Kære medlem af Alternativet,
I sidste uge skete det så: regeringen kom med deres forslag til en finanslov.
Derfor får du nu et lidt anderledes nyhedsbrev. Her i Folketingsgruppen synes vi nemlig, det var synd, hvis du, kære medlem, skulle nøjes med kun én af vores overvejelser og dermed snydes for vores allesammens perspektiver på udspillet til en finanslov for 2020. Så nu er vi gået sammen og har skrevet dette ”special edition” finanslovsnyhedsbrev. Derfor bliver det i denne omgang heller ikke læst op, men vi håber, at du har lyst til at tygge dig igennem teksten alligevel.
Allerførst, så lad os lige tage et par hurtige overskrifter på, hvad finanslovsforslaget egentlig indeholder. Regeringen vil sætte 300 millioner kroner af næste år og 600 millioner i 2021 til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker. 200 millioner kroner skal hjælpe med at uddanne 150 flere politibetjente.
Derudover går 1,3 milliarder kroner over de næste fire år til indsatser for socialt udsatte borgere og 1,5 milliard til en genopretning af skattevæsenet. Nogle af de penge skal blandt andet gå til et nyt skattecenter med 250 medarbejdere, der skal være med til at skrue op for kontrollen i skattevæsenet. Derudover har regeringen omdirigeret nogle forskningsmidler til grøn forskning og taget penge fra udviklingsbistanden til at øge klimabistanden. Endelig har regeringen sat lige omkring 2,1 milliarder af til det, man kalder ”forhandlingsreserven” – altså en form for buffer, hvor man kan finde penge til nogle af de krav, andre partier måtte have for at støtte finansloven. Det er dog ikke ret mange penge, når man tænker på, at det skal finansiere genopretning og nye tiltag på både uddannelse, kultur, velfærd og en øget klimaindsats og de meget omtalte minimumsnormeringer.
Hvis du vil dykke mere ned i hele finanslovsforslaget, så kan du finde det her.
Og lad os så blive mere specifikke på, hvad vi egentlig synes om det nye forslag:
Rasmus Nordqvist, politisk ordfører og ordfører for ny økonomi og grøn omstilling
Jeg havde grundlæggende håbet på noget meget mere systemforandrende og nytænkende i finanslovsforslaget. Måske er det mig, der er naiv, men jeg ville ønske, at det var meget tydeligere, at Danmark rent faktisk har fået en ny regering efter valget i juni. Der blev heldigvis snakket meget om klima og grøn omstilling i valgkampen, men jeg synes godt nok den grønne farve står meget svagt i udspillet, når kun omkring en tiendedel af de nye penge i forslaget er til den grønne omstilling. Det er – set med grønne briller – en tynd kop te, der faktisk ikke reelt svarer på de udfordringer, vi står over for med klima- og biodiversitetskrisen.
Regeringen skal dog have ros for, at de har afsat en milliard kroner til grøn forskning – det er godt at se, at det er blevet prioriteret. For selvom vi nok ikke kommer til at løse klimaudfordringerne med et forskningsmæssigt snuptag, så er det virkelig vigtigt, at vi prioriterer forskningen på det her område. Det er vigtigt, at vi begynder på fremtidens løsninger i dag, og at vi hele tiden samler mere viden om både hvad vi kan gøre, men også hvordan vores klode, klima og biodiversitet bliver påvirket nu og i årene fremover.
Jeg så gerne, at regeringen var gået til udfordringen om at få reduceret udledningen af drivhusgasser med mere krum hals. For sådan som det ser ud nu, så bliver det usædvanligt svært at nå 70 procent-målet. Der skal simpelthen mere grøn bevægelse til i samfundet, og her spiller finansloven en meget vigtig rolle. Generelt er det skuffende, at der ikke er blevet sat flere penge af til den grønne omstilling. I stedet har regeringen så rettet blikket mod også vigtige ting som minimumsnormeringer, politi, skattevæsen og sundhedssystem, men det er tilsyneladende kun blevet til et hurtigt blik på det grønne.
Så er det jo godt, at Alternativet findes. Vi kommer nemlig til at gå til finanslovsforhandlingerne med den ambition, at vi sammen kan løfte de grønne investeringer til et niveau, der faktisk matcher den situation, vi står i.
Finansminister Nicolai Wammen sagde til sin præsentation af finanslovsforslaget, at der jo kun er de penge, der er. Så hvis man vil have penge til meget udover det, regeringen fremlægger, så kræver det, at man selv kommer med pengene.
