Nyhedsbrev September 2018, Lokalforeningen for Vejle og Opland

Kære alle,
Så er efteråret oprandt og nedtællingen til skolernes efterårsferie begyndt. Solvognen og grill køres i garagen, træerne skal stynes og hækken klippes klar til vinteren - alt sammen for at vi kan se frem til vinterens sne og glæde os til endnu en sommer næste år.
Her på de lange mørke aftner kan jeg kun opdordre til at se videoen Hvordan laver vi politik her i Alternativet for så at få kridtet skoene.

På den lokale front ligger vi heller ikke stille. Vore to folketingskandidater Rune Bjerremand og Jens-Peter Broberg søger begge at skabe dialogen, virtuelt i første omgang på vores lokale facebook side - kik ind og hjælp dem.

Af begivenheder har vi umiddelbart to i bryggen.
På søndag er der Åben grænse for mennesker og natur ved den tyske grænse, hvor vi demonstrerer for samhørighed og mod grænsehegn og kontrol. Bemærk lokalforeningen hjælper med [Redirecting...](http://Samkørsel til Åben Grænse March).
Og på mandag er det sædvanlige mandagsmøde erstattet af deltagelse ved et foredrag med Lisbeth Zornig.
Tilmelding her, bemærk pris.
Det er vigtigt du tilmelder dig senest fredag.

Lisbeth Zornig holder foredrag i Bygningen i Vejle mandag den 1. oktober 2018 fra 19-21 og dette har et tidsmæssigt direkte sammenfald med vores første mandag i måneden møde.
Vi har derfor besluttet at gribe chancen for et spændende arrangement og giver derfor vore medlemmer 50% tilskud til på billetten.
Foredraget handler om mønsterbrydning på godt og ondt. Der bliver taget udgangspunkt i Lisbeths nyeste bog, bestselleren ”Zornig – fra vred til voksen”, om at leve et til tider ret rodet og ukønt liv som karrierekvinde, mor, hustru og offentlig person, når man har en hel del unoder med i bagagen fra en utæmmet barndom i den sociale skyggeside af samfundet.
Efter foredraget er vi vært for en kop kaffe eller te i det sædvanlige mødelokale frem til kl 22, hvor vi kan få en snak om, hvad vi har hørt.
Det bemærkes at arrangementet IKKE er kommet i stand i et samarbejde med Lisbeth Zornig, men alene er os, der griber muligheden for at høre en fantastisk kvinde fortælle.

Vi køber primært billetterne i forslag, hvorfor bindende tilmelding er nødvendig.

Pris: kr. 112,5 (normalpris kr. 225) Pensionist kr. 62,50 (normalpris kr. 125).

Tilmelding: vejle@alternativet.dk

De bedste hilsner
Alternativet Vejle & Opland

Sted: Den 1. oktober, Vejle Kulturhus, Bygningen, Ved Anlæget 14B, 7100 Vejle Tid: Foredraget afholdes fra kl. 19 til 21 med en pause undervejs. Dørene åbnes kl. 18:30.

Det er alt for dette nyhedsbrev,
men bare rolig der kommer et nyt oktoberfestligt
Alt det bedste
Lars