Pyha, det er en farlig vej synes jeg. Nu er jeg selv økologisk bonde med både STORT Ø og STORT B, og jeg vil sige, at jeg efterhånden, des ældre, at jeg er blevet, er endt op med at være nærmest økofundamentalist. Jeg har oplevet, i rigtig mange sammenhænge, at små landbrug, som IKKE er statskontrollerede økologiske, lukrerer på vi, der bliver kontrolleret, mindst en gang årligt. Står jeg f.eks. på et marked, med mit Ø-mærke, og der står en ved siden af uden Ø-mærke, så har kunderne ofte svært ved at se forskellen; men jeg skal love dig for, at der kan være forskel, OG der er jo så ikke nogen kontrol af, hvor meget konventionelt foder, de ukontrollerede putter igennem dyrene, hvor lidt eller hvor meget plads, deres dyr har; om de lige bruger sprøjten " til husbehov", osv… Ved godt, at det lyder negativt, og at det også kan være træls, at snakke kontrol, da tillid burde være nok, men altså… Jeg kender flere tilfælde, hvor de små producenter er så langt fra økologien, og alligevel tror forbrugeren, at det er økologi, fordi at de forstår at “tegne glansbilledet”. Jeg skal på et tidspunkt give jer nogle beregninger over, hvor mange konventionelle staldgrise, der bliver holdt liv i, hver gang en lille frilandsproducent fodrer sine dyr med konventionelt foder.
Så er der den med mærkningsordninger… Tror faktisk, at forbrugerne allerede pt. er ved at drukne i mærker, så derfor er det måske ikke ønskeligt med flere. Ø-mærket ( som vi fik lov at beholde, selvom EU gerne så det udskiftet med det fælles EU-mærke), har en aldeles høj troværdighed blandt forbrugerne. Det betyder, at vi som producenter skal gøre os umage og blive ved med at stræbe imod noget bedre. Det gør mange af os faktisk også…
Inden for det sidste år har vi fået et udvalg i Økologisk Landsforening for producenter med direkte afsætning til forbrugerne. Det var tiltrængt, da mange af os føler os tromlede af supermarkederne, når de laver knaldtilbud. Vi kan ikke følge med der; MEN det som vi så til gengæld kan, er at vi kan producere small-scale specialiteter, som supermarkederne ikke kan håndtere, og som derfor vil være varer direkte fra bonde til kunde.
Nu lyder det måske som om, at jeg er mest misundelig eller irriteret over supermarkedernes tromlen frem. OG jo, det er jeg også, bl.a. fordi at vi reelt “kun” har to store kæder i dette land, som så konkurrerer indenbyrdes. Hver gang, at de kæder med deres knaldtilbud ender med at lukke en lille producent, er de med til at sænke udbuddet / diversiteten inden for økologisk mad. De håndterer bulk-produktionerne, selvom de har et hjørne med lokale varer. De bestemmer prisen, og er der for lidt salg i en vare, ryger den ud. Er den lille gårdbutik så lukket, så er det slut med netop den vare.
Et andet stort problem er de mange udenlandske ´produkter, især hvis det er af råvarer, som vi også kan dyrke her i Danmark. Det er sommetider billigere. når det kommer langvejs fra; men bæredygtigt kan det umuligt være.
Det var en lang svada, som jeg vil slutte af med kærlig hilsen. 
