Kære medlemmer i Storkreds KBH
Det stærkeste og bredest mulige hold er en af vejene til, at Alternativet genvinder sit mandat i folketinget. I juni indkaldte vi derfor til et ekstraordinært opstillingsmøde d. 18 september for at skaffe nogle flere kandidater end de 10 der blev valgt i april. Desværre har en kandidat, Fabrizio D´ottone har trukket sig. Men heldigvis er der nogle navne, der har meldt sig. Deres opstillingsgrundlag er allerede sendt ud i slutningen af august måned.
Mødested er vores nye lokale; Liflandsgade 2, meget tæt på Amagerbrogade. Mødetid; kl 11 - 13. Meld jer til på AlleOs så I kan deltage i den elektroniske afstemning.
Ja, vi har skaffet os vores helt eget nye lokale. Endelig for første gang siden Åbenrå. Et sted at mødes og lave alle de praktiske ting. Og således et andet vigtigt element i valgkampen. Det fejrer vi d. 23 september kl 16 - 21 med en indflytningsreception/fredagsbar. Kom og bulder lidt på valgtrommerne og hyg dig med gamle og nye venner i partiet.
Når du er færdig med opstillingsmødet d. 18 september kan du tage til Bilfri søndag på Nørrebrogade fra kl 14. Alternativet er med. Så her en mulighed for at gå med og tale partiet op i mødet med andre københavnere. Især nu da Socialdemokratiet i København løber fra valgløfter og opgiver sin store plan for nedlæggelse af parkeringspladser.
Sæt også kryds i kalenderen ved d. 14 oktober hvor vi igen deltager i Kulturnat på rådhuset.
Som det ser ud nu, er valgkampen lige om hjørnet. Meld jer nu som frivillig. F.eks til et af kandidaternes kampagneteams eller skriv til din storkreds på storkreds.kbh@alternativet.dk.
Kom med alle jeres talenter og ideer.
Alternativet har masser at byde på. Vi har den ambitiøse grønne politik der ikke affinder sig med status quo som i landbrugsforhandlingerne. Samtidig skaber vi resultater aktivt og seriøst med kun en mand på Christiansborg.
Mange grønne hilsner
Bestyrelsen