Nyhedsbrev, opstillingsmøde

store%20%C3%85

Kære alle medlemmer af Alternativet på Bornholm.

På vores kommende opstillingsmøde af kandidater til folketinget fra Alternativet Bornholm har vi én kandidat.

Det er Maria Hach, som vi skrev i forrige nyhedsbrev. Derfor vil vi gerne invitere jer til at møde hende og være med til at få Alternativet til at stå endnu stærkere på Bornholm, ved at vi kan få to spændende kandidater til at tale Alternativets sager op.

Opstillingsmødet er torsdag den 8. november kl. 19 og vil blive afholdt på Rønne Bibliotek, Pingel Alle 1, møderum 1.

Der vil være lidt forfriskninger under mødet, så som vand, kaffe, te og lidt til ganen :slight_smile:

Maria Hach sendte sit opstillingsgrundlag lige op til det forrige opstillingsmøde.
På Alternativer Alleos kan i finde hende her: https://alleos.alternativet.dk/user/15839

Her er:

Opstillingsgrundlag for Maria Hach

I foråret 2018 flyttede min kæreste, vores hund og Jeg til Bornholm ovrefra. Det vi gerne ville var at være en del af et mindre samfund, med naturen lige ved hånden og mere ro i sindet. Jeg kommer oprindeligt fra øen Als i Sønderjylland, hvor jeg er vokset op på en gård med hobbylandbrug.

Som person er jeg åben og god til at sætte mig i andres sted og se situationer eller ting fra flere forskellige vinkler. For mig er der ikke kun en løsning på de udfordringer vi har i vores samfund, der er mange. Min fritid bruger jeg i skoven, enten med mine vandrestøvler eller i samværet med de andre mountainbikere og sporbyggere på Bornholm. Her får jeg min energi, får lov at fortælle mine dårlige jokes og give noget til det samfund jeg er en del af.

Min barndom er blevet brugt i naturen og mit første job var grisepasser i naboens løsdrisftsstalde. Sidenhen uddannede jeg min som tandklinikassistent, senere tandplejer. I ca. 10 år arbejdede jeg som tandplejer både i kommunen og på private tandklinikker. Samtidig var jeg politisk aktiv i Dansk Tandplejerforening, hvor jeg i en længere periode var formand for informationsudvalget i foreningen.

Sidenhen har jeg taget uddannelsen Master of Public Health. Uddannelsen handler primært om folkesundhed og forebyggelse, men har også elementer af ledelse. Undervejs i studiet blev jeg helt bidt at de videnskabelige metoder og jeg har siden 2013 arbejdet med forskning inden for folkesundhed. I dag er jeg PhD studerende, og mit forskningsprojekt handler om social ulighed i tand tab.

Jeg har altid haft en stor kærlighed til vores miljø og de der er mindre godt stillede i vores samfund. F.eks. skrev jeg et brev til Poul Schlüter da jeg var ca. 13 år, her havde jeg lavet en udregning på hvordan vi skulle flyve flygtningene fra Somalia til Danmark, for at redde dem fra den krig der var over dem. I dag trækker jeg lidt på smilebåndet, måske var det modigt gjort, men nok ikke en helt holdbar løsning.

I dag er folkesundheden og i særdeleshed den sociale ulighed i sundhed som vi har i vores samfund også meget vigtig for mig. Gennem forskningen ved vi allerede en masse ting om hvad vi kan gøre anderledes, men jeg oplever også at det ikke nytter at jeg producerer ny viden om hvad vi kan gøre, hvis ingen gør det.

Derfor ønsker jeg at stille op som folketingskandidat for Alternativet. For at være med til at gøre nogle af de ting i vores samfund som vi allerede ved ville gøre sundheden bedre blandt folk med lav uddannelse eller lav indkomst. For at være med til at få mere sundhed ud af de penge vi har og være med til at skabe de tiltag der skal til for at vi kan have et bæredygtigt samfund, både på den økonomiske, den sociale og den grønne konto.

Jeg har været medlem siden maj 2018, men har entusiastisk fulgt Alternativet fra starten. Min måde at være i livet på er dybt forankret i de visioner og debatdogmer der er opstillet for Alternativet. Selv om jeg måske godt kan glemme at lytte en gang i mellem, når jeg i en ophedet debat diskuterer sociale samfundsemner 

Jeg håber i vil bakke mig op i mit kandidatur for Alternativet.


Med venlig hilsen

Bestyrelsen Alternativet Storkreds Bornholm.