Nyt fra Politisk Forum | Invitation til visions-møde i Aalborg

Kære alternativister i Nordjylland

Den 8.-9. oktober var vi - Uffe og Camilla, som er Storkreds Nordjyllands to nye repræsentanter i Politisk Forum (POFO) - til fællesmøde med de andre storkredsmedlemmer i København. Vi har nu fået styr på arbejdsgangen i politikudviklingen gennem politiske laboratorier og på godkendelses-processen i POFO.

I følgende dokument kan du finde en beskrivelse af arbejdsgangene:
Introduktion til Politisk Forum og politikudvikling gennem politiske laboratorier.pdf (476.3 KB)

Noget af det vigtigste er opsummeret sidst i dokumenter; det er nemlig en oversigt over, hvordan DU kan bidrage til vores politikudvikling.

De næste to uger har du mulighed for at bidrage over Dialog

Lige nu er der flere visioner og konkrete forslag til høring på vores forum Dialog. Høringen er den fase, hvor alle har mulighed for at komme med input og kommentarer til forslagene.

I næste dokument har vi lavet en oversigt over alle emnerne. Følg links i oversigten til de forskellige dele og skriv kommentarer indtil tastaturet brænder :slight_smile:
Visioner og forslag i høring på Dialog lige nu (14-10-2016).pdf (499.0 KB)


Visionsmøde i Aalborg – Nu skal vi snakke politik!

Da der er meget i høring lige nu, og mange måske ikke kender Dialog-forummet, vil vi gerne invitere til et visions-møde. På mødet vil vi snakke om en eller flere af de aktuelle visioner og forslag, og du kan stille spørgsmål til Politisk Forum og politikudvikling.

Under selve mødet vil vi skrive kommentarer ind på Dialog, så skrivegrupperne får en masse input her fra Nordjylland.

Et andet formål med mødet er, at vi (Uffe og Camilla) finder ud af, hvad medlemmerne i Nordjylland mener om
visionsforslagene. Vi kan derved tage jeres mandat med til mødet i Politisk Forum og stemme ud fra vores fælles holdning.

Visionsmødet er torsdag den 20. oktober kl. 19-21 på Vesterbro 57, 9000 Aalborg

Hvis du kommer, må du meget gerne tilmelde dig på Facebook-eventet her: Link til event

Bemærkning: Den korte frist skyldes, at visionerne lægges på Dialog uden fastsat dato, hvorefter der kun er to uger til at kommentere – dette ændres måske på næste møde i POFO.


Med venlig hilsen
Camilla og Uffe
Dine repræsentanter i Politisk Forum

1 Synes om

Hej med jer to.
tak for en god week-end på Christiansborg

Jeg synes, det er en meget flot invitation I har sendt.
Selv aner jeg ikke, hvordan man gør.Jeg kan da godt sætte et billede ind elelr lave et link meeen.
Hvorfra har i jeres færdigheder, er der steder, hvor man kan læse sig til det? Jeg tilhører jo en generation, der ikke er vokset op med it og ikke ved, hvor man kan lære sig at lave gode, og inspirerende opslag.
Kan I måske give mig nogle henvisninger, så jeg kan øve mig. jeg synes, det er vigtigt.
Håber I får et godt møde.
Venlig hilsen Ruth Jogbseb.

Hej Ruth :slight_smile:
Hvis det ikke er det teksniske men mere formen, har jeg ikke lige nogle præcise referencer til steder, hvor man kan lære det.
Jeg har bare løbende kigget på andres opslag og beskeder på Facebook, dialog, email osv. og fundet inspiration den vej. Og så snakket med forskellige der ved noget om kommunikation - både dem fra Alternativet og andre bekendte.
Du kan bare skrive på mail eller ringe (23450761), hvis du vil have noget sparring en dag :slight_smile:

Mvh Uffe