Kære medlem af Alternativet Storkreds København
Nogle hæsblæsende valgkampe er overstået og sommerferien står for døren, derfor skal du have en varm sommer hilsen fra bestyrelsen i Storkreds Kbh.
Vi vil gerne takke alle medlemmer i dette nyhedsbrev, tak til dig der stemte på Å til valgene, tak til dig der var kandidat og til dig der er tillidsvalgt, til dig der hjalp til med plakaterne, tak til dig der var aktiv i fælleskampagnen og til dig der var aktiv i kandidaternes kampagne, til dig der er ansat, tak til dig der var med til festerne, brunch og fredagsbarerne, tak til dig fordi du er med og fordi du deler Alternativets værdier og politik. Uden dig ville Alternativet ikke være Alternativet.
Valget gav desværre ikke det resultat vi havde håbet på, derfor vil vi gerne sige særligt tak til Carolina Magdalena Maier, for de fire år hun benhårdt har arbejdet for Å på Christiansborg. Vi har været stolte af Carolina som kompetent og sympatisk har repræsenteret os så flot i det store grå hus. Vi ønsker Carolina ALT det bedste og håber hun fortsat vil arbejde sammen med os.
Heldigvis har vi stadig Uffe på tinge. Men MF gruppen er halveret og derfor har vores gode politikere mere end nogensinde brug for alt den støtte og opbakning vi som bagland kan give dem. Vi ser derfor en stor opgave i at kredsen fremover skal samarbejde tæt sammen med Uffe og Christiansborg.
Vi skal lære af vores arbejde og processer, så vi hele tiden udvikler os, bliver skarpere og bedre til at være Alternativet. Derfor afholdte vi i storkreds København et medlemsmøde den 25. juni. Vi havde en meget spændende og lærerig aften, fyldt med gode mennesker og samtaler. Tak til alle de fremmødte. Vi arbejder nu videre med processen og vil efter ferien gøre jer klogere på hvordan vi vil bruge alle jeres input til mødet.
Bestyrelsen holder sommerferie i juli måned, men vi læser og besvarer vores mails så du er velkommen til at skrive til os alligevel.
SÆT KRYDS I KALENDEREN:
POFO afholder strategi seminar i august. Kredsens POFO repræsentanter vil derfor gerne invitere alle kredsens medlemmer til et formøde, hvor netop POFOs strategi vil være på dagsordenen. Hvis du har gode ideer eller perspektiver til POFOs fremtidige strategi så kom og vær med tirsdag d.30 juli kl.19.00 - 21.00 i lokalerne i Åbenrå. Nærmere oplysninger om arrangementet kan findes på alleos en af de nærmeste dage.
Hvis du gerne vil bidrage med input, men er forhindret i at komme d.30 juli, kan du skrive til Storkredsens POFO repræsentant Birgitte Kehler Holst på mail: birgittekh@alternativet.dk
Andre kommende events…
D.17. auguster Alternativet igen i år en del af Copenhagen Pride.
Nærmere info følger i starten af august.
D. 22. septemberafholder Storkredsen årsmøde.
Nærmere info følger i starten af august
Glade sommer hilsener
Bestyrelsen i Storkreds København