Økologi 2.0 (Hvordan skal fremtidens fødevare mærkes)

Det er i år 25 år siden at vi fik Ø mærket og man kan spørge sig selv hvor stor en succes det har været, når under 8% af det samlede landbrugsareal idag drives økologisk.

Hvordan skal vi i fremtiden sikre, at alt landbrug i Danmark ikke bare drives økologisk, og på sigt bæredygtigt? Skal vi have en ny mærkningsordning eller skal vi lovgive os ud af det?

Hvad skulle en sådan lovgivning i givet fald indeholde og hvordan kompensere vi de landmænd, som ikke har råd til at omlægge fra konventionelt til Økologi 2.0?

Med venllig hilsen

Christian Christensen

Personligt tvivler jeg på at en ny mærkningsordning skulle ændre noget som helst.

Folk køber mad ud fra pris kontra kvalitet - og danskerne lader i den sammenhæng til at gå mere op i discount end miljø.

Kunne man omlægge støtten fra den konventionelle landbrugsform og øremærke den til de økologiske brug? Er det lovligt indenfor EU-regi? Sænke moms’en på økologi?

Jeg tror det er prisincitamenter vi skal ud i. Evt. parret med stadigt skarpere lovkrav angående fx sprøjtning. Og så insistere på, at når det offentlige køber ind er det økologisk og miljømærket om det er mad, møbler eller byggematerialer.

1 Synes om

En ting der er værd at bemærke er, at reglerne for Ø-mærket er meget omfattende og detailorienterede, i en grad så den virker afskrækkende på små økologiske producenter.

Jeg kender et par “gamle” økologer, som er tæt på at begræde at de danske økologer i midt-firserne valgte at gå stats-vejen, i stedet for at fortsætte med at kontrollere hinanden, som de gjorde indtil da. Hvor kontrollen var baseret på godt landmandskab og sund fornuft, ikke på rigid jura.

3 Synes om

Det er ikke lovligt at sænke momsen på økologiske fødevarer uden at nedsætte det på konventionelle varer. EU har kategoriseret fødevarer ud fra “type”, fx mælk, brød, pasta osv.

En hvis mængde sprøjtning kan være ok, da det nedbrydes i afgrøderne og ikke siver ud i vandløbene og grundvandet.

Den nuværende EU landbrugspolitik giver de enkelte lande mulighed for at omlægge 15 pct. af støtten til investering, omlægge og omstruktureren fra konventionel til økologisk landbrug. I Danmark er det blevet besluttet en sats på 7 pct.

Hvis man øger prisen på pesticider, så risikerer man at der blot importeres flere fødevarer, hvilket næppe er særlig klimaæssigt bæredygtigt. En del af udfordringen er, at hvis vi presser landmændene for meget, så er det økonomisk omkostningsfuldt på kort sigt, da det forværrer deres konkurrenceevne med resten af Europa.

Personligt vil jeg mene at vi skal tænke mere teknologisk, fx kigge på Vertical Farming (indendørs landbrug), hvilket kan kræve færre ressourcer, intet/næsten intet pesticideforbrug (ingen insekter til at fortærre afgrøderne) og mere lokalt orienteret. Vertical Farming er ikke uden sine udfordringer, men det meste kan vidst løses ved teknologiske fremskridt. Det vil også kunne medvirke til at give et faktisk alternativt til dem, der godt kan forstå at de rødder bøffer nok ikke er godt for klimaet. Det vil være muligt at lave former for kontrollerede insektfarme uden væsentlige mængder lidelse og klimapåvirkning. Der skal man så bare lige overbevises om, at spise insekter er fint nok.

2 Synes om

Jeg synes personligt ikke, at det er en dårlig idé med en ny mærkningsordning. Den vil ikke gå mod EU-lovgivningen, og jeg forestiller mig, at den vil favorisere lokalt producerede varer og give et retvisende billede af fødevarernes samlede miljøaftryk. Og for mig er der da ikke tvivl om, at Ø-mærket har haft en afgørende betydning.