Vi kan heldigvis sagtens finde flere penge til grøn omstilling. Et af vores centrale bud på finansiering hedder ”grønne obligationer”. Det fungerer på den måde, at staten udsteder obligationer, hvor investorerne så til gengæld får lovning på, at deres penge går til grønne tiltag. Det er ikke kun en god forretning for både stat og investorer, det er også en reel måde at komme i gang med at investere i den grønne omstilling. Holland har for nylig haft rigtig gode erfaringer med samme model, hvor der var større efterspørgsel, end der var obligationer. På den måde fik den hollandske (borgerlige) regering 45 milliarder kroner ind til grøn omstilling i landet på bare ét døgn. Hvis du har lyst til at læse lidt mere om de grønne obligationer, så skrev jeg en kronik i Jyllands-Posten om netop det emne. Den kan du finde her.
Så vi kommer glade til forhandlingsbordet med både masser af reelle grønne forslag til finansloven, men også med finansieringen. Lad os sætte os ned og snakke om en reel CO2-prissætning på de varer, vi køber. Lad os nu få den klimaafgift på flyrejser på plads. Lad os begynde på det store arbejde, det er, at lægge vores forsyning om til grøn og vedvarende energi og gøre elbiler langt mere attraktive. Vi må finde råd til at gøre et reelt forsøg, for vi har simpelthen ikke råd til at lade være.
Susanne Zimmer, ordfører for natur og biodiversitet
Set fra min post som ordfører for natur og biodiversitet var der godt nok ikke mange linjer i finanslovsforslaget, der sprang mig i øjnene. Faktisk var det nærmest blottet for tiltag i forhold til vores natur, udover et par mindre ting som fx tilskud til privat skovrejsning. Flere NGO’er og eksperter siger igen og igen, at den danske natur – vores skove og vores farvande - er på randen af kollaps, og globalt står vi på randen af den sjette masseuddøen. Derfor er det altså bekymrende, at vi ser et forslag til en finanslov, der nærmest slet ikke har naturen i indholdsfortegnelsen, hvilket da også er blevet kritiseret af de grønne organisationer. Vores natur står i en biodiversitetskrise, og jeg kan faktisk ikke lade være med at være lidt skuffet.
Det må altså være en bunden opgave for at bremse naturens tilbagegang, og det betyder, at vi skal investere langt mere i fri og vild natur. Vi skal sætte statsskovene fri og vi skal sætte reelt ind for at bremse landbrugets miljøbelastning, både i forhold til fosfor, kvælstofudledning og brug af pesticider. Og det skal ske på hver eneste finanslov de næste mange år, hvis vi skal have en chance for at gøre en forskel. Så også hos mig falmer den grønne stjerne lidt med det her forslag.
Heldigvis er der flere partier, der har talt varmt for at øge investeringerne i både natur og biodiversitet. Derfor er jeg heller ikke helt modløs, for efter forhandlingerne kan vi jo heldigvis godt ende med en mere naturorienteret finanslov.
Først og fremmest bør vi oprette et nyt Naturråd, ligesom vi har både et Vildtforvaltningsråd og Skovråd, der rådgiver regeringen om jagtlov og skovlov. Men der mangler altså et tilsvarende råd, der kan hjælpe regeringen, når det kommer til naturbeskyttelse. Sådan et råd skal være permanent, uafhængigt og fagligt baseret, så regeringen altid kan blive rådgivet af eksperter.
Derudover mener jeg, at vi må se på de danske statsskove. Foredragsholder og naturentusiast Sebastian Klein har kaldt de danske skove for ”firkantede træmarker”, og ja, det er langt de fleste af vores skove desværre. En skov er ikke firkantet, når den får lov til at passe sig selv – den er mere flagrende. Naturstyrelsens ret til at dyrke og sælge tømmer i statsskovene er direkte ødelæggende for biodiversiteten. Vores skove er faktisk slet ikke skove i naturens forstand. Det er produktionsarealer, og det betyder, at beskyttelsen af plante- og dyrearter er underlagt økonomiske interesser. En af de billigste og nemmeste måder at styrke biodiversiteten på er faktisk ved at lade skovene være skove på biodiversitetens betingelser. Det vil betyde, at gamle og døde træer, skovsøer, moser, sumpe og skovenge får lov til at dannes og passe sig selv. Det er lige sådan noget som mange af skovens dyr, svampe og planter mangler – levesteder. Hvis vi lod vores skove være rigtige skove, så kunne vi ret hurtigt gøre en indsats for rigtig mange af de arter herhjemme, der er rødlistede (det er de arter, der enten allerede er forsvundet eller er i fare for at forsvinde).
