Ønsket om at være fuldtids-mor for sine børn

Da jeg ikke har en velhavende mand, der kan forsørge mig, har jeg lavet mange “stunts” for at kunne være sammen med mine børn, imens de var små. Noget jeg kunne ønske mig, at nye mødre slap for.

Jeg havde fra graviditeten besluttet mig til, at mine børn værken skulle i vuggestue eller børnehave. Begge slags institutioner havde jeg job-erfaring med - ingen af dem syntes jeg, jeg kunne byde mine egne børn.

Mine forskellige stunts har udgjort flere ikke så lovlige fiduser. Jeg lavede en opsparing af min barsel med begge børn, for at kunne blive hjemme længere med dem. Jeg har desuden boet i en kolonihave året rundt, da det betød at min opsparing langsommere svandt ind.

Mit ønske er, at mødre (eller fædre) der ønsker at blive hjemme sammen med deres børn i de første leveår, har mulighed for det. Kalder man det at “pengene følger barnet”?

Det er almindeligt kendt, at de første 2-3 år af et menneskes liv har altafgørende betydning for dettes fremtid.
Jeg er af den overbevisning, at mange børn bliver utrygge og usikre på livet og fremtiden, hvis de oplever, at deres mor og far ikke har tid til dem. Denne utryghed og usikkerhed præger derpå deres valg og fravalg i livet fremover.
Børn med ADHD og de mange andre “problembørn” i skolen syntes at være et resultat af den instutionaliserede barndom, der blev indført iløbet af 1970’erne.

3 Likes

Kære du

Jeg synes, det er rigtigt fint, at du tager børns vilkår i dagens Danmark op.
Og det ligger jo også implicit i Alternativets partiprogram med fokus på de pressede børnefamilier.

Jeg kunne godt tænke mig, at du ville udbrede dit synspunkt yderlige ved at tage stilling til nedenstående spørgsmål. Det jeg opfordrer til kunne også kaldes en “brainstorm” på området. Dette for at der jo altid er mange aspekter i sådant et område.

Spørgsmål til dig:

  1. Du skriver, at du ikke vil byde dine børn at komme i vuggestue eller i børnehave.

a) Hvad går din kritik af vuggestuer og børnehaver på?

b) Kunne dit problem løses ved at forbedre de to børneinstitutioner. Kunne det være der, der skulle sættes ind?

  1. Din problemstilling har jeg hørt før i anden sammenhæng. Et modargument i den debat har været, at børnene kommer til at mangle socialt samvær med andre børn, og at de “hjemmegående børn” også kommer til at mangle sociale kompetencer i forhold til at knytte relationer til andre. Hvad tænker du om det?

  2. Et andet synspunkt i debatten om børns behov for samvær med forældrene, har vedrørt den tænkning, at det ikke så meget handler om, hvor meget i tid, børnene er sammen med deres forældre, men mere om kvaliteten af den tid, de er sammen med forældrene. Hvad tænker du om det?

  3. Vedrørende børn med ADHD-diagnose: Der er, så vidt jeg ved, forsket meget i årsager til ADHD. Jeg kunne godt tænke mig at undersøge det nærmere. Kender du noget til den forskning?

Venlig hilsen Inger (en af tidens mange bedstemødre, der giver en hånd med i stressede børnefamilier, også tidligere folkeskolelærer)

Kære Inger, og andre der må have interesse.

Jeg skal forsøge at svare på de forskellige spørgsmål.

1a) kritikken af vuggestuer og børnehaver
Jeg oplevede i mit arbejde som pædagogmedhjælper i børnehaver, at pædagogerne var stressede og at institutionen pga. pædagogsygemeldinger ofte var styrret af unge pædagogmedhjælpere, der pludselig havde ansvar for en enorm børneflok.
Jeg fik en repremente af min leder, der havde overhørt, at jeg gjorde nogle forældre opmærksomme på, at dagen havde været ekstra hektisk og der manglede personale.

I de vuggestuer jeg har arbejdet i, var det tydeligt at ungerne var overladt ALT for meget til sig selv. Der var ikke nok hænder til at trøste, hjælpe, forklare, og ja, frem for alt trøste!
(En pædagog siger til mig om grædende barn på gulvet: “lad hende ligge, hun har en sut!”)
Udover problemet med for lidt personale, var der andre situationer, der ikke virkede etiske. F.eks. ble-skift, som foregik som i en maskine på faste tidspunkter. Regler omkring spisning. Og at de små nyankomne babyer / 8 måneders børn hurtigt opdagede, at det ikke var nok at være sig selv, hvis man skulle være sikker på at blive taget sig af. Man måtte anstrænge sig for at være et charmerede barn, som folk fik lyst til at tage hånd om. (En mærkbar ændring i personlighed)

1b) kunne institutionerne forbedres så man ønsker det for ens børn
Med de ovenforstående eksempler tænker jeg, at meget kunne forbedres, så det føltes mere etisk korrekt at sætte sine små i institution.
Der skulle meget mere personale til.

