OFA. Konvertering af overførselsindkomster til deltidsstillinger

birgitte_s · 25. Juni 2015, 01:49

Jeg indsætter her en mail, som jeg tidligere har sendt til forskellige repræsentanter for Alternativet. Men uden den nævnte pdf, som uddyber forslaget yderligere.
Foreløbig lægger jeg dette som et indledende fokus på den ledige arbejdskraft, som kan benyttes og udvikles til gavn for alle og på ligeværdige og ordinære vilkår.

OFA - Innovation, inklusion og trivsel via nytænkning af beskæftigelsessystemet
En finansieret indgang til et inkluderende og bæredygtigt arbejdsmarked
Pengene er der allerede!

Kære Alternativ
Bedre sent end aldrig, og bedre godt nok end perfekt.

Det gælder OFA, Offentligt Finansieret Ansættelse, nye veje til jobskabelse og et inkluderende arbejdsmarked, som vedhæftes her som pdf.
Det er et forslag til ændring af beskæftigelsessystemet, som jeg medvirkede til at udforme i 2012 i regi af den dengang nystartede tænketank under Landsforeningen Lediges Vilkår.
Det blev meget bredt udsendt til politikere, medier m.fl. og dets historie er lang - her er blot forslaget.

Kan Alternativet bruge OFA?
Se længere nede i denne mail.

OFA har udtalt meget til fælles med Alternativets visioner om et bæredygtigt, innovativt og demokratisk samfund.
Vi har lagt indgangen hertil gennem ændringer af beskæftigelsessystemet og klarhed i Arbejdsbegrebet. Se OFA ‘light’ nederst om minimumskrav til beskæftigelsessystemet.

OFA - i korthed og stikord:

Konvertering af overførselsindkomster til deltidsstillinger på ordinære vilkår. Op til 1 år med mulighed for forlængelse.
Flere medarbejdere til gavn for den offentlige, den private og den civile sektor.
Brug af de lediges ressourcer og kompetencer til gavn for alle.
Ingen ekstra udgifter til løn etc., lønnen er allerede betalt, da den maksimalt modsvarer overførselsindkomsten.
GENNEMSIGTIGHED i arbejdsbegrebet: Arbejde er arbejde og lønnes som arbejde. Slut med misbrug af ledig arbejdskraft i bl.a. virksomhedspraktik, nyttejob og løntilskudsjob.
GENNEMSIGTIGHED i Beskæftigelseslovgivningen og Sociallovgivningen: Slut med at kalde arbejde for Tilbud og Aktivering. Slut med ca. 17 forskellige særordninger på jobmarkedet til ledige og marginaliserede borgere.
Frihed og incitament: Mulighed for forøgelse af OFA-indkomsten op til et samlet indkomstloft - herefter fratræk i OFA-indkomst.
Inklusion på ordinære vilkår: Ordinær timeløn for arbejde uanset timetal/arbejdsevne. Overførselsindkomst, der ikke modsvares af arbejde, er en social ydelse, der udbetales uden modkrav.
Nye muligheder for innovation såvel som orlovsordninger og jobrotation (uden misbrug af ledig arbejdskraft i bl.a. løntilskud) på arbejdspladserne.
Muligheder for iværksætteri blandt alle ledige
Styrkelse af - bl.a. - nystartede mikrovirksomheder og civile initiativer/socialt iværksætteri.
Jobskabelse på områder, der savner opmærksomhed eller er sparet væk.
Mulighed for at stille krav om bl.a. bæredygtighed og fælles gavn til de stillinger, ledige borgere besætter, eller søger oprettet, i OFA.
Vedligeholdelse af kompetencer og udvikling af den (ellers ledige) arbejdsstyrke.
Trivsel gennem jobskabelse og ligeværdig, meningsfuld aktivitet på ordinære vilkår i det produktive fællesskab (Arbejdsmarkedet).
Offentlige besparelser i sygdomsudgifter til ledige borgere, der mistrives pga. ledighed, marginalisering, stress og meningsløshed.
Offentlige besparelser i sygdomsudgifter og sygedagpenge til borgere, der nedslides af stress på arbejdsmarkedet grundet nedskæringer i personale og frygt for arbejdsløshed.
Offentlige besparelser i mistrivsel generelt, bl.a. også blandt børn af ledige, klientgjorte og marginaliserde forældre.
Styrkelse af demokratiet gennem deltagelse og ligeværdighed frem for marginalisering og klientgørelse.
Ledige borgere er ikke en del af problemet, de er en del af løsningen.
Aktivitet og trivsel for pengene. Ikke penge til aktivering af borgere.

Og meget andet.