Det er også vigtigt, at vi ikke glemmer al den havnatur, der omgiver vores land. Havet er en vigtig faktor i bekæmpelsen af klimakrisen, da verdenshavene optager store mængder CO2. Men den funktion kan havene kun varetage, hvis de er i god stand og dyr, planter og mikroorganismer er i balance. Desværre er de danske farvande også i decideret dårlig økologisk forfatning. Så ligesom vi gerne vil have mere fredet natur, vild skov og beskyttede områder på land, på samme måde skal vi have bedre beskyttelse, når det kommer til havet. I dag er 19 procent af vores farvande på papiret beskyttet, men det reelle tal er i virkeligheden meget lavere. For man kan ikke tale om beskyttede områder, og så stadig tillade fiskeri med bundtrawl, der er noget af det mest ødelæggende for havnaturen. Vi ser gerne, at vi kommer op på 30 procent havnatur, der rent faktisk er beskyttet fra os menneskers indblanding og ødelæggelse – og ikke kun på papiret.
Hvis du nu efter mine nedslagspunkter her, har fået lyst til at læse mere om vores naturpolitik, så finder du den her.
Vi er i vores FN-samarbejde forpligtet til at bremse naturens tilbagegang inden 2020 og det er vi ikke i nærheden af at nå. Det er altså nu det gælder, og jeg håber, at partierne sammen kan få sat naturen langt højere på regeringens finansielle dagsorden. I virkeligheden burde målet jo ikke være at bremse naturens tilbagegang, men at øge naturens mangfoldighed.
Torsten Gejl, ordfører for social retfærdighed
Først og fremmest tænkte jeg, da jeg så finanslovforslaget, at det lød positivt med 1,3 milliarder kroner til socialt udsatte borgere.
En af de ting, jeg var rigtig glad for at kunne læse i regeringens finanslovsforslag, er at regeringen vil bruge 60 millioner kroner om året fra 2020 til 2023 på gratis tandpleje til socialt udsatte. Det er politik, der gør en meget stor forskel for de mennesker, der kan få glæde af sådan et tilbud. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem dårlige tænder og lav socioøkonomisk status. Hvis man kæmper med fx misbrug eller hjemløshed, så står en tur på tandlægen bestemt ikke øverst på to-do-listen, og det kan endda være med til at fastholde én i en svær situation, fordi dårlige tænder kan gøre det svært at få et job eller tage ud og møde mennesker. Derfor har jeg kun ros til overs for en bedre tandplejeindsats til dem, der virkelig har brug for det, hvilket da også er noget, vi selv tidligere har foreslået. På den lange bane mener jeg dog, at vi burde først sænke og på sigt helt afskaffe tandlægebrugerbetalingen for alle, så vi alle har lige mulighed for behandling, ligesom vi har på hospitalet eller hos vores egen læge.
Familieretshusene får også et tiltrængt løft ud af de 1,3 milliarder kroner. Det er det, der før var kendt som Statsforvaltningen, hvor der behandles skilsmisse og familiesager. Pengene skal gå til at få ryddet op i sagsmapperne og flaskehalsene, som familier sidder fanget i i dag. Det duer ikke, at vi ser familier skulle vente flere måneder på at komme til. Loven siger, at familier, der har brug for konfliktrådgivning, skal indkaldes til møde indenfor ti dage. Alligevel har flere medier kunne berette om ventetid på op til 14 uger. Vi kan ikke være bekendt, at børnene i de her familier holdes som gidsel i en uholdbar situation i mange uger.
Det er også positivt, at regeringen sætter penge af til at kompensere børnefamilier, der er ramt af kontanthjælpsloftet og derfor lever i reel fattigdom. Det er simpelthen en skamplet på Danmark, at der er blevet skåret så meget i de offentlige ydelser, at ikke kun familier – men også syge og flygtninge – skal klare sig gennem hverdagen for et beløb, der er så lavt. Så det er ikke fordi, det hele bare bliver rosenrødt med regeringens tilskud til børnefamilierne. Det er en god start, for selvfølgelig er der ingen børn, der skal leve i fattigdom i Danmark. Men det er en bunden opgave, at vi får set generelt på de offentlige fattigdomsydelser, så vi igen får et sikkerhedsnet under vores samfunds mest udsatte, som vi kan være stolte af.
