Nyhedsbrev oktober 2018


(Jan Allan Andersen) #1

Kære Alternativister i Næstved

Ligesom i september måned, så foregår der også spændende, og ikke mindst vigtige, ting i oktober måned.

Torsdag den 25. oktober 2018 kl. 17.30 - 21.00 … Middag med Uffe
Nørregade 2, kld., 4100 Ringsted

Mød Uffe Elbæk, Rasmus Nordqvist, Michel Jellesmark, der alle holder korte oplæg, samt Storkreds Sjællands folketingskandidater.
Vi spiser sammen, snakker og hygger, og du får mulighed for at møde storkredsens folketingskandidater.
Er du interesseret i at høre nærmere om den kommende valgkamp?
Kunne du måske tænke dig at hjælpe kandidaterne?
Så kom og vær med i Ringsted d. 25/10 … Det er fuldstændigt uforpligtende, men hvem ved, måske bliver du grebet af lysten til at lave lidt folketingsvalgs-aktivisme :hugs:

Flere oplysninger her
eller på facebook

OBS! Da der er begrænsede pladser kræver arrangementet tilmelding.
Tilmelding foregår pr. mail til storkreds.sjaelland@alternativet.dk

Mandag d. 29. oktober 2018 kl. 19.00 - 21.30 … Klimaaften med Rasmus Nordqvist
Biografen Kanten, Østervej 2, 4640 Faxe

Lokalforeningen Faxe-Stevns inviterer til oplæg om Alternativets klimaudspil, og der vises film med efterfølgende debat.
Arrangementet er åbent for alle, så inviter gerne familie, venner, bekendte, arbejdskollegaer mv. med til en spændende og lærerig aften.
Der er gratis entre, drikkevarer købes i biografens café.

Mandag d. 5. november 2018 holder vi vores næste foreningsmøde, det sker hos Carsten Bering.
Vi får besøg fra lokalforeningen Faxe-Stevns, med henblik på at snakke om et tættere samarbejde med arrangementer mv., og af Ida fra den nyvalgte storkredsbestyrelse i Storkreds Sjælland.
Som sædvanligt er mødet et åbent møde.
Indkaldelse med dagsorden kommer senere.

Bedste hilsener
Jan