Nyhedsbrev uge 34 / ORD FRA TORSTEN / VIDEN SØGES OM HAVNEUDVIDELSEN / VALGKAMP-KOPPER

ÅAA_nyhedsbrev_U219
Nyhedsbrev uge 34 / 2022

SÅ ER VI ENDELIG TILBAGE EFTER EN GOD, LANG OG VARM SOMMER

Og sikke et skrivebord vi møder ind til. Vi elsker det! Folketingsvalget har hen over sommeren meldt sin ankomst. Og selv om vi endnu ikke ved hvornår valget udskrives, er hesten sadlet og vi er allerede i fuld galop. Så venner - nu er det ALLE GRØNNE PIRATER PÅ DÆK. Nu skal vi have dankerne med på den SERIØSE grønne omstilling, og cementere, en gang for alle, at Alternativet er her for at blive!

De kommende nyhedsbreve, har vi derfor besluttet bliver en delt kommunikationsplatform for Alternativet Aarhus og Storkredsen Østjylland, hvor vi jo har Torsten Gjel som spidskandidat. Og i den anledning er det jo oplagt at give ordet direkte over til ham. Velkommen!

delestreg

Torsten

KÆRE MEDLEMMER!
Jeg har været stolt over at repræsentere jer på Christiansborg. Og jeg vil gøre alt for, at Alternativet igen får et mandat i Folketinget.

Alternativet er et must i dansk politik. De udfordringer, Alternativet adresserer er kun blevet større og vi er en uundværlig grøn og social retfærdig stemme i Folketinget.

Vi har fået styr på vores parti og de seneste par år er vi blomstret indad til med fantastiske landsmøder, sommergruppemøder og nu en sommerhøjskole, der gav alle en stor energi og tro på vores projekt. Nu skal vi vende vores optimisme og energi udad og sikre vores plads på tinget.

Det bliver ikke let. Det kræver, at vi alle sammen bidrager så godt vi kan – i stort og småt. Vi vil her i nyhedsbrevene blive tydelige på, hvordan alle kan være med til at skubbe på, sådan, at vi, som et af folketingets små partier, kan holde den allerstørste valgfest på selve valgaftenen.

Det har svirret med valgrygter på Christiansborg og ingen kender valgdatoen, men min vurdering er, at vi kommer hen i oktober, før statsministeren trykker på knappen. Så jeg er ved at fokusere væk fra Christiansborg og ind på arbejdet i det østjyske. I kommer til at høre meget mere.

Men start gerne med at fortælle jeres nabo, børn, børnebørn eller kæreste, at Danmarks grønne parti lever og er vigtig at kaste en stemme efter!

Hilsen
Torsten Gejl, MF, Å

ÅAA_nyhedsbrev_U213
ÅAA_nyhedsbrev_U214

TAG TORSTEN I HÅNDEN
Lige nu og her har vi brugt for hjælp. Bedst som Torsten netop er hoppet op ad vandet fra en faretruende havbund ved Lynetteholm, er kursen sat mod Aarhus Havn og havet omkring. Havneudvidelse i Aarhus er ikke et projekt Alternativet vil sidde overhørig. Og vi skal simpelthen have sikret at vi ikke smadrer naturen og dyrelivet i og omkring Aarhus bugt, ved anlæggelse af en udvidet havnefront. Derfor søger vi nu videnspersoner, eller folk som er klar på at erhverve sig viden og arbejde side om side med Torsten for at finde hoved og hale i hvad dette projekt indebærer.

Er det noget for dig så send endelig en mail afsted med det samme.
:email: martin@martinchemnitz.dk

Hvis nogle skulle være i tvivl om hvad det drejer sig om om, bringer vi her forklaring i billeder , som vist taler helt for sig selv. Du kan også læse mere om projektet her: YDERHAVN.DK

havneudvidelse

delestreg

VI GÅR PÅ GADEN NU PÅ MANDAG
Kom og vær med - vi står på gaden fra på mandag. Vi forventer at have 11 kandidater til opstilling. Gruppen er samlet og de første medlemmer af kampagnegruppen er trådt sammen. Vi får brug for alle hænder - det er nu vi skal kæmpe vores sag. Kom og vær med.

Vi starter fra morgenstunden ved Magasin i Aarhus. Kontakt Rasmus Rydahl for mere info.
:email: rasmus@nomade.dk

delestreg

TROMMEGRUPPEN “DRUMS FOR LIFE”
Har du lyst til at styrke aktivismens stemme i Aarhus? Vil du være med til at skabe stemning og liv ved vigtige demonstrationer? Så meld dig til dette nye initiativ “Drums for Life”. Der er trommer klar til et gadeband og initiativtager Carsten Borup inviterer interesserede til en prøvesession. Kontakt Carsten Borup hvis du vil være med eller bare er nysgerrig på at høre mere. (Du behøver ikke at være medlem af Alternativet for at deltage).

Op på stikkerne!

:iphone: 20 80 69 00
:email: carsten.borup.alternativet@gmail.com

ÅAA_nyhedsbrev_U215DET SKER : AKTIVITETER

FREDAGSBAR FOR ALLE
Vi lovede før sommerferien en fredagsbar – og ja sgu, det ‘går ned’ nu på fredag i kolonihaven i Aarhus. Og vi håber så mange som muligt fra storkredsen har lyst til at komme forbi til en fredags-øl/vin og en snak. Eventen kommer på Facebook, og er man ikke på det medie, dukker man bare op fra kl. 16. Spørg en Å-ven efter adressen og ellers kan den fåes via mail :email: martin@martinchemnitz.dk

ÅAA fredagsbar

delestreg
VALGKAMP-KOPPER
Kampagne-kopper Workshop nu på tirsdag. Vi mødes om det runde bord i Duehuset i H/F Søvang, Åbyhøj. Vi snakker, mens vi limer budskaber på porcelænskopper, som senere brændes og bruges ved Å-Kampagner (og hundreder af år fremover vil de skabe debat). :rocket:

Medbring gerne hvide krus og kopper. Vi er allerede i gang med at indsamle kopper fra genbrugs mv. så kom også uden kopper. :smiley:

Gå til Facebook-begivenheden >

kopper

ÅAA_nyhedsbrev_U217
til_sidst

SØGES: VALGKONTOR I AARHUS
Vi skal bruge et godt valgkontor til en rimelig leje. Så kender du et sted som kunne være et super oplagt samlingspunkt i valgkampen giv endelig lyd!

:email: rasmus@nomade.dk

delestreg

HAR DU ET GODT INDSLAG?
Vil du gerne have dit alternativistiske initiativ, event eller noget helt tredje med i vores næste nyhedsbrev? Så send meget gerne en mail til Martin Chemnitz Frederiksen med info om dit ønskede indslag. Vi ser frem til at høre fra jer!

:email: martin@martinchemnitz.dk

delestreg

RIGTIG GOD WEEKEND!
Storkreds Østjylland / Alternativet Aarhus

ÅAA_nyhedsbrev_U2116

ÅAA_nyhedsbrev_U2115

“op på stikkerne” Ja fantastisk og samtidigt “OP PÅ PEDALERNE”! Ville være endnu mere fantastisk - kan du se det for dig?