Kære medlem af Alternativet Vordingborg
Sommeren er over os og dermed holder den lokalpolitiske arena pause til starten af august.
Lokalforeningen glæder os til at se jer til det udsatte årsmøde en gang til efteråret. Vi måtte jo aflyse grundet Corona, dengang troede vi der var tale om nogle måneders epidemi. Nu hvor vi er blevet klogere - og alle har lært af den nye virkelighed - vil vi invitere til et møde hvor man kan vælge mellem at deltage fysisk i behørig afstand eller deltage digitalt. Vi har endnu ikke sat dato men tager udgangspunkt i at det bliver september.
Vi skal kickstarte det kommende kommune- og regionsvalg, evaluere på det år der er gået og den turbulente tid vi alle både personligt og partimæssigt har gennemgået.
Vi håber du kan finde tid og lyst til at deltage.
God sommer
på bestyrelsens vegne
Ann