Hej Å´ere i Silkeborg
Jeg skriver for at gøre opmærksom på et nyt nærdemokratisk tiltag: Morgenpolitik på Silkeborg Bibliotek
Silkeborg Bibliotek byder indenfor til i alt fem fredage, hvor borgere kan få sig et rundstykke og en politisk samtale med skiftende byrådspolitikere. Samtalerne tager udgangspunkt i byrådsmødernes dagsordener og giver borgerne mulighed for at tale med skiftende byrådsmedlemmer om aktuelle dagsordenspunkter. Første udgave af Morgenpolitik finder sted 26. januar kl. 8.15-10.00.
Læs mere HER
Initiativet understøtter ALTERNATIVETS ambitioner om at styrke den lokale politiske kultur ved at inkludere alle borgere, uanset baggrund. Vi ønsker åben dialog mellem borgere, politikere og embedsmænd for at skabe bedre løsninger. Vi vil åbne op for borgeridéer i politiske diskussioner og arbejde mod mere ærlighed og gennemsigtighed i lokalpolitik. Vi vil facilitere politiske laboratorier og samarbejde på tværs af partier for at fokusere på bæredygtige løsninger og reelle forandringer.
Ses vi måske?
Jeg vil også gøre lidt reklame for arrangementet ” Idèudvikling og fællesspisning med Grønne Nabofællesskaber”
Kom til hyggelig fællesspisning og idèudvikling for alle med grønne interesser - og tag gerne familien med.
Læs mere HER
Det foregår på søndag fra 11-13 – Også på Biblioteket
OBS! ALTERNATIVET holder Års- og opstillingsmøde den 17. marts i Nordre Fælleshus i Silkeborg. Der vil blive arbejdet en del med formen.
NKU (Det Nationale Kandidatudvalg) har taget initiativ til at facilitere et landsdækkende opstillingsmøde, der i form minder om nytårskuren, hvor der vil være en fælles del, herefter en lokal del og slutteligt en fælles afslutning. Hensigten er at aflaste og hjælpe hele vejen rundt.
Bestyrelsen i Midt- og Vestjylland har valgt at deltage, for at formatet kan blive afprøvet. På sigt vil det kunne spare os for en del frivilligresurse - Og være med til at understøtte sammenhægskraften i ALTERNATIVET.
Har du en byrådspolitikker i maven, eller kender du en der har, og deler værdier med os, så kom frisk. Det forpligter ikke at høre nærmere.
I løbet af marts, vil i modtage en invitation til en lille lokal workshop. Vi skal arbejde med strategi og handleplan frem mod kommunevalget i 2025.
Vi har brug for alle kræfter og kompetencer – Der er brug for et ALTERNATIV.
Alternative hilsner
Lars Holstein
E-mail: silkeborg@alternativet.dk
Tlf.: 24259557
” Hvis du er tålmodig… og venter længe nok… sker der intet!” – cit. Garfield