Nyt fra Nordsjællands bestyrelse

Kære medlemmer af Storkreds Nordsjælland!

Folketingsvalget:

Det er en vild tid, vi lever i. Også på vores nationale plan. Det i hast udskrevne folketingsvalg er lige om hjørnet. Pælene gløder. Også her i Nordsjælland. Vi har ti kandidater, der er yderst aktive i debatter og ved arrangementer.

De, der er på Messenger “Storkreds Nordsjælland” kan finde liste ove hvem, der er hvor, og hvornår.

På AlleOs i kalenderen kan I også finde debatter og arrangementer. Det vil være så godt, hvis vi som medlemmer bakker op om vores kandidater og deltager.

Der er hængt plakater op de sidste 14 dage. De “gamle” fra kv25 blev hængt op lyn hurtigt. De nye kom også meget hurtigt. Flere ophængere giver udtryk for, at de fik ret gode pladser, da mange andre ikke fik nye plakater så hurtigt som os. For en gang skyld havde vi glæde af at være et lille parti. Trykkerne tog nemlig små portioner først.

Nu har vi fået fantastiske flyers om kandidaterne i Nordsjælland og også en om Alternativets mærkesager centralt fra. De skal ud at flyve.

Hvis du vil hjælpe med det, kontakt din kommuneforenings repræsentant, eller bare en du kender.

Årsmøde på søndag d.15/3 kl. 14 til 17 i Kedelhuset i Hillerød.

Bestyrelsen har indkaldt til årsmøde for snart 6 uger siden. Længe før valget. Se omtale i kalenderen på AlleOs og meld dig til.

Der bliver mulighed for både at deltage fysisk og digitalt. Vi skal høre og tale om året der gik via bestyrelsens beretning.

Vi skal hilse på vores nye bestyrelse, der er udpeget af kommuneforeningerne ved deres årsmøder i januar og februar. Vi skal vælge et medlem til HB, og vi skal vælge et medlem af Politisk Forum. Det kan du læse om i beskrivelsen på AlleOs, eller i de breve, du har fået.

Og så skal vi selvfølgelig tale sammen om alt, hvad der rører sig i Alternativet, i Danmark og i verden. Det bliver godt at mødes fysisk, men også godt at have medlemmer med digitalt. Tag evt. en god ven med. Vedkommende kan ikke stemme, men mærke den gode stemning og deltage i samtalerne – og måske blive medlem.

Glæder os til at se jer.

På bestyrelsens vegne, Christa If Jensen, Rudersdal.