I vores arbejde med småbørnspolitik kom vi kort forbi den økonomiske side. Sagen er, at der bliver skåret på personalet, på trods af alle de skadevirkninger, vi ved, det har. Skadevirkninger som:
• Manglende sprogudvikling – hvilket sætter især fattige børn bagud
• Manglende sociale færdigheder
• Problemer skabes og skubbes videre, så dyrere behandling skal til senere i livet
• Utryghed hos forældre og personale
Samtidig bliver der ansat flere kontrollanter, skåret på faglige ledelseslag og fyret erfarne pædagoger for at hyre pædagogmedhjælpere eller nyuddannede, fordi de får mindre i løn.
Så fik jeg en ide, som jeg ved vil være massivt upopulær, men også rimelig meget et alternativ til det vi har.
Og der skal tænkes nyt.
Hvad om vi i Danmark indførte ens løn til alle offentlige ansatte? Fra generaler, over departementschef, DJØF’er, smede, politi, lærere til sosu assistenter og vikarer. Det kunne fx være 28.000 om måneden. En stor lønnedgang for mange og stort lønhop for andre.
Fordele:
• Enkelt at administrere.
• Slut med at det at være leder eller akademiker er mere værd end noget andet.
• Slut med at fagforeningerne holder kvindefagene nede og forhindrer dem i lønudligning. Mulighed for reel solidaritet i hele den offentlige sektor.
• Slut med at fyre ældre og dyre pædagoger for at hyre yngre og billigere. Når alle koster det samme kan man hyre dem, der bedst bidrager.
Slut med dyre kolde hænder kontra varme.
• Slut med fiktiv konkurrence med det private erhvervsliv. Der er ingen grund til at give offentlige ledere så høj en løn.
Muligvis vil nogen med ambitioner søge væk fra det offentlige. Og det er jo fint nok, det kan være de kan skabe nogle jobs.
Det er selvfølgelig kun en god ide, hvis vi rent faktisk sparer penge og jeg ved nærmest ingenting om lønniveauer i det offentlige.
1 Synes om
Lidt fra Facebook:
Det ligner borgerløn. Ja det gør det sådan set. De af os som arbejde med det fælles for fællesskabet får den samme løn. Men forskellen er jo så at man skal arbejde og at lønnen er højere end ubetinget basis indkomst.
Hvorfor kun det offentlige? Jeg tænker at netop det offentlige har noget særligt til fælles. Det offentlige varetager “The commons” altså vores fælles ressourcer. Vand, luft, infrastruktur, uddannelse, frihed, hjælp til dem der trænger osv. Og har også en opgave i at sørge for at vi fortsætter som en enhed (DK). Jeg taler tit med en top-embedsmand som virkelig synes at det er en opgave alle i det offentlige bør bidrage til at tænke over - altså hvordan vi udvikler fremtidens bæredygtige samfund, hvis ikke embedsmænd gør det, hvem skal så?
Den mest simple model i sammenhæng med UBI ville være et beløb i ubi og så ca. det dobbelte hvis du arbejder i det offentlige.
Med hensyn til det private, tænker jeg at det er nogle andre drivkræfter og nogle andre mekanismer.
For mig er det en pointe at forsøge at fjerne så meget intern konkurrence i det offentlige som muligt. Faggrænser, kassetænkning, prestige projekter osv.
Kære Jesper
Spændende diskussion - tak for den.
Det viser sig (ifølge forskning), at være korrekt at efterfølgende løn er en delvis motivationsfaktor for uddannelse. Derfor vil jeg tro, at der skal være en differentiering efter antal års relevant uddannelse.
Hvis ikke der er en sådan justering vil det også betyde, at dem, der tager en kortere uddannelse - eller ingen - og tager arbejde i den offentlige sektor, får en højere livsindkomst end de, der tager en længere. Der er altså en decideret straf at tage en uddannelse i denne model.
Så er der spørgsmålet om rekruttering af egnet - ikke nødvendigvis bedst - arbejdskraft. Det spiller i høj grad sammen med differentieringen ift. uddannelse; desværre.
Jeg tænker lige en mere beskeden vej rundt:
Reduktion af leder-lønninger til et niveau, der matcher medarbejdernes.
Anciennitetsbaserede stigninger i løn finder sted de første fem år - ikke derefter
Løn-forskelle mindskes med 30 % mellem uddannelseskategorier (SOSU, fuldmægtig, general) - de 10 % omsættes til lavere arbejdstid og de 20 % uddannelse eller udvikling.
Ville gerne uddybe og skrive lidt bedre… men er vist ved at være for træt.
Smil herfra,
Nis
1 Synes om
Selv tak Nis
Du antager at vi beholder vores faguddannelser. Det kunne også være muligt at vende processen om, sådan at uddannelse var noget der fulgte med, når du fik et arbejde. Så kan man starte et eller flere steder og lave noget man kan finde ud af. Derefter vil man løbende blive opkvalificeret i forhold til hvad organisationen har brug for og hvad du selv har lyst til. Så vil der heller ikke være så meget spild af tid på de videregående uddannelser eller forskes så meget i ligegyldigheder. (Men det er jo så også en anden måde at gøre det på - bare en tanke)
Jeg tror at der ligger masser af motivation i at arbejde med noget meningsfuldt. Motiveres du mest af penge, så er der hele den private sektor, som bare venter på at du kaster dig ud og gør en forskel der.
Du kender sikker Daniel Pink - men her er alligevel en super fin video 
RSA ANIMATE: Drive: The surprising truth about what motivates us - YouTube
Dine tanker om mindre skridt er fine og det er måske også sådan vi kommer videre. Tak for at kvalificere.