Siden den første udformning af OFA i 2012, som jeg her fremsender, har der ganske enkelt ikke været tid til at lave nyt materiale.
En bedre og mere forenklet anskueliggørelse, viderebearbejdning samt hjemmeside står højt på vores ønskeseddel.
Derudover er OFA i det hele taget tænkt som et oplæg. Med fokus på alle de ressourcer, der findes i den ledige arbejdsstyrke, og hvordan de kan komme alle borgere og alle samfundets sektorer til gavn, samtidig med at klientgørelse af ledige borgere og misbrug af ledig arbejdskraft stoppes til fordel for ordinært lønnede deltidsstillinger.

Et alvorligt problem for implementering af OFA: De nuværende programmer i Finansministeriets regnemaskiner vil kalkulere, at et svindende arbejdsudbud i form af ledig og til rådighed stående arbejdskraft vil forhindre skabelse af nye arbejdspladser og dermed sætte al velfærd over styr. Sådan lyder dogmet uanset hvad, og uanset at det ikke passer.

OFA´s formål er jobskabelse, innovation, service, bæredygtighed og trivsel og store offentlige besparelser på sygdom og mistrivsel, herunder formentlig også på kriminalitet og radikalisering.

Kan OFA bruges af Alternativet?
OFA kan ses som en overgangsløsning sammenlignet med mere gennemgribende og helhedsorienterede omlægninger som f.eks. 30-timers arbejdsuge eller endda borgerløn/basisindkomst o.lign. (Bemærk: OFA er ikke borgerløn, men arbejde).
Sådanne større ændringer kan møde større modstand og indebærer større administrativ omlægning og længere tid at indfase, hvis de overhovedet møder tilstrækkelig politisk velvilje.
OFA kan også relativt let implementeres på forsøgsbasis i enkelte kommuner.

Med OFA er der (kun) tale om en nytænkning af beskæftigelsessystemet, som desuden er relativ let at implementere, da der er tale om:

En finansieret ændring (‘pengene er der allerede’ - de skal blot konverteres til løn).
Et system, der viderefører den aktive beskæftigelsespolitiks aktiveringstilbud til ledige borgere i form af bl.a. virksomhedspraktik, nyttejob og løntilskudsjob. Videreførelsen består i at konvertere disse ‘tilbud’ til ordinært lønnet arbejde, hvor der tilmed kan stilles krav til benyttelsen af arbejdskraften, da den er offentligt finansieret.
Den offentlige støtte/overførselsindkomsten går her åbenlyst til arbejdsgiverne (den offentlige, den private samt den civile sektor) og ikke til borgeren, som i stedet for at være modtager af offentlig forsørgelse/overførselsindkomst får beløbet udbetalt som ordinær løn for indsatsen.

OFA kan bane vejen for et nyt syn på arbejdsmarkedet og beskæftigelsessystemet generelt, herunder dele af Sociallovgivningen. Stigmatisering og marginalisering af borgere på overførselsindkomst såvel som misbrug af ledig arbejdskraft i form af aktivering ophører. Samtidig opleves fordelene i et samlet, fælles og inkluderende arbejdsmarked, som er begyndelsen til et nyt syn på arbejde og arbejdsdeling, herunder bl.a. nedsat arbejdstid og fokus på innovation og (alle former for) bæredygtighed.

Derfor kan OFA måske benyttes i Alternativets politikudvikling.
30-timers arbejdsuge har lange udsigter. OFA - og ikke mindst OFA ‘light’ herunder, er et fokusområde, som kan vise vejen det første stykke og skabe resultater og nødvendig forbedring på kortere sigt.

OFA 'light - et minimumskrav til beskæftigelsessystemet -

er den enkleste form for Offentligt Finansieret Ansættelse:
Den findes om noget allerede i form af bl.a. virksomhedspraktik, løntilskudsjob og nyttejob, blot med den forskel, at arbejdet udføres af ledige i aktivering, som arbejder for deres ydelse og ikke for en ordinær løn.
Ledige er dermed fortsat ledige, selv når de arbejder. Samtidig stjæler de ordinært arbejde fra sig selv og andre. Men de har ikke noget valg. Tusindvis af stillinger er omdannet til, eller oprettes som, aktivering. Således er tusindvis af ordinære stillinger forsvundet, og aktivering er samtidig et krav fra beskæftigelsessystemet om at ‘arbejde for ydelsen’.

OFA ‘light’ er det enkle krav, at al aktivering i form af arbejde skal lønnes ordinært og på lige vilkår. I det antal timer, der modsvarer overførselsindkomsten og overenskomster/normallønnen på området. Pengene er der allerede.
Fagbevægelsen såvel som den yderste venstrefløj stiller helst krav om fuldtidsstillinger til alle og modarbejder deltidsstillinger. Samtidig ser især fagbevægelsen gennem fingre med udnyttelsen af ledig arbejdskraft i aktivering. De aktiverede er ikke lønmodtagere og dermed ikke en del af fagbevægelsen. De eksisterer ikke som part på arbejdsmarkedet og kan intet forhandle, der vedrører deres arbejdskraft og arbejdsliv og manglen på samme. De er i stedet klienter af Social- og Beskæftigelseslovgivningen.

