Kære medlemmer i København.
Efter en god og lidt for bekymrende varm sommerferie, så har vi i bestyrelsen igen fået arbejdshandskerne på.
Her lidt sommerlæsning.
Ny organisering i BR
Maja Krog har valgt at flytte til oplandet i Aarhus, hvilket betyder, at Maja træder ud af Borgerrepræsentationen. Maja har været meget glad for samarbejdet med mange af jer medlemmer og Alternativets BR gruppe, men hun har valgt at prioritere en rolig hverdag med hendes familie og små børn højest. Det har vi fuld forståelse for.
Vi vil gerne takke Maja for alt det gode og vigtige arbejde for Alternativet København. Maja har skrevet en længere reflektion omkring hendes beslutning her: Redirecting....
Majas udtrædelse betyder, at Kåre Traberg Smidt indtræder som fuldgyldigt medlem af Borgerrepræsentationen. I den forbindelse vil der være en lille rokade, som betyder, at Kåre kommer til at sidder i Kultur- og Fritidsudvalget, og at Franciska Rosenkilde overtager Majas rolle i Børne- og Ungeudvalget.
Pride og Amagerfælled demo
Henover sommeren er der blevet knoklet løs for at stable et forrygende pride arrangement på benene. Vi håber at se mange af jer til en dag i mangfoldighedens tegn. Pride paraden starter på lørdag kl 13.00 ved Frederiksberg Rådhus, og vi slutter af ved Københavns Rådhus, hvor Kultur- og Fritidsborgmester, Niko Grünfeld vil holde en tale. I kan læse mere om begivenheden her:
https://www.facebook.com/events/195086544490747/
Derudover vil vi gerne reklamere for Bevar Amager Fælled demonstration på Københavns Rådhusplads lørdag d. 23/8 kl. 18.00. Vi håber, at der vil være mange fra Alternativet for at vise, at vi stadig vil kæmpe for at bevare hele Amager Fælled. Læs mere her:
Til sidst er der bare at sige:
Tak fordi I læste med!
Husk, at vores næste bestyrelsesmøde er d. 21/8, hvor vi afholder åbent møde kl 18.00-18.30. Her er alle velkomne til at stille spørgsmål, give forslag, rose os, eller give konstruktiv kritik
Grønne hilsener
Bestyrelsen i Alternativet København