Nytårshilsen

Alternativet Odenses tillidsgruppe ønsker alle et godt nytår!

2019 har været et år med fuld gang i.

Lokalt har vi deltaget i en række arrangementer;

Den grønne studenter bevægelses klimamarch - og Klima demonstrationer.
Mangfoldighed mod Racisme Odense, Krystalnatten,
Fredagsbar med Mening hvor vi satte fokus på lokale iværksættere i Odense.

Åbne møder med Tillidsgruppen, hvor alle interesserede kunne/kan være med til at drøfte lokal politik i bestyrelsesregi. Baggrundsmøder, hvor alle interesserede kunne/kan være med til at drøfte Byrådsdagsordenen sammen med aktive Alternativister og Byrådsmedlem Abdirashid Abukar Abdi.

Valg-bal, hvor vi fejrede at Å stadigvæk er præsenteret på Christiansborg.
1. Maj arrangement hvor vi omdelte det Fynske Valgprogram for vores fynske folketingskandidater og ikke mindst det Fynske Folkemøde og Tv2’s Valgfolkemøde på Kvægtorvet og Storms Pakhus. Og vi var selvfølgelig også repræsenteret til Miljøets Folkemøde på Stige Ø.

Vi sluttede af med Vinter Pop-Åp, hvor vi delte alkoholfri gløgg ud i gågaden og fik en snak med Odenseanerne om hvad de synes kunne være interessant at tillidsgruppen skulle tage op i 2020.

2019 var også det år hvor Alternativet Odense tog afstand fra Vollsmoseplanen sammen med Enhedslisten Odense og som det eneste parti i børn - og ungeudvalget i Odense er imod sammenlægningen af Abildgårdskolen og HCA-skolen.

Vi er stadig aktive i Bevar Siloøen; vi i Alternativet Odense mener stadigt at den omtalte Ø og de bevaringsværdige bygninger skal bestå.

Nationalt/lokalt hang vi valgplakater op på Fyn og øerne for vores fynske folketingskandidater til dette års Folketingsvalg -ja og tog dem ned igen! Men vi hjælp også andre partier med deres løsrevne plakater som lå rundt i bybilledet. Ud over dette var der også et EU-valg som skulle passes. Og de to valg i forlængelse af hinanden gav sved på panden. Og der vil vi gerne som Lokalforening give et hjerteligt tak til Jesper Tholstrup for den kæmpe indsats med at koordinere alt dette.

Valget gik som det gjorde; det var en skam at vores mandater i Folketinget gik ned, men vi er glade for stadig at være repræsenteret.

2019 er også året hvor Uffe Elbæk tilkendegiver at han giver den grønne fane videre i det nye år. Så vi håber at I har tid til at deltage i det ekstraordinære Landsmøde den 13. Januar og igen den 1. Februar så vi kan vælge en ny politisk leder. Det er en proces som så småt er skudt i gang.

Håber vi ses til ekstraordinær Landsmøde d. 13 januar i 2020 her i Odense.

Vi glæder os til et nyt årti hvor vi sammen kan lave endnu mere grøn politik.

De grønneste hilsner fra Alternativet Odense
:green_heart: :green_heart: :green_heart:
Nyt%C3%A5r

1 Synes om