Pointe til sidst om beskæftigelsessystemet:
‘Ret og pligt’ er umærkeligt blevet vendt om. Oprindelig var det Arbejderbevægelsens slogan:
‘Gør din pligt og kræv din ret’.
Det blev en selvfølge, at når man arbejdede (pligten) havde man også retten til ordentlige arbejdsvilkår og økonomisk beskyttelse mod arbejdsløshed.
I dag er arbejdet borte for hundrede tusinder borgere. Men retten er der stadig og har nu byttet førsteplads med pligten (‘Kræv din ret og gør din pligt’). Retten er beskyttelse mod arbejdsløshed i form af offentlig forsørgelse og dagpenge. Pligten er at arbejde for pengene.
Denne umærkelige ombytning legitimerer, at ledige borgere nu skal arbejde for deres overførselsindkomst som klienter af systemet - og ikke for en ordinær løn som lønmodtagere.

OFA såvel som OFA ‘light’ gør op med dette misforhold og misbrug af begreberne ret og pligt, som er ganske upåagtet i den politiske debat. Tværtimod synes idéen om, at man skal arbejde for sin ydelse at være et særdeles rimeligt krav til de ledige borgere.
Der er tale om en politisk kultur, der nærmer sig det surrealistiske, og OFA ‘light’ kan godt sammenlignes med førstehjælpens pkt. 1: Brems skaden.

Så længe selve arbejdsbegrebet er udhulet og misbruges af beskæftigelsessystemet såvel som af politikere i den offentlige debat, er det ikke muligt at skabe et meningsfuldt, ligeværdigt og bæredygtigt arbejdsmarked.

Jeg håber, I har haft tid til at læse hele vejen hertil! Og at I også vil læse vedhæftede.
Jeg står gerne til rådighed for yderligere.

Dette er OFA i de foreløbige ord her på dialog. Jeg ser, om jeg kan uploade hele ordlyden (pdf) senere. Forslaget er under alle omstændigheder udformet med henblik på dialog og feedback af enhver slags.

Birgitte

Soren · 25. Juni 2015, 06:46

Jeg skal lige høre om jeg har forstået det ret.
Lad os sige en arbejdsløs får 10.000,-kr før skat pr. md. Der hvor han/hun bliver tilbudt et OFA job, er lønnen for folk i fuldtidsarbejde 100,-kr i timen (Tallene er nemme lige beløb fordi jeg er for doven til at regne lige nu). Så kan/skal den arbejdsløse arbejde op til 100 timer om måneden maksimalt, korrekt?

Nu ved jeg ikke hvad lønniveauet er som kommunal ansat, hvis det er den løn vi skal gå ud fra? Men i det eksempel jeg kom med, syns jeg det er for tæt på fuldtidsjob til lavpris for kommunerne? Jeg savner et overblik over hvor mange timer borger maksimalt kan/skal arbejde pr måned for sin understøttelse efter OFA modellen?

Jeg tænker også over, at det kan give en skævhed, hvis eng ung hjemmeboende arbejdsløs kun kan få f.eks 5.000,kr om måneden (altså max 50t arb/md.) & den ældre, der som det er nu får en højere udbetaling, skal arbejde flere timer & derfor har mindre tid til rådighed, til at søge ordinært arbejde? Kan ikke lige gennemskue om det er et reelt problem, men der er ihverttilfælde en skævhed jeg fik øje på

Annette · 25. Juni 2015, 11:40

Kære Birgitte

Jeg synes der er rigtig mange spændende perspektiver i OFA. Mange af dem, synes jeg er fint dækket ind af partiprogrammets punkt 4.3.1 og 4.3.2, hvor kontanthjælpen foreslås afløst af en basisydelse uden modkrav. Måske et godt sted at starte for at komme videre vil være, hvis du sammenligner tankerne i OFA med tankerne i partiprogrammet. Hvad er det der mangler at blive tilgodeset? Så kan vi arbejde ud fra det, der allerede ligger, og som - såvidt jeg umiddelbart kan vurdere - er helt i tråd med OFA tankerne Annette

birgitte_s · 29. Juni 2015, 04:21

Hej Søren
Ja, det med de 100 hhv. 50 timer er umiddelbart rigtigt, sådan forenklet sagt. Ansættelse på ordinære vilkår vil dog også typisk omfatte pension, feriepenge etc., hvilket vil påvirke timetallet. I bund og grund skal der være tale om en omregning af ydelsen til det timetal, der alt inklusive svarer til normalløn på det pågældende område. Derfor kan det ikke blive fuldtidsjob til lavpris.
Det er klart, at fuldtidsansatte er bedre stillede end ansatte i deltidsstillinger (selv om vi skal huske på, at mange gerne vil have deltidsstillinger, ligesom mange gerne vil tjene bare lige ‘nok’ til at leve for). Det er også klart, at fastansættelse for mange vil være at foretrække frem for en kortere varende ansættelse uden sikkerhed for fremtiden. Dette er dog også vilkårene nu for bl.a. vikarer og for kunstnere og freelancere.

