Kære medalternativister
Der er mange spændende ting både i politik og vores smukke parti for tiden, så derfor har vi lavet et samskabt nyhedsbrev med mig, Sascha Faxe, som redaktør og bidrag fra både Karin Lilletorp om psykiatrien og Jonathan Ries om det kommende landsmøde.
Men først lidt fra min egen dagligdag.
Man plejer at sige, at udenrigspolitik ikke vinder valg. Og jeg har kun en eneste gang fået et spørgsmål om forsvar til en valgkampsdebat - og det var så usædvanligt, at jeg stadig kan huske både sted og spørgsmål. Derfor havde jeg på ingen måde forestillet mig, at disse to politikområder skulle fylde så meget i mit politiske liv, som de gør i dag. For det kan ikke været gået manges næse forbi, at de to områder er konstant forsidestof, og at der hele tiden er nye ting at forholde sig til.
Da rigtig mange af jer heldigvis går meget op i begge politikområder, ved jeg, at de fleste er ret godt med på både Grønland, amerikanske baser, Trumps omdannelser af det amerikanske samfund, de fortsatte voldsomme krigsforbrydelser i Palæstina og alt det andet, som fylder de fleste af mine vågne timer. Derfor vil jeg hellere fortælle lidt fra bag kulisserne, samt om et lidt mere overset politikområde, som jeg også har fokus på.
Den 13. maj kl 20 holder jeg endnu en gang et online medlemsmøde om verdenssituationen. Vi har tidligere haft gode møder om bl.a. Palæstina og forsvar, så jeg glæder mig til en aften sammen med alle de af jer, som har tid og lyst. Tilmeld dig på AlleOs her.
Forsvarspolitikkens lukkede land
Tirsdag efter påske havde jeg, sammen med Ø, forsvarsministeren i samråd om de F-35-våbendele, der sendes direkte fra Skrydstrup til Israel og bliver brugt i forbrydelserne mod palæstinenserne. Nærmest uanset hvad vi spurgte om, og det var altså hverken statshemmeligheder eller ting der kan true kongeriget, blev svaret, at det kunne han kun fortælle om i Udenrigspolitisk Nævn under fortrolighed. Han lukkede ned for spørgsmålene i en sådan grad, at det fik Information til at lave denne overskrift på artiklen om samrådet: “Forsvarsministeren mørklægger sag om Forsvarets forsendelser af våbendele til Israel”.
Det er symptomatisk for forsvarspolitikken i Danmark. Den føres i meget lukkede rum. På de andre resortområder bliver politikken stykket sammen af flere aftaler og forlig. Det betyder, at selvom man ikke er med i en aftale om en del af politikområdet, så kan man godt være med i andre aftaler. På forsvar køres der en ‘alt eller intet’-strategi, som betyder at det kun er partierne, der er med i forsvarsforliget, som deltager i delaftaler og i langt størstedelen af alle møder. Fx ville der ikke have været noget i vejen for, at værnepligten kunne have være forhandlet med alle partier, men det gjorde den ikke.
Jeg er helt med på, at der er ting vi laver, som skal forblive i lukkede rum for rigets sikkerhed, men nedlukningen af forsvarspolitikken langt overstiger dette hensyn. Journalister har svært ved at få indblik, og ofte har jeg journalister i røret, der spørger til ting de ikke kan få svar på. Jeg tænker, at det heller ikke er uden grund, at også forskere for Forsvarsakademiet kritiserer lukketheden i forsvarspolitikken.
Og lukketheden er en tiltagende tendens. Flere dokumenter bliver fortrolige, og et af de spørgsmål, vi stillede i førnævnte samråd, har ministeren før svaret på i samråd, men nu kunne der altså kun svares i fortrolighed.
Denne lukkethed er selvsagt et stort demokratisk problem. I min optik er det også et sikkerhedsproblem, for hvis vi skal skabe fred og sikkerhed, har vi brug for at folk føler sig hørt, oplyste og trygge. Den stigende lukkethed har den modsatte effekt. Så hvis I synes, jeg gentager spørgsmål til ministrene og er vedholdende, så er det korrekt, for vi er nødt til at få skabt mere åbenhed og inddragelse.
