Kære medlemmer af Alternativet i Rudersdal!
Et folketingsvalg er nært forestående. Det udskrives muligvis onsdag eller torsdag. Vi kan håbe på et lidt længere varsel end tre uger. I Rudersdal bliver vi dog nødt til at forberede os på en kort valgkamp, en valgkamp, der allerede er i gang.
Bliver valget udskrevet med kun tre ugers varsel, må vi sætte valgplakater op allerede på udskrivningsdagen (onsdag eller torsdag)
Storkredsen er i fuld sving, og 5 af vores 10 kandidater sætter plakater op med billede og slogans. Derudover er der bestilt nye temaplakater, som faktisk er ret gode. Forhåbentlig har I fulgt med på diverse digitale medier. Alternativet er klar, Storkredsen er klar. Men I Rudersdal er vi ikke klar. Vi mangler hænder.
Hvis du overhovedet har mulighed for at hjælpe til med plakatophængning – forhåbentlig først om et par uger, men måske allerede i slutningen af denne uge -, eller du vil tale med borgere med vores foldere eller andet, der bliver anskaffet centralt fra eller fra Storkredsen, bedes du kontakte medlem af bestyrelsen, Christa If Jensen på tlf.41160752 , mail Chifje@gmail.com. Hun vil tillade sig at ringe og følge op til de af jer, der accepterer det på jeres site i AlleOs.
Derudover er der en spændende opgave med at være tilforordnet ved et af afstemningsstederne ved valget. Meld venligst tilbage til Christa, hvis du er interesseret i dette.
Vi er 19 medlemmer i Rudersdal. Vi har faktisk lige fået et nyt medlem. Så forhåbentlig er vi også på vej op i Rudersdal.
Hjælp os med at komme op ad bakken.
grøn hilsen, Bestyrelsen, ved forperson, Susie Cowan