Hvordan et sådant mærke skulle strikkes sammen helt præcist er jeg nok ikke den bedste til at svare på :smile:

Jeg er ikke sikker på, at det er nødvendigt at kompensere landmænd generelt; de gode landmænd er generelt heller ikke interesserede i støtte / kompensationer for at holde andre flydende. Det er også derfor, at flere landmænd som jeg har talt med egentlig gerne så landbrugsstøtten afskaffet.

4 Synes om

Din observation er god – for mig er den Alternative tankegang at satse så meget som muligt på selv-organiserende systemer, hellere end på central kontrol, som meget ofte netop fører til rigid og ufatteligt tidskrævende procedurer.

Spørgsmålet er hvordan man fra politisk centralt hold skaber et system-ramme, der hjælper og understøtter selv-justitsen, så at fx. et Ø-mærke bibeholder en høj troværdighed?

Hvor mange landmænd skal fx. kontrollere hinanden før vi kan være nogenlunde sikre på at ‘kontrollen’ er dækkende? Hvor godt må de kende hinanden? Har man selvkontrol netværk, hvor nogle er lokale og kender hinanden, og andre løbende skiftes ud og kommer fra andre regioner, så man sikrer ‘friske og uhildede øjne’?

1 Synes om

Hej,
Jeg tror det kunne være en god ide med et mærke - men tror det skal tænkes sammen med andre emner, såsom fair skat i virksomheden, praktikpladser mv. Altså alle de ting, som vi mener skal understøttes.

Videre tænker jeg, at mærket ikke nødvendigvis skal komme fra staten. Det kan måske lige så godt være en mærke der udvikles af landmænd og virksomheder i andelsforeninger - lidt ligesom Lurpak.

VH, Jan k

For mig synes det væsentligt at udvikle en mærkning som indeholder mere information end Ø mærket pt. gør.
Vi står vi ofte i den situation, at disse økologiske varer er indhentet fra fjerne egne af kloden, og derfor reelt belaster varens totale CO2 aftryk. Ligeledes ved vi ikke altid hvordan arbejdet omkring varens tilblivelse har udfoldet sig. Er der en reel løn og uden børnearbejde? - Kunne vi her kigge på en kombination med fairtrade mærket?
Det må også være væsentligt at holde fokus på varens totale fremstillingsproces… Hele vejen fra start på produktionsstedet til slut hos forbrugeren.
Varens dyrkning, bearbejdning, høst, indpakning, opbevaring, transport, hele vejen til detailhandelen.

Sådan fungerede økologien i Danmark, før den blev statskontrolleret. Ikke bare blev kriterierne udviklet af landmændene selv - de stod også selv for kontrollen. Man valgte så at satse på “statsvejen” - hvilket har ført til det nuværende mærke.

Det kunne være godt med en ordning for mærkning af fødevare baseret på en standardiseret livscyklusvurdering (LCA), uafhængigt om produktet er økologisk eller ej.

1 Synes om

Første forudsætning for, at man kan ende op med at spise bæredygtigt, er vel, at man ikke spiser en masse importerede varer, men derimod sørger for at spise lokalt / regionalt, og naturligvis heller ikke eksporterer i stor stil til den anden side af kloden. Når det er sagt, så er den næste udfordring, at få mest mulig ud af jorden, uden at fratage den sin frugtbarhed og uden overdreven forbrug af f.eks. fossilt brændstof til fremstillingen.
Det sidste, men ikke det mindste, er at få forbrugerne med på ideen. Min opfattelse af Ø-mærket er, at det er solidt og værd at bevare. Det er reglerne for den økologiske produktion, der skal gøres bæredygtige, da de pt. kan være tåbelige / uforståelige på mange fronter og desværre ofte ikke styrke bæredygtigheden.
Hvis, der skal laves nye mærker, så må det være nogle til de konventionelle varer, hvorpå der står: “Denne vare kan indeholde rester af sprøjtegifte.” En anden ide er, at man kan kategorisere varer mere specifikt efter deres aftryk. Med et mærke som, "denne varer påvirker vores klode med max. xxxx)

Statskontrolleret Økologisk tror jeg har banet vejen for den relativt store udbredelse og eksport der er idag.