Samrådet understregede endnu en gang, at åbne samråd ofte ikke er det bedste redskab i den parlamentariske redskabskasse.
Beredskabspolitikken
Beredskabspolitikken føles for ret mange danskere som noget nyt i dansk politik. Det er på sin vis ret beskæmmende, at beredskabet har fyldt så lidt, at det kan fremstå som nyt. For det er ikke nyt, men har derimod levet i skyggen og fuldstændigt underprioriteret. Det til trods for at det har stor betydning for os alle.
Selvom beredskabet har en rolle i en eventuel krig, så er det faktisk kun en marginal del af beredskabets opgaver. Beredskabet er vores daglige sikkerheds- og krisestyringspolitik, som væver sig ind i mange ressortområder. Energi, miljø, klima, sundhed, landbrug, kultur, vand, alle former for kommunikationsmidler, brandvæsen, politi, skole, ældre, transport osv. osv. har alle brug for sikkerhed og beredskabsplaner.
Det var kun forsvarsforligskredsen (!!), som blev inviteret til det første beredskabsforlig, men det betyder ikke, at jeg ikke kan føre aktiv beredskabspolitik. Jeg gør det bare på andre måder. Man kan dele det op i to kategorier: 1: kerneberedskab 2: beredskab i forskellige ressortområder
På kerneberedskab arbejder jeg med at spørge ind til tværgående ting, og de ting som falder mellem to stole. Her har jeg bl.a. interesseret mig for NOST’en; den nationale operative stab som træder sammen, når der opstår større kriser og hændelser i Danmark. Terror, pandemi eller voldsomt vejr er eksempler på situationer, hvor NOST’en træder sammen. Det er en helt afgørende enhed for, at indsatser hænger sammen helt fra strategisk niveau og ned til det operative. Med det nye ministerium er det blevet besluttet, at beredskabsministeren skal overtage kommandoen over NOST’en fra politiet, hvilket har skabt en hel del usikkerhed, som jeg har spurgt ind til - og fortsætter med at spørge til. Det har flere medier skrevet en del om, og I kan som altid følge spørgsmål og svar på min side på Folketingets hjemmeside: Sascha Faxe (ALT) / Folketinget.
På det mere konkrete plan bidrager jeg til de andre MF’eres områder, når der er snitflader til beredskabet. Fx har jeg spurgt til sikringen af atomaffaldet på Risø i en usikker klimatid, har udtalt mig om de manglende beredskabsplaner for kulturarv (jeg er jo også kulturordfører) og har sammen med Helene Brydensholt indkald landbrugs- og beredskabsministrene til samråd om beredskabet ved udbrud af en pandemi med udgangspunkt i industriproduktionen af grise. Samrådet er 14. maj kl 13-14:30, og I kan som altid både overvære det fysisk (husk tilmelding): Kan jeg overvære et åbent samråd? og på TV fra Folketinget.
Beredskabspolitik er også kommunalpolitik. Det kan handle om beredskabsplaner for ekstremt vejr, bakterier i drikkevand, responstiden på udrykning og hvordan man sikre sig at plejekrævende borgere får den nødvendige hjælp i kriser. I den anledning vil jeg sende et stort high five til Aarhus Kommune for at vise, hvordan man kan preppe i offentlige køkkener og institutioner.
Hvis der er interesse for det, så holder jeg gerne et online møde med alle kommunale kandidater om kommunal beredskabspolitik. Giv en melding til Jonathan Ries hvis det kunne være nyttigt for jer.
Psykiatrien i Randers
Alternativet går meget op i at give stemme til folk der ikke bliver hørt i vores samfund. Og samtidig går vi op i at gøre tingene ordentligt og sagligt. Derfor har det været genialt at få Karin Liltorp med ombord, da hun ved rigtig meget om psykiatrien. Udover at Karin lige nu står midt i psykiatriforhandlingerne, har der i den forgangne uge været et samråd om psykiatrien i Randers. Da emnet ligger mange i partiet på sinde, tænkte jeg, at det kunne være givende med en status fra Karin Liltorp. Den kommer her:
Nogle har udtrykt undren over min position i forbindelse med psykiatrisagen i Randers: At jeg ikke umiddelbart er med i ”udskamningskoret” over en psykiater, der svigter, så derfor vil jeg gerne uddybe.
