Nyhedsbrev | September | Nordjylland

Kære medlemmer overalt i Nordjylland
image
Lad os tale politik!

Mange af os har sukket efter muligheder for at fokusere på det politiske, fordi arbejdet med at opbygge vores parti og bevægelse har fyldt så meget.

Nu er chancen der, og vi håber at rigtig mange vil tage sig tid til at deltage i vores møde med temaet “Alternativets tre bundlinjer”.

Det er nemlig lykkedes Torsten Gejl at lokke to andre MF’ere med til Aalborg til et par spændende timer, hvor vi skal høre om - og diskutere - bundlinjerne og deres indbyrdes sammenhæng.

Josephine Fock vil fortælle om den økonomiske bundlinje, Christian Poll om den grønne og Torsten om den sociale bundlinje. Sammenhængen - og den indbyrdes afhængighed - mellem de tre bundlinjer foldes ud, og vi dykker ned i hvordan vi konkret kan opnå overskud på alle tre områder.

Det sker:

mandag den 17. september kl. 17.15 - 20.00 i Kulturhuset Trekanten, Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg Øst

Kom og vær med :green_heart:

Der vil være kaffe/the og en lille sandwich, så tilmelding er nødvendig.
Klik på linket til Facebook-begivenheden her og marker, at du deltager:

Bus 11 og bus 14 kører direkte til Trekanten.

Kærlig hilsen fra Alternativet Aalborg

ALTERNATIVET HAR BRUG FOR DIG ! :green_heart:

Alternativet kalder ALLE kræfter fra hele Nordjylland.
Folketingsvalget kan udskrives hvert øjeblik, og vi skal sammen kæmpe for, at valget bliver grønt. Vores folketingskandidater kan ikke gøre det alene, så derfor har vi brug for dig.

Kampagne kick-off

Mandag den 1. oktober inviterer vi til et stort fællesmøde for alle, der har lyst til at give en hånd med, for at hjælpe vores folketingskandidater med at lave den fedeste grønne valgkampagne.

Mød op - og tag en ven eller to med - vi mødes i en af Box Towns rustikke bygninger med stjernefyldte runde vinduer. Det er i den gamle spritfabrik i Aalborg.

Her sætter vi for alvor gang i Alternativets valgkampagne. Det gør vi med idégenerering, pep-talks fra kandidaterne og mulighed for at snakke med en masse andre, som også brænder for Alternativet, og det vi står for.

  • Er du god til at få vilde ideer?
  • Vil du bage kage?
  • Vil du male bannere?
  • Vil du skrive taler?
  • Kan du hænge valgplakater op?
  • Er du skrap til de sociale medier?
  • Eller vil du bare gerne være en del af Alternativets fællesskab?

Så kom og vær med d. 1. oktober kl. 18 - 21.
Der vil blive serveret lidt mundgodt, og drikkevarer kan købes.
Sted: Box Town, C. A. Olesens Gade 1, 9000 Aalborg

Bindende tilmelding nødvendig af hensyn til forplejning.
Tilmeld dig her.

Vi ses :green_heart:

Jeg vil gerne opfordre flest mulige til at tilmelde sig Alternativets TRE BUNDLINJER mandag den 17. september kl. 17.15 - 20.00 i Kulturhuset Trekanten

bl.a. fordi, at vi må forvente, at det bliver Josephine Focks ‘‘AFSKEDSKONCERT’’ i Nordjylland.