Nyt fra Alternativet

Nyt fra Alternativet

krænkende adfærd skal stoppes og gamle sager undersøges

Alternativet er på vej med en ny intern politik med langt strammere regler for seksuelt krænkende adfærd og sexisme. Samtidig skal gamle sager undersøges til bunds. Har du selv oplevet en adfærd, som var krænkende, så kan du henvende dig til sekretariatets leder Bine Siefert i fortrolighed. Bine håndterer sagerne i samarbejde med hovedbestyrelsens Tine Busk der til dagligt er arbejdsmiljøkoordinator i en kommune, og dermed også har erfaring med området.

Alternativets hovedbestyrelse har netop godkendt det videre arbejde med et regelsæt, som er markant tydeligere. Denne ny samværspolitik indeholder:

  • Principper for forebyggelse af krænkelser, som læner sig op ad Arbejdstilsynets regler samt forskningsbaseret viden på området.
  • Definerer, at ansatte i ledende stillinger ikke må have en seksuel relation til medlemmer eller medarbejdere.
  • Definerer, at tillidsvalgte personer i hele Alternativet ikke må have seksuel samkvem med personer under 18 år.
  • Definerer de 3 niveauer af seksuelt krænkende adfærd, som skal forebygges – fra uønsket seksuel opmærksomhed til seksuel chikane og overgreb.

Den nye samværspolitik omfatter hele Alternativet. Vi bringer hele politikken i et senere nyhedsbrev, når den er endelig godkendt af hovedbestyrelsen i november.

Frame 5


Nye Forpersoner

På Landsmødet valgte vi en ny Hovedbestyrelse, den har i weekenden konstitueret sig med en daglig organisatorisk ledelse (DOL). 58-årige Bente Holm Villadsen fra Nordjylland blev valgt som forperson og 26-årige Kasper Smed Hansen fra Esbjerg som næstforperson. Erik Stent Petersen er valgt som kasserer. Jesper Callesen og Anne-Marie Hemmeth fortsætter sammen med Bente og Kasper i daglig organisatorisk ledelse frem til Hovedbestyrelsens kommende møde d. 14.-15. november hvor Hovedbestyrelsens øvrige roller endelig fordeles.

Hovedbestyrelsen ser frem til at arbejde på Landsmødets mandat, sammen med daglig politisk ledelse, politisk forum, storkredsene, foreningerne og de lokale netværk med fokus på KVRV21 og en tilpasning af organisationen. Der indkaldes til møde med foreningerne og storkredsene i slutningen af november, med henblik på KVRV21, herunder også på en opfølgning på de politiske vedtagelser på landsmødet.

læs pressemeddelelsen


Frame 9

Digitalt Landsmøde

Alternativets landsmøde i september fik på grund af corona-virus premiere i et utraditionelt digitalt format. Der blev diskuteret Alternativets nye frihedsfortælling, politisk indhold og hvordan vi indretter partiets organisation.

Læs referat af landsmødet fra A til Z her.
(Offentliggøres senest kl 12 i morgen d. 23 oktober)

Find de opdaterede vedtægter her.


Invitation

Vil du være med til at udvikle Alternativets nye politiske udspil om økologisk, vegansk mad?

Så er det nu, du skal melde dig til vores politiske laboratorium, som finder sted lørdag 21. november kl. 10.00 til 14.30! Du vil være i godt selskab med vores fødevare- og landbrugsordfører Franciska Rosenkilde og vores folketingsmedlem Torsten Gejl, men vi har mx. plads til 30 deltagere i laboratoriet, så skynd dig at melde dig til. Formålet er at arbejde for meget mere økologisk plantebaseret kost på danskernes tallerkner!

Vores politiske laboratorium foregår online – og du kan læse mere og tilmelde dig herunder.

Frame 7 (1)


Grønne arrangementer på din skærm

Hej du! Bruger du egentlig vores kalender på AlleOs? I den kommende tid er der en række absolut fede events – online, så deltag, hvor du er! Kultur-koryfæet Christian Have stiller spørgsmålet, hvilken rolle kulturen har i den grønne omstilling. Og ønsker du gode råd til, hvordan DU tager de små skridt og lever mere grønt, så kan du – også online – tilmelde dig arrangementet med bioetiker og teolog Mickey Gjerris.

Frame 6

2 Synes om