Nyhedsbrev september 2024 - kandidater og politik til kommunalvalg 2025

Kære alternativister i Københavns Storkreds

Den politiske sæson er allerede godt i gang fra Christiansborg til Københavns Rådhus. Der er nok at tage sig til for vores folkevalgte fra dag til dag.
I bestyrelsen tager vi imidlertid det lange lys på, og er nu fuld gang med planlægge både politik - og kandidatudvikling frem mod kommunalvalget næste år.

Opstart på Velfærd og Omsorg udspil
Et af de store politikudspil som skal være klar til valgkampen kommer til at handle om Velfærd og Omsorg. Vi er derfor i gang med, at oprette en arbejdsgruppe åben for alle til dette. Tovholdere er Karen Lumholt og BR medlem Troels Chr. Jacobsen. Hvis man er interesseret og vil høre mere om gruppens arbejde, så skriv til Karen Lumholt på karen.lumholt2@gmail.com

Vi holder opstartsmøde for gruppen til næste Bag Rådhuset møde d. 10 september kl 19.30 - 21.00
Adresse: Bag Rådhuset 1, 1550 København V

Vi har brug for alle hænder til at lave interviews med interessenter (fagforeninger/ngo’er/eksperter/etc) og research indenfor de forskellige delområder. Derudover søger vi yderligere en tovholder, som kan være med til at koordinere arbejdet.

Nyt fra Københavns Rådhus
På Københavns Rådhus er vi kommet igang i fuld fart fra begyndelsen af august.
Der er budgetforhandlinger lige nu, men vi bliver jo nok igen bedt om at forlade dem, fordi vi ikke vil støtte mega-projektet Lynetteholm.

Så er der også lige kommet en ministerrokade, som har ramt Rådhuset. Hvis du vil høre lidt om det og hele det parlamentariske spil, så kig forbi til BrÅnch. SøndagsbrÅnch

Vi har dog fuldt fokus på det vi selv har magt over. Vores udvikling af politiske udspil - velfærd, bolig, transport, demokrati og bystyre - som skal være klar til foråret, så vi er rustet til kommunalvalget i november.

Det vigtigste og mest spændende valg i København i årtier.

Og vi har brug for dig - så skriv til kbh@alternativet.dk hvis du vil engagere dig mere.

Hør mere om at være kandidat til kommunalvalget
Den ultimative måde at engagere sig i valget er selvfølgelig selv at blive kandidat. Så for alle jer der drømmer lidt i denne retning, har vi også til BrÅnchen på søndag d. 1 september et oplæg om det. Karoline Lindgaard, tidligere EP kandidat, kan fortælle alt om både det sjove og det sure i en valgkamp. Kasper Smed Hansen fra bestyrelsen siger noget om hvordan vi har tænkt os at træne og uddanne vores kandidater.
Oplægget er selvfølgelig relevant for alle medlemmer af storkredsen. Idet vi så vidt muligt bør stille op i alle storkredsens kommuner som foruden København er Frederiksberg, Tårnby og Dragør.
Vi ses i Liflandsgade 2, 2300 Kbh S. fra kl 11 til 13.
SøndagsbrÅnch

Mange grønne hilsner fra bestyrelsen