Ombud på alle niveauer

Desværre har borgerting vist sig at være en fiasko, og borgerhøringer er som regel en rituel og pinlig forestilling, der skal legitimere, hvad der allerede er besluttet. Politikerne er reelt ligeglade med, hvad borgerne siger. Men vi har behov for at borgerne engagerer sig i samfundet. Sådan er et rigtigt demokrati, og det skaber ansvarlighed - fx i forhold til klimadagsorden.

Som korrektiv til det nuværende system, hvor vælgerne afgiver/afhænder deres stemme ved offentlige valg foreslår jeg, at samfundet forpligter borgerne til at medbestemme og medvirke, hvor det overhovedet er muligt. Det kan tvinge politikerne til ikke bare at lytte, men også at rette ind. I praksis ved at formaliseret medvirken bliver en normal del af dagligdagen på skoler, arbejdspladser, kaserner osv. Hvordan så med dem, der ikke gider? Det må man selvfølgelig løse på en fornuftig måde. Hvilke spørgsmål og opgaver skal det omfatte? Der hvor det giver mening.

2 Synes om

Glæder mig at andre har lyst til at tage fat i demokratidebatten!
Jeg er helt enig i din analyse af borgerhøringer. Her deltaget i Region Hovedstandens råstofplan-høring i mange år, og står med nøjagtig den oplevelse.

Vi har virkeligt brug for at videreudvikle vores demokrati. Der er mange spændende tanker i omløb, men det er svært at engagere særligt mange i disse meget principielle diskussioner.
Måske skulle vi begynde at bruge interessenetværket til at starte nogle diskussioner der?

Det kunne være godt hvis vi kunne udvikle en mere nuanceret politisk omkring demokratiets udvikling.

Jeg synes også flere beslutninger bør løses af borgere, der har interesse for området og har sat sig ind i det. Problemet med problemer er ofte fremlæggelsen. Hvordan man gør det mest upartisk. Hvordan stiller man fakta op? Jeg er Wikipedia fan. Jeg mener godt at borgere kan hjælpe til med forslag og fakta selvom det ville være optimalt med professionelle i ministerier. Hvis man gennemgår et lille fakta kursus om problemet kan man bedre tage stilling til det. Vi skal gøre det vi tale om konkret og generalisere mindre uden fakta. Så tror jeg vi er mere enige på mange områder. Hvis folk ikke interessere sig skal de ikke deltage men de skal gerne inddrages så vidt muligt, hvis vi taler om udsatte grupper, der skal have mere hjælp end et on-line kursus. Jeg har en idealistisk tiltro til at brugergrupper, så som hjemløse og arbejdsløse, kan have god forståelse og gode ideer til løsningsforslag, således at dem med erfaring. Deres input evt. burde kunne tælle dobbelt i en afstemning. Det er svært når alt let kan hackes men hvis nu folk ikke var så bange for at dele deres meninger, hvis i hvert fald, dem der tør, vil dele deres stemme offentligt, så burde resultater bedre kunne verificeres. Borgerforslag fungere ikke optimalt men de fungere og viser vejen. Vi skal længere ned af den vej. Gerne starte med en forsøgsordning på nogle udvalgte områder.

1 Synes om

Det er en spændende tanke at dem der interesserer sig for et problem/område er dem der skal finde en løsning.
Håber vi kan arbejde videre på nogle praktiske implementeringer.

Tak for jeres indspark. Jeg er med på, at det er svært at starte sådan en debat, fordi den kan virke abstrakt, men paradoksalt nok handler det jo om netop at afmystificere politik, fordi politik langt hen handler om konkrete problemstillinger, der har betydning for vores hverdag.

Politik bør være baseret på bred deltagelse efter nærhedsprincippet. Det er de primære interessenter, der bør have mest at sige - altså dem, der er mest berørt - positivt og/eller negativt. En beslutning vedrørende fx etableringen af et indkøbscenter, bør tages af dem, der bor i nabolaget.

Jeg mener ikke, at vi så skal nedlægge kommunalbestyrelserne, men vi skal indrette det demokratiske system, så politikerne ikke kører hen over hovedet på de berørte. Det har intet med demokrati at gøre, når de gør det.

Indvendingen vil sikkert være, at det moderne samfund er alt for kompliceret til, at vi (hvem vi?) kan overlade det til almindelige mennesker at bestemme. Men det er kun delvist rigtigt, for bag kompleksiteterne skjuler der sig en magtstruktur. Folk må genvinde troen på, at de faktisk har en stemme - også mellem valgene.

Det er vigtigt, at dem, der har noget på hjerte, kan komme frem med det. Men det er især vigtigt, at dem, der bare er en del af lokalsamfundet, kan gøre sig gældende. Det er derfor, jeg foreslår ombud: fordi det børe være en samfundspligt at tage ansvar for samfundets udvikling.

Ombud kender vi fra oldtidens Athen, hvor “borgerne” efter tur blev tvunget til at deltage i statens rådsforsamlinger. Rådsforsamlinger blev ikke opfundet i Athen, men har været brugt over hele verden - lige indtil moderne styreformer vandt frem. Fx de “ting”, vi læser om i de islandske sagaer, havde deltagelse af både politisk stærke og svage personer. Det handler om at indrette systemet på den mest retfærdige måde, ikke om at lave en “perfekt” model. Så ja, der kunne fx også være en form for kvalificering, hvor nogle stemmer “tæller dobbelt”.

Vi har allerede spirerne til en folkelig demokratisering - nemlig elevråd, boligafdelingsbestyrelser, virksomheds-samarbejdsudvalg m.v.