Kære medlemmer
Valg af politisk leder
Det er meget snart tid til valg af politisk leder, og jo flere der deltager i selve valget, jo stærkere vil den demokratiske proces i Alternativet stå.
Derfor vil jeg i meget høj grad opfordre medlemmerne til at stemme til det forestående valg af politisk leder. Det kræver tilmelding for at kunne deltage i valget, det gør I på dette link … Husk at logge ind for at tilmelde jer.
Husk at sidste frist for tilmelding er torsdag d. 4/2 2021 kl. 12.00
Nyt valgforbund
Torsdag d. 28/1 aftalte Alternativet Sydsjælland at til KV21 at indgå i samme valgforbund som vi gjorde til KV17, nemlig sammen med Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialdemokratiet.
I denne valgperiode har dette valgforbund, sammen med det konservative kommunalbestyrelsesmedlem, udgjort en flertalsgruppe i kommunalbestyrelsen, og vi har derigennem været med til at sætte en ny retning for Vordingborg kommune.
Det arbejde ønsker vi fortsætter, og håber fortsat at kunne være en vigtig del af.
Læs pressemeddelelsen om valgforbundet her.
Alternativet Sydsjælland er nu med i valgforbund i 2 kommuner til det forestående KV21.
Udover ovennævnte valgforbund, har vi også indgået en aftale om valgforbund i Næstved kommune, hvor vi er sammen med Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.
Men for at stille op skal vi jo også have nogle kandidater.
Derfor vil vi opfordre alle der skulle have lyst til at prøve kræfter med lokalpolitik, til at indsende deres opstillingsgrundlag til bestyrelsen på sydsjaelland@alternativet.dk senest d. 22. februar.
Selve opstillingsmødet vil foregå mandag d. 15/3, som angivet i indkaldelsen udsendt i mandags.
Vi håber at kunne sammensætte en “backinggruppe”, med bl.a. tidligere kommunalbestyrelsesmedlemmer samt andre relevante og interesserede personer, der skal kunne yde hjælp og støtte til kandidaterne, ikke bare gennem valgkampen, men også igennem valgperioden såfremt nogen skulle blive valgt ind i en af de 4 kommuner Alternativet Sydsjælland dækker.
Samtidigt vil der fra centralt hold i Alternativet blive arrangeret kurser mv. man som kandidat vil kunne deltage i, således at man bliver bedre klædt på til valgkampen.
Der er derfor ingen grund til at være genert og tilbageholdende.
Har du en interesse for at medvirke til på kommunalt politisk plan, at gøre Næstved til en mere bæredygtig kommune med social ansvarlighed og respekt for den verden vi lever i, så er det bare om at skrive en mail til bestyrelsen.
Og så håber jeg at vi snart kan mødes ude i den fysiske verden igen.
Indtil da, pas godt på jer selv og hinanden
Hilsen Jan