Ud over de muligheder, der i sig selv ligger i at inddrage den ledige arbejdskraft og de lediges kompetencer (fra ufaglærte til højtuddannede) til gavn for alle sektorer - frem for passiv forsørgelse og klientgørelse i systemet - er det også et kerneområde for OFA, at der tages udgangspunkt i den brug (misbrug) af ledig arbejdskraft, der synes at være blevet alment accepteret gennem mange års beskæftigelsesindsats.
Denne accept betyder bl.a., at netop fuldtidsarbejde til lavpris forekommer i stort omfang. Samtidig sker det inden for beskæftigelsesindsatsens rammer (dvs. lovgivning), og det indebærer en mængde andre forhold, som ikke kun omfatter spørgsmålet om lavpris, men også selve de vilkår, arbejdet udføres under. Intet arbejde, der udføres af ledige i beskæftigelsestilbud, er iflg. lovgivningen arbejde, men netop tilbud, som derfor ikke omfattes af almindelige lønmodtagerrettigheder endsige overenskomster. Selv i løntilskudsjob, hvor det tilstræbes at nærme sig ordinære vilkår, er manglerne omfattende og tungtvejende.

Det er derfor disse forhold, OFA gør op med og skal ses i lyset af, snarere end en sammenligning med det etablerede arbejdsmarked og de vilkår, der er selvfølgelige for de fleste lønmodtagere.

Mht . den anden skævhed, du nævner, så er det rigtigt, at den, der arbejder færre timer, har mere tid til at søge andet arbejde og i det hele taget har mere fritid til sin rådighed. Det skyldes, at den der arbejder mindre, tjener mindre, når det er det samme arbejde, der varetages. Spørgsmålet er dog ikke, om der er mere tid til at søge ordinært arbejde, da OFA er ordinært arbejde.
Det giver bl.a. frihed til at supplere indkomsten, og det forhindrer, at begge de to, som ellers er kontanthjælpsmodtagere med hhv. 10.000 og 5.000 pr. måned, f.eks. skal i nyttepraktik som gratis arbejdskraft for en privat virksomhed i 37 timer for de samme penge og samtidig stadig være kontanthjælpsmodtagere, selv om de arbejder. (Dette krav om fuldtidsarbejde for ydelsen gælder i hvert fald for ham/hende, der modtager fuld kontanthjælp på 10-11.000, og uanset om der f.eks. er tale om en højtuddannet 50-årig eller en ufaglært 20-årig. Jeg ved ikke, hvordan nyttepraktik uddeles til hjemmeboende med 5000,- om måneden, men det vil ikke undre mig, hvis nyttepraktik også for deres vedkommende skal være fuld tid for ydelsen i op til 13 uger.)

OFA forhindrer også, at de to i det hele taget kan udsættes for forestillinger om at være nydere frem for ydere (det har jo været udbredt og er det desværre stadig) og krav om at arbejde for ydelsen, da de gør netop det i OFA - om end for ordinær løn og et dertil (til den lave løn) hørende passende (lavt) timetal. Dette er OFA ‘light’ - og optimalt er der dertil tale om beskæftigelse, som er meningsfuldt rettet mod bæredygtighed, trivsel og gavn for alle.

Jeg håber, dette nogenlunde har besvaret dine spørgsmål, og tak for dem!
Jeg har nu uploadet vores ‘gamle’ (2012) OFA-forslag her:

Meget kan gøres bedre her, men det vigtigste er, at idéen er til at få øje på, hvilket den forhåbentlig er. Der er (bl.a.) et kæmpe område, der indtil videre mangler, som består i konkrete eksempler til anskueliggørelse af, hvordan OFA kan sættes i spil, både i forhold til den nuværende beskæftigelsesindsats og i forhold til helt nye muligheder samt jobskabelse og innovation. Det er ikke eksemplerne, der mangler, kun tiden til at samle og skrive dem.
Den kommer forhåbentlig, og idéer, spørgsmål og enhver feedback er selvfølgelig fortsat meget velkomne.

