Kære medlem i Fyns storkreds
Det er primært en reminder om de gode muligheder, der er den næste måneds tid
Her i næste uge er vi med til at lave tre spændende arrangementer i forbindelse med Forskningens Døgn:
Mandag 22/4 kl. 17 i Middelfart: Sundhedseffekt af plantebaseret kost v/lektor Ole Vang (RUC) - se mere på AlleOs // Alternativet & Sundheds effekt af plantebaseret kost! | Facebook
Tirsdag 23/4 kl. 17 i Nyborg: Sundhedseffekt af plantebaseret kost v/lektor Ole Vang (RUC) - se mere på AlleOs // Alternativet & Sundhedseffekt af plantebaseret kost v/forsker Ole Vang | Facebook
Fredag 26/4 kl. 17 i Odense: Less Work bevægelsen - når lønarbejde ikke er det mest centrale v/forsker Sofie Marie Billekop (RUC) - se mere på AlleOs // Alternativet & Less Work - når lønarbejde ikke er det mest centrale i vores liv | Facebook
Som skrevet sidst er det relevante emner og virkelig kompetente folk, som kommer og fortæller. Prøv om du kan nå ét af møderne og invitér endelig naboer og kolleger med. Det er også ok at dele de begivenheder, man ikke selv kan være med til.
Så er der landsmødet i weekenden 11-12. maj i Odense Congress Center. Ole fra storkredsens bestyrelse er med til at planlægge det og peger især på “messerne”, hvor der er mulighed at netværke og møde folk på kryds og tværs. Det er her, man kan lave en lille bod om sin mærkesag (regenerativ køkkenhave, borgerløn, cyklisme etc.) og få en snak med andre om det; møde nogle af fagrådene/interessenetværkene, være kreative sammen, male plakater, diskutere bøger med meget mere
Det bliver så godt. Du kan følge med her: AlleOs // Alternativet
EP-valget rykker tættere på. Det vil fylde noget på landsmødet, så vi forhåbentlig tager begejstrede hjem og sender god energi i kandidaternes retning - det kan være alt fra likes på sociale medier over at tage med til en debat og heppe på vores kandidater til at dele flyers ud og hænge nogle plakater op.
På nuværende tidspunkt er der planlagt uddeling af flyers i Odense lørdag den 27/4 kl. 9-12, hvor vi får besøg af Karoline Lindgaard, som er Alternativets Unges spidskandidat. Vi prøver at opdatere løbende, og ellers er man altid velkommen til at kontakte Johannes på johannes.slyngborg@outlook.dk eller 42724776.
Fra landsmødet og en uge frem (altså 11-18. maj) vil vi prøve at fordele plakater og strips/snor rundt om på Fyn, så alle har muligheden for lige at hænge 4-6 plakater op i nærheden af, hvor man bor - hovedgaden, supermarkedet, stationen eller hvor det lige vil være oplagt. Vi skal absolut ikke være det parti med flest plakater oppe (bl.a. af hensyn til miljøet), men det vil være fint, hvis der kommer Å’er op rundt omkring i mange byer. Vi får 440 nye plakater til kampagnen og har også nogle gamle EU-plakater liggende. Der vil være nogle grupper, som tager sig af Odense og Sydvestfyn, men jo flere, som kan hjælpe med en håndfuld, desto bedre.
Endelig deltager Alternativet Fyn også til https://demokratifestival.dk/ Grundlovsdag i Ollerup - det kommer der også mere om
Alternative hilsner
Camilla, Jacob, Johannes, Ole og Simon
Referat af sidste bestyrelsesmøde ligger her: Referat af bestyrelsesmøde mandag den 8. april 2024