Nyt fra Alternativet

Nyt fra Alternativet

torstenFL2020

GRØN FINANSLOV - MED ALTERNATIVETS AFTRYK

Danmark er blevet trukket i en mere grøn retning – så simpelt kan det siges, når regnestykket gøres op efter forhandlingerne om finansloven. I nyhedsbrevet her giver vi dig et overblik over Alternativets vigtigste aftryk og vi tager dig med lidt bag scenen i forhold til, hvordan årets Alternative politiske forslag er kommet i spil til finansloven.

torstens tale-3

nikoline

Hvorvildt

Det er vel nærmest et lille stykke demokratisk danmarkshistorie, som i går gemmer sig i finanslovens mange sider. Alternativet har igen bevist, at vi går forrest med at udvikle det demokrati, vi lever i, og udvikle det til et reelt deltagelses-demokrati. Vores lille solstrålehistorie stammer fra Alternativets Unge (ÅU), som bare er – ja, mega-seje. ÅU har udviklet masser af politik, og ét af deres forslag er i år vandret direkte fra diskussionerne i Alternativets Unge – ind over Alternativet – gennem tragten til de forslag, vi valgte at kæmpe for på finansloven – og er nu endt i den endelige finanslov, som finansminister Nicolai Wammen præsenterede i søndags.

Det kan ske, fordi Alternativets Unge er repræsenteret blandt vores ordførere med hele 2 ordførere – Nikoline Hillers-Bendtsen (ordfører for unge) og Nicklas Hakmann Petersen (ordfører for uddannelse og undervisning). På pressemødet om finansloven sendte finansministeren himself en hilsen til Nikoline som tak for forslaget, der altså nu bliver til rigtig politik. Forslaget går i korthed ud på at sætte grøn innovation på skoleskemaet på gymnasier og erhvervsuddannelserne.

LÆS PRESSEMEDDELSEN

FL21 øresund

grønnefodafrtyk-2

Danmarks husholdningsbudget, som finansloven også bliver kaldt, har afsat 4,5 mia. kroner til grønne initiativer. Det er historisk mange penge – og er hovedårsagen til, at vores folketingsmedlem Torsten Gejl og partiets ordførere blev enige om at gå med i finansloven. Også Danmark Naturfredningsforening kalder finansloven for historisk grøn, så vi står ikke helt alene med vores vurdering af, at den økonomiske aftale virkelig bringer Danmark i den rigtige retning.

Der er rigtig mange grønne aftryk, som fremmer biodiversitet i Danmark – bl.a. udlægges mere natur til reel vild natur, hvor fx bisonokser vil kunne græsse, og arterne trives uforstyrret. I alt 13 grønne naturnationalparker kommer nu på tegnebrættet.

Samtidig har Alternativet presset på for at få renset op i gamle bundgarn i Øresund og få sat gang i de første undersøgelser af, hvordan vi skaber en blå nationalpark i det fantastiske område.

Blandt de grønne aftryk er:

  • Biodiversitet: en pulje på knap 900 mio. kroner over 4 år til bla. mere vild natur og 15 naturnationalparker.
  • 75.000 kvadratmeter vild, urørt skov
  • Klimabistand: 100 mio. kroner til en særlig indsats for at afhjælpe klimaforandringer i den 3. verden.
  • Øresund: oprydning af gamle bundgarn og en undersøgelse med henblik på at etablere nationalpark.
  • Grøn innovation i gymnasiet: en ’grøn iværksætterpulje’ til gymnasier og erhvervsuddannelser
  • Grønt nationalregnskab
  • Fond for økologisk landbrug: fortsat bevilling til fonden

LÆS PRESSEMEDDELSEN

fanny

kandidatforalternativet

Der fuld gang i Alternativets lokalforeninger i denne tid, hvor vi skal opstille kandidater til næste års valg i kommuner og regioner. Lad det være sagt med det samme: Vi tilstræber at få ALLE forskellige, prægtige varianter af os mennesker til at repræsentere Alternativets grønne tanker. Du kan være studerende, livsnyder eller bare helt almindelig – hvis dit hjerte banker for nogle grønne mærkesager, der hvor du bor – eller du kan mærke det sitre en smule, når politiske diskussioner kommer på banen, så tag fat i din lokalforening og få en snak! Der følger opstillingsmøder masser af steder i den kommende tid, fra Thy-Mors over Lolland-Falster og til lille København.

Hør mere ved at skrive til alternativet@alternativet.dk

regnskabsmedarbejder

Hjælp os med at finde den helt rigtige regnskabsmedarbejder til sekretariatet på Christiansborg. Vi søger snarest en ny regnskabsmedarbejder. Du kan læse mere om stillingen herunder.

Se stillingen her

Skærmbillede 2020-12-10 kl. 16.44.42

alternativEU

Torsdag den 10. december lancerer Alternativet sin EU-kampagne, ”Et Alternativt Europa”. Her dykker vi, i fem små kampagnefilm, ned i, hvordan Alternativet ønsker fremtidens europæiske fællesskab folder sig ud på en række forskellige politikområder. Det drejer sig om:

  • Landbrugspolitik
  • Naturpolitik
  • Asylpolitik
  • Beskæftigelsespolitik
  • Samt et afsnit om den manglende gennemsigtighed i EU’s opbygning.

Vi har med kampagnen forsøgt at ramme en oplysende tone, der samtidig slår fast, hvor Alternativet står på de ovenstående områder. Samtlige film vil blive samlet på sitet alternativet.dk/eu og på vores facebookside. I må endelig dele videoerne, så de kommer bredt ud. Første video bliver launchet i aften klokken 18. Det er vores egen EU-ordfører, Jan Kristoffersen og politisk næstforperson i Alternativets Unge, Katrine Skov-Hansen, der er værter.

Kampagnen kommer også til at køre digitalt i form af bannerreklamer på nyhedssites som tv2.dk, eb.dk og bt.dk. Der vil også være annoncer for kampagnen i Information.

LÆS PRESSEMEDDELSEN-3