Men, da jeg selv har erfaret konsekvenserne af, at børnene bliver hos deres mor (som elsker dem og vil dem - også selvom de er pisse irriterende) syntes det urimeligt, at forlange at pædagoger skal elske andres børn. Jeg tænker, så snart barnet VED at det er elsket, kan det klare skæld-ud og andre ubehagligheder. Men elsker pædagogen ikke barnet, bliver skæld-ud hurtigt opfattet som en kritik af barnets person.

2. Manglen på socialt sammenvær
I disse institutionstider er det hard work at være hjemmegående mor, for selvfølgelig skal børnene have omgang med andre børn.
Man skal være meget mere udadsøgende, arrangere legeaftaler og evt. bruge legestuer. Det har jeg gjort.
Til gengæld har begge mine børn aldrig været bange for at gå hen til fremmede børn og sagt ‘skal vi lege?’.
Med begge har jeg gang på gang oplevet, at de glade tager kontakt til folk i supermarkedet og snakker med dem, men også undrer sig over, at andre børn i samme alder sidder stille og passive i deres indkøbsvogn komplet overmætte af mennesker og børn.

Hvis det blev mindre umuligt at blive hjemme med sine børn, til de er f.eks. 3 år, ville leg med andre børn måske blive lidt nemmere at opstøve…

Danmark er en af de eneste lande i verden, der sender deres børn væk fra hjemmet så tideligt.

3. Kvalitetstid - en illusion
Jeg er af den holdning, at børn har bedst af at ‘være’ med deres forældre. Ikke nødvendigvis gøre ting sammen med forældrene, men bare være i nærheden af dem, imens lege foregår og pludselig kommer det måske naturligt, at forældrene har en rolle. Eller også er forældrene der bare uden at være med, men det betyder aligevel for barnet, at tingene er som de skal være. De gode stunder kommer gerne ud af små hverdags-situationer. Ting opstår i nuet.

Skal man arrangere et lille perfekt senarie fordi tiden er knap, bliver det hele forlorent.

4. Tankerne om grunden til ADHD mv.
Jeg har ikke umiddelbart noget teori, der kan anvendes på den påstand, ved hånden. Jeg husker heller ikke, om jeg har hørt det et sted eller bare selv er kommet frem til den konklusion.

Men der har været endeløse indslag på P1 omkring det ødelæggende ved vuggestuer og iøvrigt de nye børnehave-fabrikker. Der har også været utallige artikler om problemet med institutionerne i aviser som Information og Politiken. Alt sammen indenfor de sidste 4-5 år, imens jeg har været mor.

Og der findes iøvrigt en forening, der forsøger at få dette emne ind i den politiske debat. www.samfo.dk

Institutioner kan nok være godt for børn, der ikke har det godt der hjemme.
Men vi er ikke forældre til små børn for evigt! Det er en investering der er mere end guld værd.
Velfungerende familier skulle have mulighed for at tage et break, når børnene er små, så både børn og forældre husker barndommen som noget givende og godt.

1 Like

Hej igen!
I Alternativets partiprogram ligger der et forslag 4.1.1 ”Fleksibelt arbejdsliv”, som jeg går ud fra skal godkendes på Alternativets Årsmødet den 27. juni.

I forslaget ønskes et arbejdsmarked, der skal være præget af stor fleksibilitet. Den store fleksibilitet skal dække de mange forskellige behov, vi som mennesker har gennem hele livet. Der kan være perioder i ens liv, hvor man gerne vil arbejde meget og andre perioder, hvor man ikke kan eller gerne vil arbejde mindre.

I forslaget foreslås det, at man skal kunne spare arbejdstid op. Hvis man arbejder særligt meget i en periode, skal den overskydende arbejdstid kunne sættes ind i en ”timebank”, hvor man så kan trække arbejdstiden ud igen, hvis man vil holde helt fri eller gå ned i tid (frit gengivet fra forslaget).

Jeg håber forslaget bliver vedtaget!

Jeg synes også, det virker som en løsning på det problem, du fremdrager.
Men det ved jeg ikke, om du er enig i.

Hej Inger

Ideen om fleksibelt arbejdsliv lyder som noget, der kunne være med til at give familier mere råderum over tid. Men hvis man skal spare timer op for at gå hjemme et år eller to mere med sit barn, skal man ind i arbejdlivet meget tideligt eller få børn meget sent. Derfor ser jeg ikke det forslag som løsningen.

