Nyt fra Hovedbestyrelsen - Vi er tilbage i Aarhus Byråd!

Kære alle

Alternativet er tilbage i Aarhus Byråd! Det er Thure Hastrup, der efter en længere periode som løsgænger og i tæt samarbejde med Alternativets lokale kandidater til kommunalvalget i 2025, har valgt at repræsentere de grønne farver fra Alternativet. Det er vi utrolig glade for, og det er en kæmpe styrkelse af vores organisation i Aarhus. Velkommen i Alternativet, Thure!

Thure

Vores “Stil Op”-kampagne på de sociale medier har sprængt alle forventninger, og vi får henvendelser i hele landet. Over 100 personer har nu vist deres interesse i at stille op for Alternativet ved kommunal- og regionsvalget. Det er helt fantastisk et år før valget den 18. november 2025! Desuden har København nu valgt deres lokale spidskandidat. Valget faldt på super stærke Karoline Lindgaard. Tillykke København!

Over 100 personer har nu vist deres interesse i at stille op for Alternativet ved kommunal- og regionsvalget - se vores nedenstående danmarkskort.

Danmarkskort

Der er virkelig momentum i vores parti. Gode eksempler er Alternativets Unges tre(!) nye lokalforeninger i Hillerød, Roskilde og Viborg, en fælles lancering af et fødevareudspil af Aarhus HER og København HER, eller vores lokale medlemmers kamp for byudvikling af Hundested inden for de planetære grænser HER.

Den bæredygtige julegave: Et Alternativets Unge-medlemskab

Her kommer en hilsen og et kald på hjælp fra os i Alternativets Unge:

Vi har sat et mål om at nå 250 medlemmer inden nytår. Det kan I hjælpe med ved at give medlemskaber i julegave til jeres børn, børnebørn, niecer/nevøer og så videre - de skal bare være mellem 0 og 30 år. Sammen med medlemskabet får jeres kære en kunstplakat. Se og læs om kunstplakaten og køb medlemskaberne lige her: Giv en kunstplakat. Vi håber rigtig meget I vil hjælpe os. På den måde kan I være med til at støtte den fremgang, vi skaber i Alternativets Unge lige nu.

Vi knokler nemlig benhårdt for at vokse både i medlemsantal, lokalforeninger og vores aftryk på verden. Og det lykkes. For bare et år siden havde vi ca. 65 medlemmer - nu har vi 185. Vores mål er at opnå 500 medlemmer i løbet af 2025, så vi kan få DUF-støtte, som er en betydelig sum penge hvert år, som vil gøre det muligt for os at få ÅU til helt nye højder.

I løbet af de sidste to uger har vi stiftet 3 nye lokalforeninger i Viborg, Nordsjælland (Hillerød) og Roskilde, og vores nye lokalforeningsbestyrelser er super seje og det lover rigtig godt for ung, grøn aktivitet i de tre områder. Derudover arbejder vi med udvikling i vores allerede eksisterende lokalforeninger - Aalborg, Aarhus, Odense og København. Vi samarbejder tæt med de lokale storkredsforeninger, og vi er enormt glade for den lokale opbakning vi får fra Alternativets storkredse.

Derudover har vi allerede unge KV-kandidater flere steder i landet, og vi arbejder på endnu flere. Kontakt os, hvis I kender nogle unge, der vil være med som kandidater eller frivillige, så sørger vi for at få dem med i vores unge fællesskab. Vores mail er unge@alternativet.dk.

Grønne julehilsner fra Alternativets Unge.

Endnu en julegaveidé: Støt Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen

Selvom anlægsloven blev vedtaget i Folketinget, ønsker Borgerbevægelsen at anlægge retssag for at få afprøvet anlægslovens gyldighed. Målet er at indsamle 1 million kroner inden jul - over 700.000 kroner er allerede nået. Du kan støtte Borgerbevægelse her: Donation — Borgerbevægelsen

Bliv Alternativets repræsentant i Rådet for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder søger nye engagerede medlemmer for deres råd i 2025-2029. Hvis du vil være Alternativets repræsentant, så send en kort motiveret ansøgning og CV til job@alternativet.dk senest den 15. december. Et udvalg under hovedbestyrelsen vælger den endelige repræsentant. Udvalget har formuleret følgende kriterier for udvælgelsen: 1. Ansøgningen og den angivne motivation, 2. Faglig baggrund inden for menneskerettigheder og evt. relevante joberfaringer 3. Tillidshverv og forankring i Alternativet. Læs mere om Rådet her: Rådet for Menneskerettigheder | Institut for Menneskerettigheder

Bliv en del af KV/RV25-kampagneholdet

Join vores sociale medier SuppÅrt GrÅppe på Facebook HER.

Del gerne vores Stil Op kampagne, som vi har lanceret på de sociale medier. Du må også gerne selv dele kampagnen med din egen personlige tekst, hvor du kan tilføje et link vores tilmeldingsblanket: https://alternativet.dk/vaer-med/stil-op. Du finder kampagnen HER.

Stil op

Overvejer du at blive kandidat til kommunal- og regionsvalget eller kender potentielle kandidater, så kontakt Rasmus Rydahl, tovholder for det nationale kandidatudvalg (NKU): rasmus.rydahl.hb@alternativet.dk

Har du lyst til at hjælpe med at uddanne vores kandidater til de kommende valg, så skriv til Trine Aslaug Hansen, tovholder for vores Akademi: trine.aslaug.hansen.hb@alternativet.dk. Hvis du vil hjælpe med at facilitere Politiske Laboratorier (PoLa) til vores KV/RV25 Politikkatalog, så skriv til Jonathan Ries, jonathan.ries.hb@alternativet.dk

Vi ses igen til vores Nytårskur den 5. januar kl. 14.30-17.00

Det er tid til den efterhånden traditionsrige Å-nytårskur. Rammen er som sædvanlig digital, men storkredsene opfordres til at mødes fysisk og logge på den digitale begivenhed, så vi kan byde 2025 velkommen sammen. Find et hyggeligt sted at samles, drik kaffe/the og spis kage, arrangér fællesspisning før eller efter kuren, eller hvad I nu finder på… Læs mere på AlleOs HER.

En rigtig god juletid til jer alle sammen!

Mange hilsner

Jonathan Ries, forperson
På vegne af Hovedbestyrelsen