Gentofte d. 5. januar 2018
Nytårskur for Alternativet i Gentofte
Du inviteres hermed til nytårskur sammen med bestyrelsen og andre medlemmer af Alternativet i Gentofte.
Nytårskuren finder sted torsdag d. 25. januar kl. 19.00 til 21.00 på
Gentofte Rådhus, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund i lokale A og B i kælderen
Med et nyt år som målskive og nu med erfaringer som deltagere i kommunalvalget, synes bestyrelsen for Alternativet i Gentofte, at det er på sin plads at dele årets begivenheder med jer – bl.a. fik vi et flot resultat til KV17, idet vi blot manglede præcis 51 stemmer for at være med på den politiske arena i kommunalbestyrelsen i Gentofte – det var lige ved og næsten… - VI ER MED NÆSTE GANG! – især, hvis vi er sammen om det - og får hinanden i tale om, hvilken politisk rolle Alternativet Gentofte skal spille efter valget i vores kommune.
I 2017 mødtes vi omkring politik, til fællesspisninger og til picnic – og nu vil vi gerne sammen med jer fejre året, der var udfordrende, sjovt og meget spændende - et år, der også kastede kandidater, bestyrelse og medlemmer ud på dybt vand – men alle kunne svømme! Så vel inde på land igen spørger vi:
Hvordan stiller Alternativet Gentofte kompasset i 2018?
Lad os feste og udveksle ideer om fremtidens Alternativet Gentofte.
Vi håber, at du har lyst til at deltage i en festlig aften med:
- bobler
- frugt og chips
- grin
- indlæg bl.a. af Jens Henrik Wiene, vores spidskandidat til KV17, som vil fortælle om sine erfaringer fra kommunalvalget
- fælles snak
- lad milde vinde blæse os i alternative retninger i Gentofte.
Af hensyn til traktementet bedes du tilmelde dig senest søndag d. 21. januar kl. 16.00.
Dette gør du ved at sende en e-mail til Ove Lund: ovelund@raastof.dk
Vi skal være mindst 15 tilmeldte for at gennemføre arrangementet, så tilmeld dig gerne så snart som muligt.
Vi ønsker hermed godt nytår til alle medlemmer
og glæder os meget til at se jer og være sammen denne aften
Mange nytårshilsner
fra bestyrelsen Alternativet Gentofte