Så med alle de ganske positive tiltag er vi også ved at nå til vejs ende i de 1,3 milliarder.
Det efterlader alt for få penge til handicappede, til alle de gode nytænkende og eksperimenterende projekter, der har været finansieret af satspuljen, og som står til at løbe ud, og til en ordentlig og værdig ny førtidspension og fleksjob-reform. Vi ser syge, udsatte og døende mennesker, der har alt for svært ved at få en førtidspension. Når Socialdemokratiet i valgkampen talte så meget om retten til tidligere pension og en værdig tilbagetrækning, så burde det her helt sikkert have været prioriteret højere.
I sin åbningstale talte statsminister Mette Frederiksen meget om tillid. Jeg er enig med statsministeren i, at Danmark er et af de mest tillidsfulde samfund i verden. Alligevel har vi helt centralt i den danske beskæftigelse et system, der er gennemsyret af det absolut modsatte, nemlig en stærk og altoverskyggende mistillid. Arbejdsløse, syge og udsatte mistænkeliggøres i en grad, der simpelthen er umenneskelig. Derfor er et af vores input til finanslovsforhandlingerne mit politiske hjertebarn – kontanthjælp uden modkrav. Dansk Socialrådgiverforening har opgjort, at 79 procent af en socialrådgivers tid bruges på administration og interne opgaver. Så er der altså ikke meget tilbage til borgerne. Oven i er vores beskæftigelsesindsats endda meget lidt effektiv. Vi vil sætte systemet fri, både ansatte og ledige. Ressourcerne skal ikke gå til kontrol og administration, de skal gå til rådgivning, motivation og kompetenceudvikling. På den måde kan vi spare milliarder i beskæftigelsessystemet og samtidig skabe så god kvalitet i indsatserne, at folk siger ja til dem uden at være tvunget til det.
Mange tak for opmærksomheden på socialområdet - du kan dykke mere ned i vores udspil om mere lighed lige her.
Sikandar Siddique, ordfører for humanisme og retsstat
Der blev hældt godt med breaking-gult ud over diverse netavisers overskrifter efter statsminister Mette Frederiksens åbningstale, og et af de ord, der gik meget igen var ”politi”. Både i statsministerens tale og i finanslovsforslaget er der nemlig politi på dagsordenen. Flere penge til politiet. Mere tillid til politi og retsvæsen. Mindre ”pseudoarbejde”. Mere rigtigt arbejde.
Det er så, når det kommer til det ”rigtige arbejde” for politiet, at både statsministeren og finanslovsforslaget er lidt mere uklar. Vi kan se, at der skal uddannes flere betjente, og det, synes jeg, lyder godt. Jeg er som udgangspunkt også positiv overfor flere midler til politiet. Men jeg vil gerne vide, hvad det er meningen, de penge skal gå til. For hvis vi skal se mere kampklædt politi, mere overvågning af det offentlige rum og grænsekontrol, så kan jeg ikke se, hvordan flere midler til politiet er en positiv ting.
Det er derimod i storbyerne og ude i landet, at vi faktisk har brug for flere betjente. Det er her, vi skal kunne være sikre på, at politiet kommer, når vi ringer. Så jeg håber på, at pengene går til mere borgernær service, som det hedder på forvaltningsdansk. Det betyder egentlig bare, at du skal kunne gå til en betjent, at du kan ringe efter en patruljevogn, hvis der sker noget, og at der er en politistation at møde op på, hvis det er det, der er brug for. Både i storbyer og provinsen.
Så lad os nu droppe grænsekontrollen. Vi har gennem de sidste tre år spildt over 900 millioner kroner på en symbolpolitisk kontrol, der har kostet uendelige overarbejdstimer, tynd bemanding og nærmest har kørt politiet i sænk. Den grænsekontrol skal vi afskaffe, så politiet igen kan lave det arbejde, der reelt nytter og betyder noget.