Men jeg tænker lidt på Coops og andres initiativer med lokalt producerede fødevarer, der så ofte ikke er økologiske.
Der kunne man måske i samarbejde med Coop og eventuelt andre indføre et frivilligt mærke for småproducenter, som også er bæredygtigt og i princippet økologisk, bare ikke i alle de ender og kanter som det statskontrollerede (without the bells and whistles)?
Jeg ville i hvert fald være mere tilbøjelig til at købe hvis jeg kunne se det ikke var en alm. gift-landmand der havde lavet det, men en der tænker i økologi og reel praktisk bæredygtighed.

Pyha, det er en farlig vej synes jeg. Nu er jeg selv økologisk bonde med både STORT Ø og STORT B, og jeg vil sige, at jeg efterhånden, des ældre, at jeg er blevet, er endt op med at være nærmest økofundamentalist. Jeg har oplevet, i rigtig mange sammenhænge, at små landbrug, som IKKE er statskontrollerede økologiske, lukrerer på vi, der bliver kontrolleret, mindst en gang årligt. Står jeg f.eks. på et marked, med mit Ø-mærke, og der står en ved siden af uden Ø-mærke, så har kunderne ofte svært ved at se forskellen; men jeg skal love dig for, at der kan være forskel, OG der er jo så ikke nogen kontrol af, hvor meget konventionelt foder, de ukontrollerede putter igennem dyrene, hvor lidt eller hvor meget plads, deres dyr har; om de lige bruger sprøjten " til husbehov", osv… Ved godt, at det lyder negativt, og at det også kan være træls, at snakke kontrol, da tillid burde være nok, men altså… Jeg kender flere tilfælde, hvor de små producenter er så langt fra økologien, og alligevel tror forbrugeren, at det er økologi, fordi at de forstår at “tegne glansbilledet”. Jeg skal på et tidspunkt give jer nogle beregninger over, hvor mange konventionelle staldgrise, der bliver holdt liv i, hver gang en lille frilandsproducent fodrer sine dyr med konventionelt foder.
Så er der den med mærkningsordninger… Tror faktisk, at forbrugerne allerede pt. er ved at drukne i mærker, så derfor er det måske ikke ønskeligt med flere. Ø-mærket ( som vi fik lov at beholde, selvom EU gerne så det udskiftet med det fælles EU-mærke), har en aldeles høj troværdighed blandt forbrugerne. Det betyder, at vi som producenter skal gøre os umage og blive ved med at stræbe imod noget bedre. Det gør mange af os faktisk også…
Inden for det sidste år har vi fået et udvalg i Økologisk Landsforening for producenter med direkte afsætning til forbrugerne. Det var tiltrængt, da mange af os føler os tromlede af supermarkederne, når de laver knaldtilbud. Vi kan ikke følge med der; MEN det som vi så til gengæld kan, er at vi kan producere small-scale specialiteter, som supermarkederne ikke kan håndtere, og som derfor vil være varer direkte fra bonde til kunde.
Nu lyder det måske som om, at jeg er mest misundelig eller irriteret over supermarkedernes tromlen frem. OG jo, det er jeg også, bl.a. fordi at vi reelt “kun” har to store kæder i dette land, som så konkurrerer indenbyrdes. Hver gang, at de kæder med deres knaldtilbud ender med at lukke en lille producent, er de med til at sænke udbuddet / diversiteten inden for økologisk mad. De håndterer bulk-produktionerne, selvom de har et hjørne med lokale varer. De bestemmer prisen, og er der for lidt salg i en vare, ryger den ud. Er den lille gårdbutik så lukket, så er det slut med netop den vare.
Et andet stort problem er de mange udenlandske ´produkter, især hvis det er af råvarer, som vi også kan dyrke her i Danmark. Det er sommetider billigere. når det kommer langvejs fra; men bæredygtigt kan det umuligt være.
Det var en lang svada, som jeg vil slutte af med kærlig hilsen. :innocent:

1 Synes om