Birgitte

birgitte_s · 29. Juni 2015, 06:15

Kære Anette
Ja, det er et plus at tage udgangspunkt i det allerede foreliggende og prøve at f.eks. supplere det, så idéer efterhånden kan bygges sammen til en helhed, som det er muligt at tage sammenhængende stilling til. Jeg tror, det er det, du mener, og jeg er i så fald enig. Her og nu kan jeg ikke gøre det, men det er skrevet bag øret :-).

Selv er jeg på mange måder tilhænger af basisindkomst, men jeg tror ikke, det kan blive realistisk foreløbigt. Jeg tror også, at de fleste (?) (i hvert fald rigtig mange) mennesker synes godt om at have visse rammer om deres arbejdsliv, uanset hvordan dette udfolder sig. Dvs. en form for ‘kontrakt’ med fællesskabet. Det er f.eks. ikke givet, at inspiration, initiativ, engagement og mening dukker op af sig selv, hvilket er en forudsætning for, at f.eks. kontanthjælpsmodtagere eller marginaliserede borgere i det hele taget (uden for arbejdsfællesskaber) engagerer sig i frivilligt arbejde/personlige interesser/kunst/kultur mv. Jeg tror, at det for mange mennesker er af stor betydning at indgå i forpligtende fællesskaber og relationer og også at have mulighed for at skelne mellem f.eks. fritid og arbejdsliv. Mange kan sagtens strukturere disse ting og få det bedste ud af en tilværelse med basisindkomst uden modkrav. Men det er langt fra alle, der kan det.
Derfor er OFA ikke basisydelse, men arbejde, og arbejde er jo rigtig mange ting, de heldigste har deres hobby/største interesser som arbejde og får endda løn for det, de næstheldigste ved, at deres arbejde gør en væsentlig forskel på den gode måde for både dem selv og andre, selv om det måske ikke er et ønskejob hele tiden eller overhovedet. Andre igen er bare glade for at gøre den indsats, der skal til for at det øvrige liv (fritiden) kan leves med selvværd og overskud. Og der er sikkert mange andre måder.

Det er centralt for OFA, at offentlig finansiering (af arbejdskraft og for den sags skyld alt andet) netop retter sig mod den fælles gavn, herunder alle former for bæredygtighed i alle sektorer. Når det sociale, innovative, kulturelle og kreative inddrages heri, er der meget vide rammer for, hvordan arbejdet kan defineres og i hvilket omfang og hvilken form.
(Mht. det realistiske tror jeg også, at selve idéen om at arbejde til fælles gavn for den offentlige finansiering har større politisk og folkelig gennemslagskraft end basisindkomst uden modkrav. Netop derfor er selv nyttejob blevet accepteret som rimelige krav til ledige borgere, både på begge politiske fløje og i den brede befolkning. I modsætning hertil er OFA dog ordinært lønnet på lige vilkår og rettet mod meningsfuld og reelt gavnlig beskæftigelse i enhver form).

Til gengæld skal alle ydelser, der ikke kan (eller bør) modsvares af en form for arbejde, gives uden modkrav. Det gælder selvfølgelig for borgere med ingen eller nedsat arbejdsevne, og hvis der ikke er noget arbejde eller mulighed for at oprette eller skabe det.
Desuden foreslår vi en ‘POP’-ordning (Personligt OpkvalificeringsProjekt), som er en lidt løs idé om struktur omkring personlige initiativer i en periode med ledighed, som dels kan udvikle sig til et OFA-projekt, dels kan understøtte udvikling gennem selvstudier, kreativ kunst-eller projektudvikling mv. - eller endda være en form for sygemelding under særligt livsbelastende omstændigheder. Vi har forestillet os, at sådanne perioder eller projekter med fordel kan frisættes, dvs. med ydelser uden modkrav, men dog under en eller anden form for godkendelse eller ‘kontrakt’.

Jeg har som nævnt til Søren lagt OFA-forslaget her:

Det er nogle grundidéer, vi her foreløbig har nedfældet tilbage i 2012. Al feedback er selvfølgelig velkommen, idésupplementer, spørgsmål, kritik osv.
Endvidere må jeg tilføje, at vi har været nogle stykker om det, og mine forståelser og tanker om OFA er derfor hverken fuldstændige eller de eneste rigtige.

Birgitte

Annette · 29. Juni 2015, 10:02

Kære Birgitte

Tak for uddybningen. Hvis vi spoler lidt tilbage i argumentationen og fokuserer på, hvad det er for et problem/problemer, vi vil løse med hhv OFA og basisydelse, kan vi måske derudfra arbejde os i retning af, hvilken indsats der vil være den bedste? Og her vil det bedste fra OFA tanken sikkert kunne forenes med det bedste fra basisydelse

Basisydelse er jo ikke tænkt som noget, der skal erstatte arbejde, men kun tænkt som det umistelige sikkerhedsnet, som ikke er til diskussion. Herudover kan man indgå i alle de arbejds- og andre fællesskaber, man måtte have lyst, energi og hittepåsomhed til. At have en basal økonomisk sikring behøver jo ikke ødelægge de fornøjelser, man ellers måtte have af at gå på arbejde.

