Kære skønne alternativister,
Så er det blevet tid til at få nogle interne informationer ud til jeg medlemmer, så I har lidt godt til læsebunken på de regnfulde efterårsaftener.
Vi har her samlet lidt godt fra forskellige kroge af Alternativet – og generelt må vi jo bare sige, at Å er gået i kommunal- og regionsrådsvalg-mode. Hovedbestyrelsen/Daglig Organisatorisk Ledelse og Daglig Politisk Ledelse barsler med plan for, hvad der skal ske efter valget i november, men mere herom senere.
Men i dette nyhedsbrev finder i b.la. en øjenviddenberetning om det nyligt afholdte medlemsmøde i Fredericia fra vores forperson Trine Aslaug Hansen, et spændende stillingsopslag til en bestyrelsespost inden for det internationale område, et spørgeskema omkring fagråd og inspirationsnetværk, link til referat fra det seneste Hovedbestyrelsesmøde i september, et valgkampsopråb og tilbud fra Alternativets Unge, og endelig kan vi her annoncere, at det næste digitale medlemsmøde med vores politiske leder Franciska Rosenkilde løber af stablen på Zoom den 6. oktober kl. 19.00-20-15, hvor hun folder vores seneste politiske udspil om kunst og kultur ud til debat.
Her link til arrangementet på AlleOs
Her link til referatet fra det sidste Hovedbestyrelsesmøde
God læselyst!
Medlemsmødet i Fredericia
Lørdag d. 18. og søndag d. 19. september var der medlemsmøde i Fredericia. Mødet stod i valgkampens tegn, og på førstedagen mødte der omkring 80 veloplagte medlemmer op.
Programmet blev igangsat med en velkomst af hovedbestyrelsens forperson, Trine Aslaug Hansen hvorefter Jon Skjerning-Rasmussen med sikker hånd førte deltagerne igennem dagens mange indslag.
Til hver deltager var der udfærdiget et kompendium til at nedfælde egne noter, hvilket gav den enkelte mulighed for løbende at fastholde refleksioner og gode pointer. Undervejs fik vi mulighed for at genopdage manifestet og at forholde os til egne forhåbninger i fm. medlemsmødet. Ligeledes blev vi konfronteret med, hvor vigtigt det er at prioritere kvalitetsafslapning og restituering hver dag - ikke mindst i en hektisk valgkampstid. Det er vi vist mange, der i denne tid bør skrive os bag øret.
Med indlæg fra Nilas Bay-Foged, Christian Poll, Tina Kjær blev vi taget tilbage til Alternativets begyndelse. En mental rejse, der på mange måder virkede helende, bl.a. fordi det tydeliggjorde, at der stadig er så mange gode folk tilbage helt fra Alternativets begyndelse, der fortsat tror på projektet, og som kan pege på, hvordan vi som organisation og parti har udviklet os og samtidig står sikkert på den samme platform, som vi hele vejen igennem har været enige om er vores fælles grundlag og udgangspunkt.
Dygtige regionsråds- og byrådsmedlemmer som Qasam Nazir Ahmad, Joachim Kjeldsen og Sofie Valbjørn kom med overraskende og positive historier om, hvad der har gjort indtryk, og hvad der politisk er lykkedes. Historier som vi fremadrettet bør blive meget bedre til at dele, for det er virkelig spændende og opmuntrende at høre om, og så skaber det motivation at vide, at nogen derude faktisk politisk kommer igennem med noget.
Også en håndfuld af de politiske ordførere fik ordet: Mira Issa Bloch (børn og familie), Nicklas Hakmann Petersen (uddannelse og undervisning), Kim Hjerrild (finans og økonomi) og Peter Kjær Hansen (transport). Disse indslag viste med al tydelighed den pointe, som Torsten Gejl påpegede, nemlig at Alternativets ordførere i modsætning til mange andre partiers ordførere rent faktisk har forstand på det de snakker om, da alle er fagpersoner på deres felt. Så det er muligvis lidt af en genistreg Alternativet her har begået selvom idéen er opstået som løsning på den helt umulige situation, at Torsten Gejl skulle bære alle ordførerskaber.
Og ja, så var der jo talerne fra de seje ÅU´er og fra Torsten og Franciska, der bragte så meget entusiasme og spørgelyst hos deltagerne, at programpunkter måtte udgå. Sådan kan det gå, når alternativister først er blevet varmet op.
Efter en lang dags program var alle godt brugte, men så var det også tid til fotosession i det grønne, en lækker festmiddag bestående af vegansk mad og musikalsk underholdning.
Søndag bød programmet primært på små kandidatworkshops om fx rekruttering af frivillige og SoMe. Der blev dog også tid til et formidabelt, pædagogisk oplæg af Mette Bram med gode råd til, hvordan det at være kandidat og føre valgkamp kan gribes an. Og så skulle der selvfølgelig også gives plads til et godt grin, som Jon Skjerning-Rasmussen sørgede for ved at udfolde sit gøglertalent.
Set i bakspejlet blev mødet i Fredericia til to fantastiske og udbytterige dage. Allervigtigst var dog nok glæden ved igen at være sammen og mærke energien i fællesskabet. - Pressen siger, at Alternativet er dødt, men det vi oplevede var, at vi lever i bedste velgående.
De grønneste hilser fra Trine Aslaug Hansen, Hovedbestyrelsens forperson
Skal I have besøg af ÅU til ungt håb?
Alternativets unge tager i løbet af oktober og november rundt i landet for at høre, hvad unge her på hjertet i forhold til netop deres kommune. Vi har aftale med næsten alle vores unge kandidater, om et besøg hos dem, men vi ønsker også at lytte til de unge, hvor vi ikke selv har en ung kandidat. Derfor håber vi, at komme forbi jeres kommune til et ungt håb POLA, enten på klassisk vis eller i gade form – i bestemmer, så klarer vi opgaven.
Er I interesseret kan I tjekke mulige datoer i nedenstående link og kontakte nikoline@alternativetsunge.dk, hvis datoerne ikke passer eller for svar på diverse spørgsmål.
Bud på datoer (andre er også mulige) kan findes her.
Fagråd og inspirationsnetværk skal styrke Alternativet som parti og som bevægelse
På Alternativets Landsmøde tilbage i maj besluttede vi at arbejde videre med etableringen af en række nye fagråd og aktivistiske inspirationsnetværk på tværs af hele landet.
På linket herunder finder du et spørgeskema med en intro-video, som forklarer tankerne med fagråd og inspirationsnetværk nærmere. Videoen varer cirka 7:30 og spørgeskemaet tager ca. 10 min. at udfylde (afhængig af omfanget af dine supplerende kommentarer og bemærkninger). Vi håber, at du vil afse tiden til at svare.
Ud fra jeres tilbagemeldinger vil vi sammen med Franciska, Torsten, Alternativets eksterne ordførere, hovedbestyrelsen og sekretariatet igangsætte de fagråd og inspirationsnetværk, hvor der synes at være et tilstrækkeligt grundlag for opstart.
De første fagråd og inspirationsnetværk forventes at se dagens lys inden jul.
#FlereVedMere - #FlereKanMere
Stillingsopslag til Alternativets bestyrelsespost i DIPD
Vi er på udkig efter et karismatisk partimedlem, som er engageret i demokratiudvikling og internationalt arbejde til en betalt (mindre beløb) observatør-bestyrelsespost i Danish Institute for Parties and Democracy (DIPD). Lyder det spændende, så læs stillingsopslaget og søg: