Nyhedsbrev uge 35 / ORD FRA TORSTEN / PÅ GADEN IGEN / KLIMAKAFFE / NY BOG

ÅØ_nyhedsbrev_topgrafik

Nyhedsbrev uge 35 / 2022

KÆRE ALLE

Valget er allerede udskrevet i pressen og alle går og venter på, at det også bliver udskrevet af statsministeren. Det betyder, at vi får en masse taletid i medierne og jeg håber, det når ud til jer. Vi arbejder i døgndrift på de indre linjer med at finpudse vores mærkesager og valgmateriale, som snart vil blive sendt ud til jer alle sammen. Jeg har en virkelig god fornemmelse. Jeg er sikker på, at Alternativet kommer til at overraske igen. Vi er altid dømt ude og kommer altid igen. Men vi har brug for hjælp. Hjælp til især gadekampagner, hvor vi er ved at forberede dejlige events, hvor vi skal mødes med Østjyderne over en portion skraldemad, i en byttebod, i en Natur Nationalparkbod, hylde cyklister på cykelstierne eller arrangere modstand mod udvidelsen af Aarhus Havn og Kattegatforbindelsen. Kom og vær med! Der er brug for alle mand og kvinder på dæk. Og husk smilet. Det er, som Viktor Borge så smukt sagde det,: den korteste afstand mellem to mennesker.

Torsten Gejl, MF, Å

torsten

delestreg

TO NYE KANDIDATER TIL STORKREDS ØSTJYLLAND

På baggrund af det ekstraordinære års- og opstillingsmøde i Storkreds Østjylland afholdt den 27. august, kan vi allerførst med glæde meddele at samtlige mulige stole i storkredsbestyrelsen er blevet fyldt ud.

Dernæst byder vi varmt velkommen til to nye kandidater hhv. Mads Damgaard Mortensen og Verner Vest. Kandidatlisten tæller dermed seks, hvor vi har Torsten Gejl som spidskandidat, derudover Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, Mira Issa Bloch og Vinnie Kjærgaard Jørgensen.

Og vi ved I hvad, der flere på vej. Velkommen!

ÅAA_nyhedsbrev_U213
ÅAA_nyhedsbrev_U214

KØBT ELLER SOLGT?

Aarhus havneudvidelse update: Til stor overraskelse har Socialdemokratiet og de Konservative i byrådet fuldstændig ændret holdning i forhold til at belyse mulighederne for en alternativ udvidelse af Aarhus Havnen. Og det er jo en glædeligt nyhed!

MEN. Er det mon i skyggen af et komme folketingsvalg? Og hvad indebærer alternativerne? Vi skal i Alternativet fortsat følge denne sag nøje.

Vi er allerede et lille team, men vi hører meget gerne fra flere videnspersoner, eller folk som er klar på at erhverve sig viden og arbejde side om side med Torsten for at blive endnu klogere på dette projekt. Er det noget for dig så send endelig en mail afsted med det samme.

:email: martin@martinchemnitz.dk

Læse mere om projektet her: YDERHAVN.DK
Gå til Facebook-gruppen Beskyt Aarhusbugten Nu >

havneudvidelse_lang_nyhedsbrev

delestreg

PÅ GADEN IGEN PÅ MANDAG
Vi står på gaden igen på mandag. Vil du være med, måske bare en time eller to, er der altid plads til flere. Og det er ikke kun for kandidater. Der er brug for alle hænder - det er nu vi skal kæmpe vores sag. Kom frisk!

Vi starter fra morgenstunden ved Magasin i Aarhus. Kontakt Rasmus Rydahl for mere info.
:email: rasmus@nomade.dk

på gaden

delestreg

TROMMEGRUPPEN “DRUMS FOR LIFE”
Har du lyst til at styrke aktivismens stemme i Aarhus? Vil du være med til at skabe stemning og liv ved vigtige demonstrationer? Så meld dig til dette nye initiativ “Drums for Life”. Der er trommer klar til et gadeband og initiativtager Carsten Borup inviterer interesserede til en prøvesession. Kontakt Carsten Borup hvis du vil være med eller bare er nysgerrig på at høre mere. (Du behøver ikke at være medlem af Alternativet for at deltage).

Op på stikkerne!

:iphone: 20 80 69 00
:email: carsten.borup.alternativet@gmail.com

ÅAA_nyhedsbrev_U215DET SKER : AKTIVITETER

KLIMAKAFFE
18. september kl. 14
Marie Belows vej 4c, Lisbjerg, Århus

Nye og “gamle" kræfter skal mødes og hilse på hinanden og skabe lidt gejst og kampånd op til valget men ikke kun grundet valg, da vi jo også kæmper den grønne sag mellem valgene. Noget om kaffe og kage og evt. noget om klima oplæg, hvis vi kan finde en oplægsholder :green_heart:

Kender du en oplagt klimaperson som kan berige os kontakt da endelig:
:email: Sune 26731373 / Alternativet@sune.dk

kopper

PS: Husk at flashe din kampagnekop! :coffee:

delestreg

VI CYKLER FOR KLIMAET
21. september / Vælg selv stedet
Arrangeret af Cyklistforbundet og VI CYKLER TIL ARBEJDE

Cyklistforbundet inviterer dig til sammen med os at fejre cyklen og dens mange gevinster for klimaet. Prik til dine kollegaer, din familie, dine venner og kør med, når vi 21. september cykler for klimaet.

SÅDAN GØR DU:

  1. Ta’ cyklen lige så meget, som du kan den dag. Lad bilen stå - ta’ cyklen til arbejde, skole, venner, til biografen, ud på date, til sport. Selvom vi cykler hver for sig, så gør vi en forskel sammen!

  2. Del et foto af din cykeltur og din cykelglæde på din Instagram / din Facebook med #ViCyklerForKlimaet
    Vis din familie og venner, hvor dejlig en hverdag med cyklen kan se ud.

  3. Er din arbejdsplads optaget af at bidrage til en mere klimavenlig hverdag - så er det oplagt, at I som arbejdsplads cykler med den 21. september.

Læs mere på www.cyklistforbundet.dk/klimaet
Gå til Facebook-eventsiden >

ÅAA_nyhedsbrev_U217

til_sidst

FOLK FRA BL.A. ALTERNATIVET BAG NY BOG

I juni udkom “På vejen mod et balancesamfund”, som er en hybrid af forskellige bidrag, essays, boguddrag, politiske indlæg, billeder, sangtekster og et enkelt interview. Bogen er inspireret af og står i gæld til Alternativets “Love is in the air”, som kom i 2015, men har et noget anderledes udtryk. For nogle uger siden fik bogen en rigtig god lektørudtalelse. Bogens tema er selvfølgelig, at en seriøs bæredygtig omstilling af samfundet er en nødvendighed, hvis vi skal nå et balancesamfund.

Men vejene til det er mange. Det gælder både undervisningen i folkeskolen, det gælder vores forhold til dannelse, frihed og fællesskab. Skal BNP skiftes ud som styringsredskab? Hvordan inkluderer samfundet handicappede? Hvordan kan man overhovedet tænke bæredygtigt, hvis man er opfyldt af en stresset hverdag med familie og børn? Er borgerløn den vigtige forudsætning? Har folkekirken mon også en rolle i klimakampen?Alle disse væsentlige spørgsmål får en vinkel i denne bog, der har bidrag af folk, både indenfor og udenfor Alternativet.

Den kan tilmed bruges som både praktisk og filosofisk inspiration, og kan (snart) lånes på biblioteker over hele landet, hvis man ikke vil købe den selv.

Se mere og køb bogen her: www.flerevedmere.dk

nybog

delestreg

SØGES: VALGKONTOR I AARHUS
Vi skal bruge et godt valgkontor og samlingssted til en rimelig leje. Så kender du et sted som kunne være et super oplagt samlingspunkt i valgkampen giv endelig lyd!

:email: rasmus@nomade.dk

delestreg

HAR DU ET GODT INDSLAG?
Vil du gerne have dit alternativistiske initiativ, event eller noget helt tredje med i vores næste nyhedsbrev? Så send meget gerne en mail til Martin Chemnitz Frederiksen med info om dit ønskede indslag. Vi ser frem til at høre fra jer!

:email: martin@martinchemnitz.dk

delestreg

RIGTIG GOD WEEKEND!
Storkreds Østjylland / Alternativet Aarhus

ÅAA_nyhedsbrev_U2116

ÅAA_nyhedsbrev_U2115

1 Synes om

Ja, tak! For cykeldagsfestligheden -det danske fantastiske cykelforbund har jo virkelig gjort noget vigtig forandring igennem mange, mange år!

Og Alternativet kunne så sætte trommer til og forstørre dette perspektiv - og det er vigtig at koble disse to aktiviteter!!

1 Synes om