Måske vi skulle tage en mundtlig drøftelse på et tidspunkt? Ved du, om der er en POLA om emnet? Jeg glæder mig til at kigge forbi Kattesundet en torsdag aften, når jeg er retur i København efter sommerferien

Rigtig god sommer – glæder mig til at hilse på dig ved lejlighed Annette

Fra: Birgitte Stær [mailto:webmaster@alternativet.dk]
Sendt: 29. juni 2015 08:26
Til: Annette Hjort Knudsen
Emne: [Alternativet Dialog] [Politikudvikling/Integration og Arbejdsmarked] OFA. Konvertering af overførselsindkomster til deltidsstillinger

[http://dialog.alternativet.dk/letter_avatar/birgitte_s/45/5_fcf819f9b3791cb8c87edf29c8984f83.png]

birgitte_shttp://dialog.alternativet.dk/users/birgitte_s Birgitte Stærhttp://dialog.alternativet.dk/users/birgitte_s
June 29

Kære Anette
Ja, det er et plus at tage udgangspunkt i det allerede foreliggende og prøve at f.eks. supplere det, så idéer efterhånden kan bygges sammen til en helhed, som det er muligt at tage sammenhængende stilling til. Jeg tror, det er det, du mener, og jeg er i så fald enig. Her og nu kan jeg ikke gøre det, men det er skrevet bag øret :-).

Selv er jeg på mange måder tilhænger af basisindkomst, men jeg tror ikke, det kan blive realistisk foreløbigt. Jeg tror også, at de fleste (?) (i hvert fald rigtig mange) mennesker synes godt om at have visse rammer om deres arbejdsliv, uanset hvordan dette udfolder sig. Dvs. en form for ‘kontrakt’ med fællesskabet. Det er f.eks. ikke givet, at inspiration, initiativ, engagement og mening dukker op af sig selv, hvilket er en forudsætning for, at f.eks. kontanthjælpsmodtagere eller marginaliserede borgere i det hele taget (uden for arbejdsfællesskaber) engagerer sig i frivilligt arbejde/personlige interesser/kunst/kultur mv. Jeg tror, at det for mange mennesker er af stor betydning at indgå i forpligtende fællesskaber og relationer og også at have mulighed for at skelne mellem f.eks. fritid og arbejdsliv. Mange kan sagtens strukturere disse ting og få det bedste ud af en tilværelse med basisindkomst uden modkrav. Men det er langt fra alle, der kan det.
Derfor er OFA ikke basisydelse, men arbejde, og arbejde er jo rigtig mange ting, de heldigste har deres hobby/største interesser som arbejde og får endda løn for det, de næstheldigste ved, at deres arbejde gør en væsentlig forskel på den gode måde for både dem selv og andre, selv om det måske ikke er et ønskejob hele tiden eller overhovedet. Andre igen er bare glade for at gøre den indsats, der skal til for at det øvrige liv (fritiden) kan leves med selvværd og overskud. Og der er sikkert mange andre måder.

Det er centralt for OFA, at offentlig finansiering (af arbejdskraft og for den sags skyld alt andet) netop retter sig mod den fælles gavn, herunder alle former for bæredygtighed i alle sektorer. Når det sociale, innovative, kulturelle og kreative inddrages heri, er der meget vide rammer for, hvordan arbejdet kan defineres og i hvilket omfang og hvilken form.
(Mht. det realistiske tror jeg også, at selve idéen om at arbejde til fælles gavn for den offentlige finansiering har større politisk og folkelig gennemslagskraft end basisindkomst uden modkrav. Netop derfor er selv nyttejob blevet accepteret som rimelige krav til ledige borgere, både på begge politiske fløje og i den brede befolkning. I modsætning hertil er OFA dog ordinært lønnet på lige vilkår og rettet mod meningsfuld og reelt gavnlig beskæftigelse i enhver form).

Til gengæld skal alle ydelser, der ikke kan (eller bør) modsvares af en form for arbejde, gives uden modkrav. Det gælder selvfølgelig for borgere med ingen eller nedsat arbejdsevne, og hvis der ikke er noget arbejde eller mulighed for at oprette eller skabe det.
Desuden foreslår vi en ‘POP’-ordning (Personligt OpkvalificeringsProjekt), som er en lidt løs idé om struktur omkring personlige initiativer i en periode med ledighed, som dels kan udvikle sig til et OFA-projekt, dels kan understøtte udvikling gennem selvstudier, kreativ kunst-eller projektudvikling mv. - eller endda være en form for sygemelding under særligt livsbelastende omstændigheder. Vi har forestillet os, at sådanne perioder eller projekter med fordel kan frisættes, dvs. med ydelser uden modkrav, men dog under en eller anden form for godkendelse eller ‘kontrakt’.

