Økologi for enhver pris?

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg ikke er ude på at sabotere noget. Jeg køber selv masser af økologi, og jeg forstår godt at økologisk landbrug generelt er mere bæredygtigt end konventionelt.

Men vi kan vel ikke løbe fra at økologisk landbrug udleder mere drivhusgas end konventionelt, i hvert fald på nogle produktgrupper.

Ikke desto mindre kan jeg læse at vi, Alternativet, vil have 100% økologi. Og jeg forstår faktisk ikke helt hvordan vi er kommet frem til den målsætning.

Ærligt talt er begrænsning af udledningen af drivhusgasser vigtigere for mig end økologi, og det er nok derfor jeg ikke er helt enig i “økologi for enhver pris” målsætningen.

Hvis der er noget jeg overser eller tilsyneladende ikke forstår, så må I meget gerne korrigere mig.

PS: Hvis jeg kunne se CO2 ækvivalenten på alle produkter, så ville jeg styre efter det når jeg handler ind, Ø-mærket ville være sekundært.

Jeg kan anbefale at læse bogen:
Gabe Brown. Dirt to soil
Denne bog fortæller en landmans rejse fra konventionelt landbrug til regenerativt landbrug.
Regenerativt landbrug er den vej det økologiske landbrug skal bevæge sig hvis det skal være bæredygtigt.
bogen er skrevet i et let læseligt engelsk sprog( desværre ikke oversat til dansk endnu) .
Man kan lære en masse om hvorfor det industrielle landbrug og det økologiske kandbrug ikke er klimavenligt.
Men det vigtigste er at man her kan læse om et landbrug der på alle parametre er Bæredygtigt.
Dvs. Mht klima, dyrevelfærd, menneskevelfærd og ikke mindst velfærd for livet i jorden, således at der opbygges humus der binder kulstof.
Et landbrug der samarbejder med naturen i stedet for at nedbryde den.
Meget opløftende læsning.
kh Kirsten

1 Synes om

@AndersFraAalborg, blev du nogensinde klogere på dette? Det er sikkert en fremragende bog der bliver anbefalet, men den svarer jo sådan set ikke på dit spørgsmål.

Desværre har jeg ikke fået læst bogen, men har fået læst lidt på nettet.

Med den smule jeg har set, kan jeg ikke se at denne type landbrug reducerer udledningen af drivhusgasser mere en økologisk landbrug.

Men som du sikkert fornemmer, er jeg jo ikke ekspert på regenerativt landbrug :slight_smile:

Jeg handler ca. 90% økologiske produkter, og jeg er godt bevidst om, at Ø-mærket nogle gange kan være lidt “letkøbt”, og måske er der også en pointe i, at der udledes mere CO2 fra økologisk drevet brug for visse produkter, men økologisk drift er for mig blot et første trin i at bevæge produktionen i en mere bæredygtig retning.
Permakulturelt dyrkning er for mig det pt. ypperste, men da jeg også er klar over, at vi skal igennem en folkelig proces, da hjælper en forsimpling af løsningen i gang med et første trin. Og så skal vi igang med at beskrive trin 2 … det at anbefale 100% økologisk produktion er et første trin, som vi i Alternativet senere skal ændre til noget mere ambitiøst. Alt for få forstår dog de videre trin (mig selv inklusiv), men der bør tages fat på, at vi fortsætter med at gå de bedrende trin.

Kære Per Kjøller :ear:t2:
Jeg er enig med dig i økologien som mulighed, men ikke som pædagogisk trin, der skal vi ramme det naturvidenskabelige og mest dokumenterbare trin…i forhold til klimaforbedring!

NB: Jeg har købt mange, mange økologiske varer lige siden 80’erne - fordi jeg syntes, at de smagte og smager bedre…

Kærlig hilsen
Gunhild