonomiske effekt af udvidelsen af beskyttelsestiden for den nuværende kunstner. Deres model er simpel, og er noget man lærer det første år i økonomistudiet, så det er ikke ligefrem “rocket science”. Og det er interessant, at selvom disse 17 økonomer normalt ikke kan blive enige om noget, er de her enige. Deres konklusion er, at merværdien for den nuværende kunstner i dag er 0,33 procent højere med den sidste udvidelse på 20 ekstra år. Og deres modeller er rimeligt konservative: De gik ud fra en rentesats på 7 procent, men går man ud fra nuværende rentesats ender vi nok under 0,03 procent.

Men tilbage til dit indlæg, og især de foreslåede ændringer i ophavsretten i EU-retten. Her ser jeg to problemer:

  1. Man indfører en helt ny immaterialrettighed ved at gøre det forbudt at linke til et andet sted på nettet uden tilladelse fra rettighedshaveren til det man linker til.
  2. Man kræver, at den der udbyder en service aktivt skal monitorere for ophavsretlige krænkelser af uploaded indhold.

Ad 1) Det er efter min mening direkte farligt. Når man lægger et link op, kan indholdet af det man linker til senere ændres. Links er vigtigt for den måde nettet og informationssamfundet fungerer på. Hvem tør lave et link til en anden hjemmeside, hvis indholdet senere kan ændres, og den der linker så kan sagsøges?

Ad 2) Det har betydelige omkostninger for den der laver en hjemmeside. Fint for dem der allerede har lavet sådan et check af indholdet, men knapt så godt for nye virksomheder. Google har allerede brugt mange millioner på sådan et system (nok milliarder), så de vil ikke have nogen problemer med at overholde den foreslåede lovgivning, hvis den vedtages. Men hvad med nye virksomheder der vil konkurrere med Youtube? Det er ikke let for en nystartet virksomhed at finde mange millioner alene for at overholde den foreslåede lovgivning, hvis den vedtages. Og tænk på helt almindelige mennesker med en blog, hvor andre kan kommentere, og en kommentar kunne være en krænkelse af ophavsretten.

Derfor synes jeg også det er lettere absurd, når du hævder, at især big tech-lobbyister forsøger at begrænse de foreslåede nye EU-regler. De kan allerede overholde dem, og de ved, at reglerne vil hjælpe til at begrænse eventuel konkurrence med nye upstarts. Tværtimod er det mit indtryk, at big tech ikke er særligt aktive i denne debat, men især bekymrede borgere.

18

Selv tak - og yes, vi kan nemlig sagtens debatere på trods af meningsforskelle.

Det er jeg helt enig i. Jeg mener også, at kulturen med de gældende love netop spredes til yderst overkommelig priser i langt de fleste tilfælde.

Har du en kilde på det? Jeg konstaterer den modsatte bevægelse pga. streaming i mit daglige virke. Jeg forestiller mig, at man for meget ITs vedkommende tilsvarende har set en bevægelse fra tidlige, dyre enhedssalg til en mangeårig abonnementsindtægt i stedet, men det er ikke mit ekspertområde.

Hvor læser du det i lovteksten? Jeg går ud fra, vi taler om artikel 11. Her står der ellers tydeligt: “2a. The rights referred to in paragraph 1 shall not extend to acts of hyperlinking.”

Man kræver blot, at man licenserer det indhold, man stiller til rådighed på sin platform. Man kan gå til forvaltningsorganisationer osv. og gøre dette med relativt få stop for f.eks. at finde prisen for sin tjenestes brug af ophavsretsligt beskyttet materiale. Disse priser er jo altid proportionelle, hvorfor YouTubes pris er langt højere end en startups.
En blogkommentar, som du nævner, er desuden kun et issue, hvis kommentatoren uploader indhold. Et youtube-embed eksempelvis, vil være Youtubes problem, ikke bloggeren. Det er nemt at sikre sig, at det ikke kan lade sig gøre at uploade filer i et kommentarfelt.

Det er fakta. De er ekstremt aktive, og meget mere aktive end de kulturelle sektorer. Det ved jeg, fordi jeg er en del af sidstnævnte og derfor kommunikerer med de samme politikere som tech-branchen om emnet.

Nogle opklarende spørgsmål:

  1. Læste du artiklen jeg linkede til, og hvor mener du, den tager fejl? (den er kort)
  2. Hvorfor skal virksomheder være i stand til at tjene penge på kunstværker og des lige uden at betale en del af omsætningen videre til ophavspersonerne?
  3. Som jeg spurgte om i mit første indlæg: Mener du tilsvarende, at det bør være lovligt at kopiere andre produkter 1:1 efter 5 år og sætte dem i handel? F.eks. software, fødevarer, tøj, medicin osv. Og hvis ikke det menes, hvori består forskellen så (for jeg kan ikke se den)?
1 Synes om