Kære medlemmer.
Det er vidst på tide med et nyhedsbrev fra bestyrelsesformanden.
Jeg håber meget at I har nydt sommeren og måske set nogle af de mennesker i har måtte savne den sidste tid undr Corona.
Vi går et enormt spændene efterår i møde, hvor vi skal forsøge at genindtage vores sæde i byrådet.
Jeg håber mange af jer vil være med til at sprede det grønne budskab og være med til at lave en kampagne som vil inspirere det sydfynske folkefærd og sprede viden om grøn omstilling og Alternativets visioner.
Her kommer lidt info om, hvor vi står nu og hvad der skal ske i den nærmeste fremtid:
VORES POLITIK
Efter et fint afholdt PoLa før sommerferien med inspirerende oplægsholdere, har baggrundsgruppen og jeg lagt os fast på tre temaer vi ønsker skal fylde op til valget:
- Reel grøn omstilling
- Tid, frihed og nærvær
- Lokale fællesskaber
Uddybning af disse findes på denne hjemmeside: https://spark.adobe.com/page/pKx3aOpk9ciYH/
Derudover ønsker jeg i min rolle som spidskandidat at “vende valgkampen på hovedet” og bruge min nysgerrighed på at blive klogere, som en aktiv del af valgkampen. Se mere om dette her Hvem skal jeg lytte til? 👂🤗 | By Kasper Krebs - Alternativet | Facebook
VALGFORBUND
Efter lange drøftelser endte valget på et SF-Å samarbejde. Her har vi efter bestyrelsens mening fået en samarbejdspartner som vi både kan acceptere at give stemmer til, samtidig med at vi har et samarbejde, hvor vi ønsker at spille hinanden gode.
GODE DATOER TIL KALENDEREN
Torsdag d. 19. August kl 17 er der middag for medlemmer og kampagnefolk hjemme hos mig på Nielstrupvej 5, 5762 v. Skerninge.
Onsdag d. 25. August er vi inviteret ind til Christiansborg, hvor Thorsten Gejl vil give rundvisning og lave et par workshops med os. Afgang fra Svendborg kl 15.00
Lørdag d. 4. September vil Thorsten Gejl ankomme til Svendborg kl 18 efter endt sejltur. Her regner bestyrelsen at arrangere noget fællesspisning.
Lørdag d. 2. Oktober kommer Franciska Rosenkilde på besøg. Program kommer ud senere.
Til alle ovenstående arrangementer må I meget gerne skrive en besked på 60 22 62 15 såfremt I ønsker at deltage.
De bedste hilsner Kasper Krebs
Bestyrelsesformand Alternativet Svendborg og Spidskandidat kv21