I stedet skulle der bare være lægere barsel, med mulighed for at bruge den med det samme eller i løbet af barnets barndom. Derved kan familier selv bestemme, om de vil køre karriere-ræs med deres børn i institutuion, eller blive hjemme en tid, og koncentrere sig om familielivet og den personlige udvikling der naturligt finder sted her.
Er der ikke længere barsel i Sverige og Norge? Det er hvad jeg forstår fra folks berretninger…

1 Like

Hej igen
Vil lige gøre opmærksom på, at “P1 - debat” i dag taler om dit emne: Muligheden for at være hjemme hos sine børn de første år.
Jeg synes, det var en fin debat om emnet. Du kan jo genhøre den, hvis du ikke har hørt den og har lyst til det.
Vh Inger

Vil lige nævne lidt fra debatten, sådan som jeg hørte den og med relation til det, du har været inde på:

I Sverige har forældre ret til at være hjemme ved børns sygdom 60 dage om året svarende til 5 dage om måneden. I Danmark har man ret til 2 dage, og 2. dagen kun, hvis man ikke kan finde anden pasningsmulighed.

Manu Sareen, som også deltog i debatten, udtrykte, at det ville være meget dyrt at lægge om til svenske forhold, og at andre så skulle have mindre af noget, men hvis arbejdsmarkedets parter kunne blive enige om det, ville det være fint for ham.
Manu Sareen vægtede i stedet for, at man selv tog ansvar og prioriterede sit liv med børnene og ikke havde høje ambitioner om at skulle nå alting, men i stedet for vælge at være til stede med sine børn, når man havde fri. Det ville give mindre stress. Han havde personligt selv gjort den erfaring.

Andet:
En mor til tre børn på 3, 5 og 7 år deltog også i debatten. Hendes børn havde ikke været i vuggestue. Hun havde fået et tilskud fra sin kommune svarende til 7.700 kr per måned. Hendes kommune hørte til den tredjedel af landets kommuner, som tilbyder forældre at få en stor procentdel af det beløb, som kommunen betaler for en vuggestueplads med sig, hvis de ønsker at blive hjemme hos deres børn de første år. Det vedrører en paragraf 86.

Samme mor var med i foreningen Samfo (småbørnsfamilier). Foreningen arbejder på at gøre paragraf 86 til en skal-paragraf for alle landets kommuner. Argumentet var, at alle børnefamilier i Danmark skulle ligestilles.

Manu Sareen svarede, at han var tilhænger af, at kommunerne fortsat skal have selvstyre, men kunne arbejdsmarkedets parter blive enige om det, var det fint for ham.

Derudover:
Som vi tidligere har været inde på, var der tanker om oprettelse af en ”Timebank”, hvor man kunne spare arbejdstid op, inden man skulle have børn ved f.eks. at arbejde 40-45 timer om ugen i en periode.

Der var tillige tale om, at man kunne oprette en ”Flekskonto”, hvor man kunne sætte penge ind og tage dem ud igen ved nedsat arbejdstid.

Den lave normering i børneinstitutionerne blev problematiseret, men helt afvist af Manu Sareen, som sagde, at vi i Danmark har verdens bedste børneinstitutioner.

Jeg synes altså ikke at idéen med at spare timer/penge op er særlig god…
Vi er i forvejen meget sent ude med at få børn her i landet. Der er rigtig mange, der er nødt til at have hjælp til at få børn, fordi de simpelthen er blevet for “gamle”. Generelt vil “man” gerne have uddannelse, og i gang på arbejdsmarkedet inden man begynder. Hvis man så derudover skal bruge et par år eller mere, på at spare timer op, vil gennemsnitsalderen på førstegangsfødende måske stige 3-5 år… Hvordan vil det påvirke samfundet og økonomien…??
Når Manu Sareen siger “man skal tage ansvar og prioritere sit liv med børnene”, bliver jeg faktisk lidt mopset… Det er meget muligt, at det er gældende for overklassen, men mange af os har altså ikke råd til at skære ned på arbejdet. På rigtig mange arbejdspladser, er det heller ikke er muligt at gå ned i tid.
Hvad er det helt konkret der måles, når Manu Sareen påstår, at vores institutioner er verdens bedste…?? Jeg er tilbøjelig til at tænke, at enten ser det virkelig skidt ud for institutionerne i “verden” eller også er det nogen meget manipulerede tal han kigger på… Personalet i vores institutioner forsøger jo faktisk også at gøre opmærksom på de problemer, der er - de får bare mundkurv på, når de råber for højt…!!
Jeg har særligt indblik i børnehaver. Jeg sidder som bestyrelsesformand i en selvejende institution og er med til at godkende børnehavens budget, alle penge bruges på hænder, men der er altså langt fra hænder nok. Personalet informerer mig om alt det, de ikke kan nå, samtidig med at de løber hurtigere og hurtigere.
Jeg var i øvrigt med til dialogmøde i kommunen for nylig, hvor der blandt andet blev foreslået at spare paragraf 86 - apropos…