Jeg har som nævnt til Søren lagt OFA-forslaget her:
ofadownload.wordpress.com https://ofadownload.wordpress.com/2015/06/29/10/
[https://ofadownload.files.wordpress.com/2015/06/ofa_1.jpg]

Det er nogle grundidéer, vi her foreløbig har nedfældet tilbage i 2012. Al feedback er selvfølgelig velkommen, idésupplementer, spørgsmål, kritik osv.
Endvidere må jeg tilføje, at vi har været nogle stykker om det, og mine forståelser og tanker om OFA er derfor hverken fuldstændige eller de eneste rigtige.

[http://dialog.alternativet.dk/images/emoji/emoji_one/smile.png?v=0]Birgitte

For at svare kan du svare på denne e-mail eller gå til OFA. Konvertering af overførselsindkomster til deltidsstillinger - #5 af birgitte_s i din browser.

tulipan · 30. Juni 2015, 17:28

Hej Søren. Jeg vil ikke forstyrre en ellers udmærket dialog mellem dig og Birgitte, blot komme med et par tilføjelser. Jeg har været med fra starten til at idéudvikle OFA, og selv om Birgitte og jeg ikke er enige om alle detaljer, så er vi da enige om det meste, i hvert fald hvad OFA angår.
At få en OFA-stilling ændrer ens status fra at være ledig til at være i arbejde (i et elller andet omfang). Uanset hvor mange timer man arbejder, så nyder man en lønmodtagers privilegier såsom, at kunne forhandle sin løn,at få feriepenge, kørselsfradrag og lønmodtagerfradrag. Til gengæld skal man som arbejder ikke længere stå til rådighed for systemets rådighedskrav og dertil hørende forpligtelser og trusler. Det tror jeg, mange, som er ledige i dag, vil forstå vigtigheden af. Det er også min opfattelse, at man lettere etablerer nye kontakter og får nye ideer, hvis man har en aktiv hverdag sammen med andre, fremfor at være klientgjort i et bureaukratisk system. Det betyder noget for ens livskvalitet og energiniveau, at føle, at man tjener sin egne penge og deltager af egen fri vilje, og ikke fordi man skal.
Der er ingen tvivl om, at der findes et hav af funktioner i den offentlige sektor, som er sparet væk, og som med fordel kunne reetableres som deltidsstillinger for folk, der ellers ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet længere, netop fordi stillingerne er nedlagte, udliciterede eller funktionerne er estattede af offentligt finansierede tvangsarbejdere. Det mener jeg er uacceptabelt, og OFA er et bud på, at rette op på disse forhold. Alt andet lige, må det være bedre at være i arbejde i nogle få timer, frem for at være ledig på fuldtid. I en tid hvor arbejdskraftudbuddet er støre end efterspørgslen efter arbejdskraft, kan der ikke være noget, der ligner fuld beskæftigelse. Da man åbenlyst ikke skaber nye stillinger ved at nedlægge dem, ændrer ledigheden sig ikke, uanset at politikere og regnedrengene påstår, at opsvinget allerede er i gang, eller at vi snart kommer til at mangle arbejdskraft. Det er simpelthen utroværdigt! Derfor er OFA tænkt som en måde at fordele de opgaver, i såvel offentligt som privat regi, som trænger til at blive udført, dog uden den misbrug af ledig arbejdskraft, vi nu er vidne til.
Både Birgitte og jeg vil gerne i dialog med folk, der kan se perspektiverne i denne idé, så vi kan udvikle modellen.

Soren · 1. Juli 2015, 05:58

Hej Birgitte & Erik, tak for svarene. Jeg syns det lyder som en spændende løsning & blev nysgerrig efter bedre at forstå hvad den går ud på, så tak for svarene Jeg er ikke ekspert på området, men har selv været arbejdsløs længe pga helbred, så selvfølgelig er det et emne der interesserer mig

Jeg er helt enig i at det er langt bedre at komme ud og lave så meget man nu kan klare, istedetfor at sidde hjemme og “kukkelure” & kan det så oven i købet give lige de par tusind mere om måneden, man altid mangler når der skal købes nye bukser, eller en tand går i stykker, eller medie-licensen dumper ind af brevsprækken & smadrer de næste 4 måneders budget - ja så er det da bare med at få OFA indført ;o)

birgitte_s · 1. Juli 2015, 11:52

Kære Annette
Jeg har snakket lidt med forskellige fra Alternativet her i Århus om POLA/politisk laboratorium om OFA. Foreløbig er det desuden udsendt til nogle enkelte og ligger ellers her nu.

