Nyhedsbrev September 2016
Hej Alternativister i Gribskov.
Mødet 13/9 flyttes til søndag d. 25/9 hvor vi går i Tisvilde Bio og ser filmen ”I morgen” kl. 16. Efter filmen byder vi alle biografgæsterne på en kop kaffe mens vi summer uformelt. Køb billet på: http://www.tisvildebio.dk/
”Med klimaforandringer og global opvarmning går det nu hurtigere end nogensinde med at udslette planeten. De to franskmænd, Mélanie Laurent og Cyril Dion tager os med rundt om jorden og viser, hvad der bliver gjort for at forhindre global opvarmning. Vi bliver f.eks. vist til Detroit i USA, hvor de gror store økologiske haver midt i byen, og i København hvor ¿ af hele landets befolkning ejer en cykel.”
Filmen bliver også vist dagen før, hvis du skulle være forhindret om søndagen.
30/9 Frivillig Fredag.
Kommunen indbyder til fejring af alle frivillige. Invitation vedlagt. Bemærk tilmeldingsfrist d. 19/9.
11/10 Medlemsmøde. Aktivitetsrummet, Pyramiden, Gilleleje. 19:30-22:00
Vi arbejder på at det bliver et møde, hvor den lokale afdeling af DN deler deres viden om styrker og svagheder på det grønne område her i kommunen. Af hensyn til deres kalender kan det være vi må flytte dato og/eller sted, men det giver vi besked om.
November kommer til at byde på et åbent bestyrelsesmøde og et vedtægts-nørde møde. Der er ikke sat tid og sted på endnu.
I December har vi en aften med julehygge i Rågeleje.
Vil du gøre en forskel?
Så er du måske en af dem, vi skal sætte i spil til kommunalvalget næste år?
Formelt set er det først på årsmødet i marts, at vi skal vælge vores kandidater, men der er på landsplan arrangeret at kandidaterne kan blive bedre klædt på og det starter allerede nu. Træd frem og få et bedre indtryk af hvad det vil sige at være byrod. Det er heller ikke for tidligt, hvis man skal gøre sit navn kendt med læserbreve, kysse-baby-arrangementer og den slags.
KV17 – kommunalvalget i november 2017
Det er ikke kun kandidaterne, som får hjælp på landsplan. Vi andre får også hjælp til at udmønte Alternativets værdier til lokal politik. Jeg modtog vedlagte i sidste uge, og jeg blev helt glad bare af at læse det. De tomme huller skal vi så udfylde med vores viden om de lokale forhold. Det syntes jeg at kandidaterne skal være med til. For et par måneder siden tog jeg hul på en beskrivelse af lokale forhold. Jeg er ikke fagmand, så jeg kan rigtigt godt bruge dit indspark, kritik, forslag mm. Link til arbejdspapiret
Og så vedlægger jeg også referat fra sidste bestyrelsesmøde.
KH
Thorbjørn
Frivillig fredag 2016_v01.pdf (165.4 KB)
Åbent bestyrelsesmøde 16 august 2016 referat.pdf (257.9 KB)
Politisk inspirationskatalog v1 - offentliggjort.docx (119.9 KB)