Nyt om møder og kampagnedage

Kære medlem i Fyns storkreds

Godt nytår. Og tak fordi du er medlem :smiley: Et af Alternativets mål er en styrkelse af demokratiet, og det, at du er medlem af et politisk parti, er med til at komme tættere på målet.

2025 er med sikkerhed et valgår. Den 18. november skal vi til stemmeurnerne i kommuner og regioner, og vi står allerede nu markant bedre end ved valget for fire år siden. Men der ligger også en spændende valgkamp forude.

Inspirationsmøde om kommunal- og regionsvalget 16. januar kl. 19 på Bronx
Torsdag 16. januar 19.00-20.30 er der et møde for alle interesserede om KV/RV25, hvor vi får besøg af Rasmus Rydahl fra valgstyregruppen og Jonathan Ries, forperson for hovedbestyrelsen. Det er både for kandidater, aspiranter, bestyrelsesmedlemmer og dem, som kan give en hånd eller to, når vi kommer tættere på valget.
Kom endelig og hør lidt mere https://alleos.alternativet.dk/events/view/5855

Landsdækkende kampagnedage 19./20. januar
I den kommende weekend løber Alternativets første landsdækkende kampagnedage af stablen. Anledningen er den årlige stigning på kollektiv trafik, der som vanligt er højere end inflationen. Vi vil gøre opmærksom på, at vi ønsker en billigere og bedre kollektiv trafik (relevant både i.f.t. kommunal-, regions- og folketingsvalg), og så kan det også bruges som hvervekampagne.
image
Som man kunne høre til nytårskuren kommer vi ud i hele landet om søndagen ved stationer og busterminaler og/eller mandag morgen (eller eftermiddag) ved ungdomsuddannelser - de mærker prisstigningerne, og vi vil rigtig gerne have unge medlemmer.
Vi har fået en stor bunke flyers til uddeling, som kort beskriver vores intention og med QR-kode henviser til hjemmesiden: https://alternativet.dk/prisenned - den er ikke klar i skrivende stund, men fagrådet arbejder på grafik og formulering, så den er klar til weekenden, når folk scanner sig ind på den.
Aktuelt har vi planlagt uddeling i Odense, Nyborg, Søndersø og Glamsbjerg, og vi kan sagtens bruge dig en time eller to en af dagene. Kontakt Ole Dupont Kofod 26700788, som koordinerer begivenheden.

Årsfest (generalforsamling og opstillingsmøde) søndag den 30. marts
Som skrevet sidst er planen, at vi først holder generalforsamling for Fyns storkreds - indkaldelse og dagsorden følger, når stedet er faldet på plads. Derefter spiser vi os sammen med Sydjyllands storkreds og hører to spændende oplæg - et om arbejdet i Regionsrådet og et med en kommunal vinkel.
Til sidst har vi opstillingsmøde til Region Syddanmark. Vi udsender mere materiale om kandidatgrundlag mm. sidst på måneden, men kontakt gerne Rasmus Rydahl 21443528, hvis du vil høre mere. Det vil være en stor fordel med mange kandidater på listen, da det øger chancen for at vi bliver valgt ind.

Landsmøde 17-18. maj i Spinderihallerne, Vejle
Begivenheden er nu lagt på https://alleos.alternativet.dk/events/view/5858 så man kan følge med her efterhånden som programmet kommer på plads.

Måske bliver du ringet op
Vi ringer fortsat rundt :smiling_face:

Varme hilsner i vinterkulden
Bestyrelsen