For mig handler det om åbenhed, retfærdighed – og om at få en meget bedre psykiatri i Danmark.
Bag ethvert selvmord gemmer der sig en tragisk historie, og for de efterladte meget ofte tanker og skyld. Kunne man have gjort noget anderledes? Faktum er desværre, at der hvert år bliver begået cirka 600 selvmord i Danmark, og størstedelen kan knyttes til psykisk syge.
Psykiatrien i Randers var nogle af de få i Danmark, der havde taget ønsket om en helt ny tilgang til psykiatri til sig. Mindre tvang, fokus på det hele menneske – og med supergode resultater. De gjorde alt det, vi i Alternativet ønsker: At man ser mennesket som meget mere end en patient. De brugte morgensang og mange andre kreative aktiviteter i behandlingen. NUL selvmord på afdelingen i 6 år – og det er på trods af, at der sker 300 selvmord årligt i forbindelse med psykiatriske indlæggelser landet over. De brugte skam medicin i næsten samme omfang som andre afdelinger, men havde også fokus på udtrapning, når de ikke mente, det havde den ønske effekt.
De umiddelbare tal taler for, at de i Randers havde fat i den lange ende! De var stolte af resultaterne, hvilket i den grad har provokeret nogle af de psykiatere, der har holdt sig til den klassiske tilgang til psykiatri. Men så ramte shitstormen.
Har de begået fejl? Ganske sikkert. Er journalføringen dårlig i Randers? Ja. Er den dårligere end andre steder? Aner det ikke, for det undersøger man ikke?! Vi ved dog, at de ligger meget bedre på de fleste andre parametre. Derfor vil jeg meget gerne insistere på sammenligninger.
I Alternativet er vi optaget af at få en meget bedre psykiatri, og det handler ikke om enkeltsager. Hvis vi bruger de enkelte selvmord som et udtryk for fejlbehandling, vil ALLE psykiatriske afdelinger i hele landet kunne ”anklages”. Vis mig en psykiater på en psykiatrisk afdeling, der ikke har ”haft tilknytning” til en, der har begået selvmord. I Randers-sagen ville det lette være at løbe med pressehistorierne. Vise, at man er på patienternes side ved at tage afstand til en psykiater, der potentielt kunne have gjort noget anderledes.
Men gavner det psykiatrien? Lige nu er den nytænkede afdeling i Randers helt død, og vi har ikke lært noget. Hvem tør i fremtiden afprøve nye initiativer? Hvordan skal vi komme videre med vores ønske om en mere helhedsorienteret tilgang til psykiatri med inddragelse af blandt andet kunst, når vi ikke engang prøver at forstå, hvad der er gået galt i Randers?
Jeg håber, at dette er med til at nuancere min og folketingsgruppens indstilling til psykiatrien i Randers.
(Stor tak fra redaktørens side til Karin for hurtigt at forfatte ovenstående til jer.)
Og så til ananas i egen juice: Landmødet
Vi glæder os til at se jer til vores landsmøde i Vejle den 17./18. maj. For første gang samles vi i Spinderihallerne i Vejle – et kreativt og inspirerende sted, der danner rammen om to spændende dage, hvor vi både tænker nyt og handler sammen.
Køb din billet her: Billetto - senest den 4. maj.
Vi kan maksimalt være 200 alternativister fysisk til stede – så det er efter først til mølle-princippet.
Tilmeld dig digital afstemning på AlleOs HER.
Lidt mere om programmet:
Lørdag samler vi hele bevægelsen til politiske debatter, Franciskas landsmødetale, Å-basaren med medlemsaktiviteter, og fejring af vores fællesskab. Dagen afrundes med en fælles middag.
Søndag bliver en handlingsdag, hvor vi for alvor sætter gang i KV/RV25. Vi organiserer workshops, kampagneudvikling og praktisk arbejde med valgkampen – og har de sidste formelle punkter fra landsmødet.
Tak for at læse med!
Vi håber, I nyder det spirende forår landet over og glæder os til snart at ses på landsmødet.
Kærlige april-hilsner
Sascha
Lene Ezzaaf