For mit eget vedkommende er videre skridt i den retning på ‘to Do’-listen, men den er desværre lang. Så upload og deling af det foreløbige OFA-oplæg og i bedste fald diskussion og kommentarer herinde er, hvor det for mit eget vedkommende og i skrivende stund kan ligge lige nu. For området er enormt, OFA såvel som beskæftigelsessystemet. Principielt er det til gengæld forholdsvist enkelt (f.eks. at arbedje er arbejde og skal lønnes med løn på ordinære vilkår, for nu at tage det enkleste og mest principielle af det hele - og der er jo meget andet)…

Jeg håber, at vi kan sætte beskæftigelsesindsatsen under lup og optimalt skabe mærkesag og konkrete forslag på den baggrund, der kan gælde forholdene nu og her.
Problemstilingerne er i sig selv meget konkrete, og i øjeblikket er tusindvis af borgere reelt fanget i systemet, dvs. uden mulighed for selv at forandre deres vilkår.
Jeg lægger her et link til en tale, jeg lige har modtaget for et par dage siden:

Den vedrører de syge borgere i beskæftigelsessytemet, men det ser ikke meget bedre ud for tusindvis af raske og ressourcestærke på både dagpenge og kontanthjælp, som samtidig er i risiko for selv at blive syge af usikkerheden, afmagten og bl.a. systemets krav om at arbejde gratis for den forsørgelse, de modtager fra samfundet (med risiko for at miste forsørgelsen, hvis de ikke vil arbejde uden løn og på fuld tid for kontanthjælpen i op til tre mdr. ad gangen).
En stor del af Jobcentrenes arbejde i dag består i at finde virksomheder, både offentlige og især private, der gerne vil modtage gratis arbejdskraft, og ikke i at anvise ordinært arbejde. Jeg tror, der er mange, der ikke er reelt klar over, hvordan disse forhold faktisk er for en meget stor del af de ledige borgere.
(Og her ser jeg bort fra, at selve idéen om f.eks. virksomhedspraktik kan have mange fordele, dvs. hvis det er uden tvang og f.eks.med henblik på at afsøge et nyt jobområde).

Jeg lægger også et link til en kronik, jeg selv skrev til Information i 2013 om dette. Den er lidt malende, men desværre ikke overdrevet:

Selv ser jeg frem til igen at finde noget tid, hvor jeg kan fokusere på disse ting, og jeg håber, at vi kan få nogle gode diskussioner herinde og rundt omkring, der kan medvirke til et fælles fokus og konkrete forslag til forandring af beskæftigelsessystemet som det foreligger nu og her. Og derved også sætte en bæredygtig retning for arbejdsmarkedet i sin helhed.

Birgitte

birgitte_s · 1. Juli 2015, 12:29

Hej Søren
Som udgangspunkt giver OFA ikke mere i lønudbetaling end det, man allerede modtager. Forskellen er timetallet og ordinære lønvilkår, dvs. frihed og ligeværd frem for ulighed og klientgørelse. Desuden og herunder afskaffelse af rådighedsbegrebet i sin nuværende form og evt. helt.

Meningen er, at det ikke må være et argument, at der ikke er råd til denne ændring. For pengene udbetales allerede og er der derfor allerede.
Forskellen er derfor kun principiel og strukturel.
Ligeværd i arbejde og lønvilkår er efter vores mening essentiel for den sociale bæredygtighed. Ulighed er ikke kun et spørgsmål om, hvor meget eller lidt man kan forbruge om måneden, men handler i høj grad, synes vi, om lighed i de almindelige lønmodtagervilkår og den frihed, det indebærer.

OFA i sin (foreløbige) helhed lægger desuden op til bl.a. økonomiske omrokeringer, der kan vise sig at frigøre midler til øget jobskabelse og altså mere arbejde/flere timer og højere lønudbetaling. Det kan gælde så forskellige ting som besparelser i de offentlige sygdomsudgifter (der kan omsættes til jobskabelse) og øget tilførsel af midler fra grønne puljer osv. Endelig frisættes et endnu ukendt menneskeligt potentiale til bl.a. innovation og privat jobskabelse.

Desuden kan man som nævnt selv søge at øge sin indkomst, hvilket som det er nu ikke er muligt for kontanthjælpsmodtagere (alt modregnes), og for dagpengemodtagere er muligheden tidsbegrænset og desuden besværlig.
(Bl.a. skal selvstændigt bierhverv foregå efter kl. 17 for ikke at gå ud over rådighedsforpligtelsen i dagtimerne).

Birgitte

birgitte_s · 1. Juli 2015, 12:35

(Og så glemte jeg lige at skrive, at kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt ikke må forsøge sig med selvstændigt erhverv/bierhverv i nogen form).