En anden ting i finanslovsforslaget, der faktisk gjorde mig rigtig glad, er, at regeringen har lagt planerne om et udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt endeligt i graven. Ideen om at sende mennesker til en øde ø, for at opbevare dem, er simpelthen så umenneskelig, at jeg slet ikke kan holde det ud. I Danmark skal vi behandle mennesker med værdighed uanset hvad deres situation er. På trods af, at regeringen har droppet Lindholm, så er der stadig lang vej til en mere humanistisk og fornuftig integrations- og flygtningepolitik, der ikke er præget af symbolpolitik.
I Alternativet så vi gerne, at reglerne for familiesammenføring blev lempet, så det blev nemmere at samle de familier, der er blevet splittet ad. Jeg så også gerne, at det blev nemmere at få opholdstilladelse. Og jeg er ked af at se, at den selvbestaltede ”børnenes statsminister” og hendes regering stadig ikke har en klar plan, for hvad der skal egentlig så skal ske med børnefamilierne på udrejsecenter Sjælsmark. Det er godt, at regeringen og støttepartierne har besluttet, at de skal ud – men hvad så nu?
Vi mener, at udrejsecentrene helt skal nedlægges, og børnefamilierne skal ud og være en del af samfundet. Når statsministeren taler om, at vi skal have tillid til hinanden, så burde det gælde alle dele af samfundet. Lad os droppe mistilliden og sikkerhedsliggørelsen, så vi kan få et samfund, hvor alle – uanset oprindelse, etnicitet, uddannelse eller andet – bliver behandlet lige og bliver behandlet værdigt.
Uffe Elbæk, politisk leder og gruppeformand
For mig som kultur-, erhvervs-, forsknings- og uddannelsesordfører er finanslovsforslaget også en blandet landhandel. Regeringen havde lovet, at den ville droppe besparelserne på uddannelserne og kultur, men det viser sig nu, at der fortsat er store besparelser. Det er set fra vores synspunkt simpelthen ikke godt nok. Humaniora og de samfundsvidenskabelige uddannelser på universiteterne skal igen næste år spare hundredvis af millioner, lyder det fra regeringen, der på positivsiden dog vil sætte fokus på de studerendes trivsel, hvilket der er al mulig god grund til. Og kulturen er desværre slet ikke nævnt i forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier. Det har jeg ærlig talt svært ved at fatte, men jeg glæder mig til at løfte områderne. Såvel uddannelse som kultur og forskning er ikke udgifter, men investeringer. Og mon ikke det går op for regeringen på et tidspunkt?
Men egentlig vil jeg helst sige noget generelt om det forløb, vi nu går indtil. Vi er inviteret med til forhandlingerne om finansloven og er allerede helt ind i forhandlingsrummet om den kommende klimalov. Det er godt. Og vi går til forhandlingerne konstruktivt – og med en stor tro på, at vi kan flytte noget, så længe vores idéer er gode nok. Regeringen har indtil videre vist sig lydhøre og positive, så det lover godt. Vi er opsatte på at levere en god finanslov – og er selvfølgelig inspireret af de gode budgetaftaler, som vores lokalt valgte i disse dage forhandler hjem, hvad end det er i Aarhus, København eller i nogen af de mange andre kommuner, hvor vi flytter Danmark i en grønnere og mere socialt retfærdig retning.
Under åbningsdebatten i torsdags var det derfor også dejligt at opleve, hvordan både vores politiske kolleger – ja, selv statsministeren – gav os stor ros for at have flyttet de andre partier og hele klimadagsordenen. En af Venstres medlemmer af Folketinget kaldte det endda århundredets største tyveri, at de andre partier har lånt meget af vores grønne politik. Det er nu et tyveri, som vi er glade for, for det er jo sådan, vi skaber den forandring, som vi er sat i verden for at sikre.
For hvor vi sidste år var det eneste parti med en målsætning om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030, ja, så er alle de andre partier på nær Nye Borgerlige nu med på den. I forhold til stop for oliejagten i Nordsøen er en lignende bevægelse måske ved at være sat i gang. Nu skal vi sikre, at ambitionsniveauet og hastigheden bliver den rette, så det ikke bare blive tomme mål, men konkret handling nu og her.
Det politiske sæson er for alvor skudt i gang. Vi glæder os.
Tak for jeres opmærksomhed.
KH Rasmus, Susanne, Torsten, Sikandar og Uffe.
Samlet anbefaling fra os alle fem: Vi glæder os til at se jer til medlemsdagen i Middelfart lørdag d. 26. oktober. Du kan finde al den info, du har brug for her og du kan tilmelde dig her.