Nyhedsbrev

Kære Medlem af Alternativet Vordingborg

Vi har afholdt det første møde vedr. vores stand på Folkemøde Møn og fordelt de praktiske opgaver.
Fredag - der er unge dag - gentager vi sidste års succes med at lade de unge udfylde en lap om hvad der er det vigtigste politiske spørgsmål for dem. Vi skal nå at sortere sidste års sedler og lave en plance med grupperinger inden.

Vi køber grønne veste og får lavet logo og lader en gruppe Alternativister samle og sortere skrald på folkemødet under slogan: “Alternativet rydder op efter menneskeheden”.

Vi laver grøn quiz begge dage.

Vi inviterer folketingsmedlemmer og andre spændende personer til at komme og lave oplæg på standen om lørdagen.

Hvis du vil hjælpe os må du meget gerne nappe en vagt i teltet om lørdagen, så vi hele tiden har gode folk til at tage imod vores gæster :slight_smile:

Vi debatterede den interne krise i partiet, hvor nogle folk insisterer på at placere skylden for vores dårlige valg hos Uffe Elbæk. Vi er enige om at støtte Uffe fuldt og helt her lokalt. Vi har skrevet til de 5 valgte folketingsmedlemmer og ønsket tillykke med valget og har tilbudt vores hjælp og fuld opbakning til Uffe. Han har svaret at det glæder ham at der er støtte fra os og han kommer forbi Vordingborg i September og det ser vi naturligvis frem til.

Der er medlemsmøde for sidste gang ingen sommerferien tirsdag den 25 juni klokken 19 til 21. I juli måned nyder vi solen og mødes igen onsdag den 7 august for at finpudse det sidste omkring folkemødet.

Alternativet Vordingborg ønsker alle en god sommer