Nyhedsbrev nr. 6, 2017
Kandidater til kommunalvalget 2017
På opstillingsmøde den 27. august har Alternativet valgt yderligere to kandidater, ud over de 3 der blev valgt tidligere i år til kommunalvalget i Sønderborg Kommune, og samtidig valgte vi også en opstillingsrækkefølge, som blev
- Paul Michael Kjærgaard
- Kirsten Marie Andreasen
- Marian Paysen
- Stefan Struck Kronborg
- Karsten Fyhn
Det skal understreges, at vi har sideordnet opstilling. Dvs. det er den person, der får flest personlige stemmer, der bliver valgt. I den sammenhæng er opstillingsrækkefølgen altså ligegyldigt.
I praktisk vil det primært være Paul, der som spidskandidat vil repræsentere Alternativet i debatter på TV og lign. og vil være den primære pressekontakt, med mindre vi aftaler andet indbyrdes.
Vi er ved at udarbejde et valggrundlag til en brochure, som vi er ved at lave. Dette grundlag er nogle emner, som vi vil fokusere på i Sønderborg kommune. Derudover, så står vi selvfølgelig på Alternativets værdier og ikke mindst Alternativets 3 bundlinier, den sociale, økonomiske og miljømæssige bundlinie. Vores lokale kortfattede valggrundlaget kan ses her: Valggrundlag
Vi har iøvrigt besluttet ikke at hænge valgplakater op. Vi vil gøre det anderledes, og synes valgplakater er spild af ressourser. Vi har en del plakater fra folketingsvalget af de små “Der er også Alternativet”. Hvis du vil have en af dem, som du for eksempel kan køre med i din bils bagrude, så kontakt undertegnede.
Besøg af Christian Poll
Den 5. september får vi besøg af Alternativets folketingsmedlem Christian Poll. Alle har mulighed for at møde Christian Poll, først kan Alternativets unge møde Christian kl. 17 og senere kl. 19.00 er der adgang for alle. Møderne foregår på Sønderborg bibliotek.
Christian Poll er på Christiansborg Alternativets ordfører for Grøn opstilling, Miljø, Natur, Energi, Fødevarer, Landbrug og Dyrevelfærd.
Det bliver spændende at møde denne ildsjæl fra Alternativets Folketingsgruppe, så snyd ikke jer selv for denne oplevelse!
Alle er velkomne, også ikke medlemmer. Så tag familien med!
Kl. 17-18 er der et arrangement for Alternativets Unge.
Kl. 19-20.30 er der åbent møde for alle.
Sted: Sønderborg Bibliotek, Lokale 3-4
Kulturnat
Der er kulturnat i Sønderborg den 8. september. Det bliver også i høj grad startskuddet på valgkampen.
Præmier til børnene
Vi vil gerne ligesom sidste år uddele gaver/præmier til alle børn i form af gammel legetøj eller bøger, som ikke længere bruges. Hvis du vil donere legetøj eller bøger, eller hvis du gerne vil hjælpe til, så kontakt undertegnede.
Vi har også en konkurrence for de kreative!
Alternativet i Sønderborg uddeler en kurv til en værdi af 250 kr som premie til den mest kreative.
Har du lyst til at skabe bogstavet Å af garn, træ, ler eller andet materiale, hvor farven grøn indgår, så kom forbi til Kulturaftenen d.8 september i Sønderborg med dit Å. Vedhæft navn og tlf nummer og du får besked på, om du har vundet kurven, når vinderen bliver kåret ved 22 tiden. Vi glæder os til at se hvor kreativ I kan være.
I kan finde os i Sønder Havnegade.
Du kan følger med i vores aktiviteter på Facebook: Alternativet Sønderborg på Facebook
Facebook siden opdateres ofte, så derfor kan du der følge de seneste nyheder og aktiviteter.
Husk - flere ved mere - og flere kan mere, sammen!
Med venlig hilsen
Karsten Fyhn
Forperson
Email: soenderborg@alternativet.dk
Tlf.: 23461426